På POMW I kurset blev alle kursister afslutningsvis bedt om at skrive om vores oplevelse af kurset.

Mit udgangspunkt før kurset var at jeg en gang i mellem havde prøvet at skyde på Bakken og lignende, men det var også det, ellers havde jeg aldrig prøvet at have et skydevåben i hænderne før.
Da det blev introduceret lød det som et vældigt spændende kursus, – det måtte prøves.

Mine forventninger til kurset var at få større forståelse af skydevåben og en fornemmelse af træfsikkerhed på forskellige afstande. Samt at lære at håndtere et skydevåben og kunne ramme med det i et rimeligt omfang. Med andre ord – det kunne da ikke være så svært!

Kurset forløb over tre gange. Første modul var ren teori som jeg ikke vil komme ind på her det kan læses bedre andre steder. Anden del var blandet teori og praksis her prøvede vi alle at få pistoler (airguns) i hænderne. Vi lærte om håndtering og om hvad man absolut ikke måtte gøre (Det medførte DQ – tænkepause udenfor banen).
Vi forsøgte med blandede resultat at ramme målskiver på forskellige afstande. Succeskriteriet for undertegnede og en del andre var overhovedet at ramme målskiven. Kimu Sensei gik efter endt skyderunde langs med måltavlerne og meddelte miss eller hit samt hvor mange hit man evt. havde ud af 15 skud, personligt var jeg glad når jeg bare ramte skiven én gang.
Jeg måtte revidere min opfattelse – det var overhovedet ikke nemt at ramme!

Vi sluttede kurset af med at få lektier for. Vi skulle anskaffe os en slags skydevåben, airguns eller i mangel på bedre en vandpistol, og skulle til den efterfølgende gang øve os i holde rigtigt på våbnet samt i at bruge pistolens sigte uden at fokusere på et mål. Vi blev opfordret til at øve os ½ time hver dag.

På kursusgang tre var vi alle overraskede over den meget markante bedring der var sket af vores skydefærdigheder uden vi overhovedet havde skudt i den mellemliggende periode. Nu var det den sorte del af målskiven der var succeskriteriet, og det var ”øv” hvis man nu ”kun” ramte resten af målskiven.

Ret skal være ret det var nu også på det tidspunkt at der kom lidt ”drengerøv” over os, – også for os piger. Det var nu tid til at vi skulle bevæge os mens vi skød, dvs. selv være i bevægelse forlæns, baglæns og sidelæns.

Vi sluttede dagen af med en slags skydebane hvor vi skulle skyde mens vi var i bevægelse og ramme forskellige typer af mål. Det foregik under tidtagning og optælling af hvor mange forbiere vi havde.

Hvad blev udbyttet af kurset så?
Efter endt kursus har jeg fået en viden om træfsikkerhed /usikkerhed på forskellige afstande samt at det er meget sværere at ramme når man selv er i bevægelse.
Derudover har jeg fået fokus på håndstilling,- hvad er sandsynligheden for at en modstander kan ramme med en given håndstilling og sigteteknik.
Jeg har lært at holde et våben uden uforvarende at skyde mig selv eller andre samt under kontrollerede forhold at kunne ramme på korte afstand.