“Sniper” og “TAK! For turen” – Undskyld Oberst Møller ☺

LRS har været i stærk fremmarch og popularitet siden 1990´erne, og med den nye ammunition og udstyrskvalitet det sidste årti, har det været normalt at topskytter skyder bulls-eye´s i tætte grupper (5-10 cm diameter) på 1.000 yards. Højkvalitets fabriksammunition kan variere op til 20 m/s, hvilket kan betyde at du kan skyde 50-100 m for langt eller kort under LRS. Ideel LRS ammunition over 1.000 yards, skal helst kun variere op til 3-4 m/s. Der er dog stor forskel på at skyde i vestlige USA, hvor der oftest er 0-4 m/s ens vind på et langt lige stykke, til det østlige USA og Europa, hvor der kan være ”snake-tails”, stærkt varieret terræn og meget uens vindstød fra 0-12 m/s på kryds og tværs. Dette betyder, at et team kan have stor succes i det vestlige USA og total fiasko i det østlige USA og Europa. Der er ingen tvivl om, at de bedste teams er de, som kan klare sig både i øst og vest.

Kort sagt kan enhver 1.divisions riffelskytte klare sig fint ud til 700 m, hvis vinden er 0-4 m/s. Men der hvor fårene bliver skilt fra bukkene er, når der kommer mange flere ubekendte ind, som er normalt ude i terrænet i det østlige USA og Europa. Her har jeg adskillige gange oplevet dybt frustrerede flerdobbelte riffel verdensmestre på de normale lange riffeldistancer komme til kort, – men det jeg dog også oplevet under praktiske pistol matches, hvor baneskydnings verdensmestre bukker under for presset med for mange ubekendte faktorer.

De fleste kompetente skytter kan sagtens opnå rigtig gode resultater op til 400 m. Distancen fra 400-700 m kræver en ekstra god skytte, og en rigtig god og solid uddannelse for de kontinuerlige træf, og du rent faktisk ved, hvorfor du har de træf. Men fakta er, at med gode vindforhold og fint udstyr, vil de fleste 1.division riffel skytter opnå fine resultater, og med den rette uddannelse, vil en del også opnå rigtig gode resultater under udfordrende vindforhold og med hurtig repetering. Som denne sport kræver pga. ”vind vinduet”, og du ofte skyder practical shooting på flere skiftende mål, forskellig størrelser og former, skjulte, åbne, forskellig højde og bevægelige mål, – og oftest foregår dette med udpegning af mål, hvorefter skuddet skal falde inden for maksimalt 1-2 sekunder.

Distancer fra 600-1.000 m kræver meget kompetente og veluddannede skytter, som oftest gennemgår et 6-10 uger skyttekursus på fuldtid, hvor der oftest skydes måske 700-1.000 gode skud, men efterfølgende somme tider kræver op til 3.500-5.000 gode skud efterfølgende pr. år, og under efteruddannelseskurser. Under de civile matches i USA og Commonwealth som før nævnt, er der regler for ammunition og våben. Oftest anvendes 308 /300 WinMags og 155 gr Match eller Berger hybrid ammunition, som er hjemmelavet for bedste kvalitet. Men når det drejer sig om skydning over de 1.000 m, så kræver det helt andet udstyr for de konsistente træf, og rifler og udstyr i en særlig kvalitet. Her taler vi om 338 LM og 0.50, som er særdeles kraftige jagtrifler med meget stor gennemslagskraft. Kuglerne er tungere så de ligger bedre i vinden, og er oftest 250 gr og 300 gr match scenar eller Berger Hybrid. Det er kun de allerbedste og mest veluddannede skytter, som kan opnå konsistente træf under sværere forhold. Men generelt er standard for bulls-eye træf på 900 yards minimum 90 %, 1.100 yards minimum 75 % og 1.350 yards minimum 60 % under tålelige forhold jf. Brian Litz.

Long og Extended og ultra Long Range Shooting disciplinerne, er normalt forbeholdt for ”skydenørder” og speciel uddannet militært personel på SOF niveau. Dette er skydning under alle forhold med spotter, som team fra hhv. 1.000+ m, 1.500+ m og 2.000-3.000+ m. Den naturlige begrænsning er normalt også adgangen til skydeterræn, hvor du kan skyde så langt, men her er USA perfekt. Long Range og Extended Long Range shooting, er som nævnt i indledningen, den skydedisciplin som har gjort det største indtryk på mig. Three gun, og medium long range shooting mod mange forskellig mål, oftest fra 400-800 m med meget hurtig repetering, har også gjort et stort indtryk på mig. Men jeg må også sige, at det har en stor overensstemmelse med IPSC – Practical Shooting, som jeg er blevet trænet intensivt af nogle af verdens bedste civile som miltære skyttelegender, som velvilligt har delt deres essens med mig og dermed også POMW projektet.

Basisk set – foruden forskellen er pistol eller riffel/Karabin, er den store forskel, hvor stor lead du skal have på målet – dvs. hvor langt foran et bevægeligt mål du skal sigte, som overraskede de fleste inklusiv mig selv, men princip- og kompetencemæssigt er der en hel del overlap. Det er der til gengæld slet ikke på Long Range Shooting over 1.200 m og Extended Long Range Shooting over 1.500 m – det er en særlig disciplin for sig. Jeg har inden for disse discliner også været heldig her at blive uddannet af de absolut bedste og træne med de bedste. Det er jeg ret taknemmelig og ydmyg overfor. Jeg har praktisk taget været så heldig at blive inviteret, eller gennem netværk, søge at blive inviteret særligt i begyndelsen, til skydeevents og skyde matches, som er af en ganske særlig karakter, hvor jeg i begyndelsen blev ”håndbåret” igennem systemerne til, at jeg via min egen opnået fagkompetence og som menneske, blev inviteret til diverse uddannelser på lige fod med andre, og derefter fortsat med efteruddannelser og træning med verdens absolut bedste LRS skytter, – og her taler vi ikke om verdensmesterniveau, men niveauet derover. Det er ligesom med kampsport; du kan blive verdensmester, men derefter er det op til dig selv og dit ego, om du vil blive rigtig god. De LRS skytter kan ting, som mange vil opfatte som umuligt, eller alt for fantasifuldt til en actionfilm… og så er de ultra sympatiske, ydmyge og diskrete samtidig, og du kan stole på dem 100 %. Det er et særligt kammeratskab.

December 2013 afsluttedes POMW projektet officielt, og den går på vedligehold, vel vidende at skyderusten og færdigheder vil blive – rustne, – men POMW våbentekniske håndbog og essens viden vil ikke gå tabt. Da det kræver ca. 20.000 gode pistolskud og ca. 3.500-5.000 gode riffelskud, sammen med 20-30 gange dette niveau i tørtræning, at blive på samme kompetenceniveau, som da jeg var ”på toppen”, er dette ikke realistisk, når det nye internationale 5 års projekt; SHIELD KISS link hjemmeside kræver alt min fritidsopmærksomhed, som POMW projektet 2011-2013 link hjemmeside nu havde gjort det, – men hold k…. hvor har jeg nydt det! Altså set i bakspejlet, – da det har været enormt hårdt arbejde, når alt det andet også skal passes; familie, Shindenkan, arbejde, venner osv. 🙂 . Men jeg har altså aldrig været en person, som gør tingene halvt til de projekter, jeg siger ja til, – og så kan jeg ikke andet, end at gøre mit bedste og se hvor langt vingerne kan bære.

Søg artikler
Seneste indlæg
Kategorier
Arkiv