POMW – Rob Leatham, Mesa, Arizona, USA

Billede taget af Kippi Leatham efter første tre elimineringsrunder og videotagning

Solen stod lavt i horisonten mod øst. Det var stadig køligt i ørkenen med kaktusser spredt over det bare landskab med bjergene i baggrunden. Det var utroligt smukt og fredfyldt, – og et landskab man fra barnsben af altid har forbundet med ”Cowboys, nybyggere, kavaleri og apache indianer” – det var nemlig som taget ud af en film.

Jeg satte mig ind i den store amerikaner bil og snart brummede V8, 5.6 liters motoren igen. Meget snart kunne jeg tage et skarpt venstre sving, hvor skiltet sagde ” Rio Salado Shooting range, Phoenix, Arizona”. Mesa shooting range er i IPSC kredse verdens anden mest berømte range i verden efter Norco. En position Norco overtog fra Mesa et sted i 90´erne.

Begge steder skyder det meste af USA´s landhold og hovedparten af verdens verdensmestre igennem de sidste 30-40 år indenfor praktisk anvendt skydning. På Norco er det verdensmestre og skydelegender som Jojo Vodanes, KC Eusibio, Maggie Reese og verdens nok mest komplette skytte nogensinde; Michael Voigt. På Mesa er det verdensmestre og skydelegender som Brian Enos, Arnt Myhre, Sarah Dunivin, Don Golembieski, Doug Boykin og verdens nok mest dygtige pistolskytte nogensinde – TGO; The Great One, Rob Leatham.

Både Rob Leatham og Mike Voigt er i øvrigt Team kammerater på Team Safariland, med Rob Leatham som holdkaptajn.

Rob Leatham vandt sit første verdensmesterskab i 1983 og sit sidste i 2011. Han er den eneste i verden som har vundet det tripple crown i samme år; Nationals, Bianchi og Steel Challenge. Jeg glemte lige at nævne, at har vundet IPSC verdensmesterskabet 14 gange, heraf 6 individuelle titler og har mere end 24 individuelle amerikanske mesterskaber bag sig og er den eneste mandlige skytte, som har vundet i fem divisioner nogensinde. Han blev i 2011 ved VM afslutningsceremonien hædret sammen med Jerry Miculek (den bedste revolverskytte nogensinde) med en IPSC Lifetime achievement award. Rob Leatham er fuldtidsprofessionel skytte og instruktør, og underviser både civile og militære skytter, som f.eks. forskellige landes SOF korps, herunder Danmark, Norge og Sverige.

Hvert år afholder han imellem 6-10 officielle heldagskurser med maksimalt 8-10 deltagere, således han kan give optimal opmærksomhed og instruktion til hver enkelt skytte. Der skal ansøges om hver enkelt plads med en motiveret ansøgning og skytte CV. Der er rift om pladserne og oftest deltager verdenseliten på disse kurser, såsom verdens- og kontinentalmestre, amerikanske mestre og -landshold. Det gjorde de også på det kursus jeg var med på.. Jeg havde ansøgt som alle de andre og meget mod min forventning fik jeg en velkomstmail den 28.marts, 2012 fra Kippi Leatham, Rob Leathams hustru, at de havde udvalgt mig som én af deltagerne.

Håndbremsen blev trådt ned og lyden af skud blev meget tydelig. Jeg holdt nu på den store parkeringsplads på Rio Salado Shooting range. Jeg fik øje på en grønklædt Chief Range officer med solbriller og en ordenlig gun i bæltet – det var som et udklip fra en amerikansk film. Da jeg henvendte mig for at spørge om vej, blev jeg mødt af en høflig, men meget bestemt adfærd og talefacon – ligesom på film, når den lokale gamle garvede sherif har stoppet en fartbølle og beder om kørekortet. Denne tone adfærd og tone ændrede sig drastisk 180 grader, da jeg høflig spurgte om vej til ”Rob Leatham – Day of Steel” kursus. Med en let måben, hvor jeg blev målt og vejet fra tå til toppen af min grønne billige kasket ”Bagsværd Jagt & Fiskeri”, som jeg havde fået af en ven, blev hans blik afløst af en respekt og han gav kort en kørselsinstruktion.

Jeg forstod da, at han havde målt mig efter om jeg var eliteskytte og hvor god jeg var, da det normalt kun er meget erfarne skytter som udvælges til at deltage på disse dagskurser, – men også at Rob Leathams navn og respekten for ham, er ”helligt” på Mesa shooting range. Jeg var nu ekstra spændt på hvem deltagerne ville være på kurset.. og jeg vidste også nu, at dette ville blive en stor oplevelse og jeg absolut skulle leve op til mit absolut bedste og bare suge til mig undervejs. Med 9 timers jetlag, ingen søvn, drills som jeg aldrig havde prøvet før og lånt uindskudt pistol, som jeg skulle skyde for første gang med, så var situationen måske ikke helt optimal, – men på den anden side så var det sådan hver gang jeg har skudt en match, så jeg var ikke vant til andet. Dertil havde en klog mand sagt til mig, at en kompetent praktisk anvendt skytte altid skal kunne skyde med hvad som helst, når som helst..

Kort efter kl. 07:00 kørte en stor blå ford truck op nær banen og ud steg en stor mand med et stort smil og gik direkte hen og spurgte om jeg var Kimu, da han havde min låne pistol og grej. Det var Rob Leatham. Jeg skulle låne og skyde med én af Rob Leathams nye pistoler; Springfield XDM 5.25, 9 mm og Safariland udstyr. Aftrækket var dog tungt og magasinet faldt et par gange ud. F.eks, under en elimineringsrunde (mini-match) hvor jeg trak pistolen og istedet for et skud mod stålskiven, så røg magasinet istedet for mod stålet til stor måben for alle inklusiv mig selv, hvorefter alle klappede sammen af grin. Jeg var selvfølgelig overbevist om, at jeg var deltager i skjult kamera og alle var enige om at hvis det havde været sandt, så havde videoen helt sikkert vundet på humor og måben 🙂

Senere efter de første elimineringsrunder, fik jeg så lov til at låne Robs ældste Springsfield pistol med det bedste aftræk han nogensinde havde oplevet, og som han havde skudt mange mesterskaber hjem med – det var en pistol som han var særlig stolt af, og jeg var da også pavestolt af at låne hans mesterskabspistol! – min skydning under elimineringsrunderne gik også meget bedre derefter :-).

Jeg fik kittet mig op, og samtidig ankom de sidste deltagere og jeg kunne godt se at der var vist var nogle ansigter som jeg havde set før på You tube, billeder og film. Først efter kurset gik det faktisk op for mig, hvem jeg havde skudt med, da én var så venlig at oplyse mig om dette. Ud afde 10 deltagere var 70 % fra verdenseliten – 3 var fra det nuværende US national team og fire havde været det. Foruden Rob Leatham (RL), var det hans kone Kippi, 2 x 4 dobbelt US-VM mester, Sara Dunivin, forsvarende US mester og VM sølvvinder, Arnt Myhre, Europa- og US mester, samt flere andre champions. Dertil to pensionerede militær SOF – og så mig :-).

Kurset indledtes med at vi hver fik et mål til opvarmning, så Rob kunne bedømme vores skydekompetenceniveau, og hvor han skulle sætte fællesbaren.

Før han satte igang råbte han ”You are all very experience and competent shooters – else you would not be here – so Shoot your best! – and now I have to see how Kimu is managing with a pistol he has never shot with before!”, hvorefter han grinede højlydt, resten af holdet tænkte godt det ikke er mig  – og så var dags kurset igang.

Man skal absolut ikke være fintfølende til Robs kurser, da han taler lige ud af posen, men samtidig også er utrolig humoristisk. Dertil er mentaliteten meget meget konkurrencebetonet, utrolig intens og Rob gør alt for at psyke og presse kursisterne til grænsen. Det lykkedes ham faktisk så godt, at nogle af verdenklasseskytterne kiksede helt vildt og lige måtte tage sig en samlepause. Undervisningsmetodikken er meget praktisk anlangt; Hver gang en kursist lavede noget skidt, stoppede han hele holdet og gennemgik trin for trin hvad der gik galt – hvilket jeg og alle de andre blev mange gange – rigtig mange gange.. Så bad han kursisten om at skyde foran hele holdet på kommando, og forklarede samtidig hvad der er galt, hvorefter han retter det og effekten derefter direkte bliver målt. Der var ingen som blev ”skånet” – faktisk blev nogle af de fejl jeg fik rettet, også rettet på US National champions og verdenselite skytter.

Omvendt skete dette også, når en kursist gjorde noget godt. Så stoppede han hele holdet og bad om en demonstration – vel at mærke vidste man ikke på forhånd om han synes det var godt eller skidt, så det var bare med at klemme balderne sammen og vise sit bedste potentiale og kompetence. Det oplevede jeg faktisk selv. Efter at have skudt ca. 20 skud i demonstrationsøvelsen, faldt dommen og Rob Leatham råbte blot ”Thats perfect! – that just f…. perfect!”, hvorefter han forklarede holdet og bad mig demonstrere igen, samtidig med at han forklarede hvorfor det var godt, hvorefter alle de andre nikkede, klappede og sagde congrats! (tillykke).. Det bliver man selvfølgelig glad for i det selskab, – noget andet var at jeg senere glemte det i begyndelsen af elimineringsrunderne – men huskede det så heldigvis igen  i de sidste runder 🙂

Iøvrigt kan jeg godt lide faconen og atmosfæren, hvor alle kursisterne godt kan anerkende andres præstationer, hvilket blev tilkendegivet med klapsalver og congrats! Samtidig kunne alle omvendt også grine og være selvironisk, når der skete kiks, – hvilket vi alle gjorde regelmæssigt J. Det er der mange der godt kunne lære noget af, istedet for at nedgøre sig selv eller andre. Look at the bright side!

Til at sætte ekstra pres på, var der også ni ”steel challenge” elimineringsrunder (mini-matches), som forberedelse og ”pre-match” til aftenens berømte stål match med et par hundrede deltagere; ”Tuesday Night Steel”. Elimineringsrunderne var hver gang en squad mini-match med stigende sværhedsgrad, antal mål og skud. Første var 6 mål, 6 skud fra ca. 15 m på tid. Anden var 5 mål, 8 skud og skiftende fra enkelt til dobbelt skud fra ca. 15 m på tid. Tredie var Rob Leathams ynglingsdrill; 4 mål, 10 sekunder  – hvor mange gange kan du ramme med enkelt skud?. Fjerde øvelse var to-boksskifte og mange mål, femte øvelse fire-firkantsboksskifte og mange mål osv. Indtil der var 43 forskellige mål, 1-3 magasinskifter, skydning under bevægelse med forskellig hastighed, da nogle skulle have to skud, andre et enkelt skud. En afsluttende drill var også duel træ; ca. 15 m mod 1-6 ca. 8-10 cm mål, hvor det gælder om at skyde alle seks mål om på modstanderens side. Dvs. du skal skyde præcist og meget hurtigt! (2-3 skud i sekundet og magasinskifte helst omkring de halvanden sekund).

De første elimineringsrunder gik ikke særlig godt for mig, da jeg lavde forskellige kiks, men for hver elimineringsrunde lyttede jeg til Rob Leatham og gik derefter frem for hver runde. Desværre var det de første elimineringsrunder at Kippi optog på video og desværre ikke de sidste hvor jeg klarede mig godt :-). Men så har jeg da et ”evigt minde” om hvordan jeg ikke skal gøre :-), men samtidg også et ”evigt minde” at jeg for hver mini-match kridtede skoene, lyttede og lærte og derfor gik frem for hver gang for derefter at slå nogle af de ”tunge drenge og piger”.

Den sidste grande finale med 43 mål skød jeg meget overraskende på fjerde bedste tid, og skulle derfor i træ-duel skyde mod Rob Leatham, – hvor jeg fik stryg :-). Det betød jeg skulle skyde mod en runde 2 vinder næste gang. Den vandt jeg og de to næste. Efter 63 skud og den længste duel under minimatchen, løb jeg tør for ammunition!. Havde jeg blot ´et skud mere og havde ramt plet, ville jeg havde vundet duellen, da min modstander havde magasinskifte. Men istedet måtte jeg se at min modstander med et smil og fem pling sætte alle mål over på min side – et drengerøvs æv! 🙂

Endnu engang nummer 4 🙂 – men set i bakspejlet og da jeg i de efterfølgende dage gennemanalyserede dagskurset, var jeg nu ganske tilfreds med min indsats i det selskab, da jeg ikke havde kunne gøre det bedre, havde overrasket selskabet positivt, men vigtigst havde lært og fået bekræftet en masse! – især om og til POMW.

Iøvrigt var det også et kursus, hvor Rob Leatham to gange! blev slået i finalen i nogle af de sidste eliminerings minimatcher og var helt udmattet efterfølgende (jeg sov også som en sten!), men Kippi var dog så flink at skrive efterfølgende kommentar på twitter, facebook og YouTube; ”Rob has some pretty talented “students” attending his “Day of Steel” classes..”.

For mig var det et kæmpe privilegie, oplevelse og vigtigst af alt lærerigt, at blive instrueret af Rob Leatham, som er en meget dygtig instruktør. Det var også et stort privilegie at skyde med en squad, hvor  70 %  er verdensklasse skytter!. Som alle var utroligt søde, hjælpsomme og satte en kanonhøj standard for dagskurset, som selvfølgelig påvirkede baren i en  positiv opadgående effekt for os andre.

Det var også bekræftende at se, at selvom du er i den absolutte verdenselite, så kikser du også når du skyder over evne, ligesom alle andre. Men som Rob Letham sagde ”Hvis du aldrig kikser, så skyder du under evne og kommer aldrig ud af din komfortzone. Du skal altid skyde på grænsen af din ydeevne når du træner og konkurrere – på den måde ved du altid, at du har gjort dit bedste – om du så vinder eller taber”.

Her vil jeg helt sikkert gerne tilbage igen, når jeg er blevet dygtigere og mere erfaren, – og hvis jeg bliver udvalgt igen på ansøgningen…

Billede taget af Arnt Myhre efter de to finalerunder og kursusafslutning

Efter Phoenix kørte hele familien til Las Vegas over Grand Canyon, Hoover dam og Lake Mead, før vi endte i Las Vegas. I Las Vegas ligger verdens største udendørs skydecenter, hvor både jeg og Jens Hanshi-dai har skudt før, som forberedelse til vores første IPSC og Level III match på Norco, Raahauge Shooting Range, Californien, USA. Så der tog jeg selvfølgelig hele familien op for at test prøveskyde for første gang med en lyn intro til POMW´s  praktiske skydeteknik, og efter 4 timer, 500 skud havde de alle skudt på afstande 7 m – 12 m – 15 m – 25 m og 50 m, hvilket gik forbavsende godt!.

Der er ingen tvivl om, at POMW praktiske skydeteknik serveret på ”et sølvfad” fra de bedste i Danmark og verden, virker både i teorien, men så sandelig også i praksis. Det lover rigtig godt for TLUS 1 POMW!, TSM B og C i maj og juni, 2012.

Epilog;

I Shindenkan organisationen undervises der i det flersporede kampsportsystem; Yakami Shinsei-ryu, som både består af bevæbnet som ubevæbnet´kampsportsteknikker, som alle har over 1.000 års historie og erfaring bag sig. Shindenkan har åbenbaret alle værdierne i det komplette kampsportssystem og gjort det ældgamle kampsportssystem mere forståeligt ved, at træne hovedsystemet og ligge fagkomptencer ud i et kursusforløb. Et kursusforløb, som trin for trin bygger eleven som mesteren op, – på den rejse denne skal på, har vilje og talent for og gennemføre over tid – en tid som oftest kan tage et helt liv.

I Shindenkan er vi kompromisløse mht. kvalitet, også hvis vi endnu ikke besidder en kompetence, men skal opbygge denne fra bunden af. Dette var tilfældet med POMW – Project Old Modern Warrior.

Verdenshistorien har vist, at ligemeget hvilken våben der bliver anvendt, så står der altid et menneske bag, og det er afklaringen, kompetencen og indstillingen hos dette menneske, som afgør resultatet – det er det samme i kampsport. Dette har Minouchi Sensei også tidligere beskrevet og baggrunden for POMW er tidligere beskrevet i tre artikler på hjemmesiden.

Det praktiske POMW er et skyde kompetenceforløb over ca. 12 måneder, som består af et grundliggende til øvet forløb med såkaldt “Tør træning”, med anvendelse af grundliggende historie, forløb og udvikling, samt air- og laserpistoler, som verdenseliten civilt som militært også anvender. Dette forløb afløses derefter af et såkaldt “våd træningsforløb”, hvor alt det i “tør træningsforløbet” bliver afprøvet med salon- og grovvåbenpistoler. Trin for trin er undervisningen bygget op omkring; Baneskydning mod ét mål, mod flere mål og praktisk anvendt skydning i bevægelse mod flere mål.

POMW konceptet er at forløbet skal være så optimalt kompetenceopbyggende som muligt efter POMW´s formål – den lige vej, hvor selvfølgelig både Danmarks som verdens bedste skydeinstruktører har videregivet og bidraget med essensen af deres skydekompetencer – og erfaring igennem et langt skytteliv. Det har vi været meget aktivt opsøgende med nationalt som internationalt, og heldigvis har de alle gerne ville bidrage og øse af deres viden, kompetencer og erfaringer under intensive trænings- og kursusforløb, hvilket vi er meget glade og taknemmelige for. Men vi er på den anden side heller ikke kommet sovende til resultater, kompetencer, erfaring og viden – det har været et hårdt arbejde og slid. Men vi går fortsat ikke på kompromis i Shindenkan med vores kompetencebase, hverken før eller efter TG4, som POMW tilhører.

Det skal på det kraftigste understreges at, AL undervisning foregår efter lovens bokstav og i sports skytteforeninger, og med korrekt og så optimalt veluddannede skydeinstruktører, som opgaven kræver.

POMW er obligatorisk pensum til TG4, anbefalet 1.dan, flersporet Yakami Shinsei-ryu og 3.dan, enkeltsporet Bujutsu Kodosokukai Karate-do, og vil blive vedligeholdt løbende på lige fod med alle de andre kompetencekurser til TG4 gruppen (1.kyu – 1.dan Sr. Yakami Shinsei-ryu).