Frankrig, Azincourt, 1415 – Pileregnen
Hvert 10´en de sekund hamrede 6-8.000 pile ind i det tunge angribende rytteri, med større og større præcision, jo nærmere de kom målet. Det totale kaos med sårede skrigende heste sparkende i mudderet, og deres riddere i så tunge rustninger, at kun med vanskelighed kunne bevæge sig, og så gjorde terrænet det ikke bedre. Angribende ind i en tragt med tungt rytteri i stærkt mudret terræn, var absolut ikke optimalt, og endte også fuldstændig katastrofalt. En hel generation af ledende franske adelsmænd – fædre som sønner, kom til at dø på slagmarken.

Undersøgelser har vist, at der kunne afskydes op til 6 pile per minut af en trænet langbueskytte, og kunne være ganske effektiv op til 300 m med ”tæppebombning”, og ganske præcis fra 200-150 m. Riddernes rustning vejede ofte fra 40-70 kg, som beskyttede moderat mod pile, men for at hestene skulle kunne løbe nogenlunde, måtte beskyttelsen af disse minimeres. Dette medførte at hestene var ganske sårbare. Forestil Jer så, at ride en strækning over 300 m i meget mudret terræn, som nedsatte angribshastigheden til gå tempo, i en tæt dødbringende pileregn i et totalt kaos. Og så have den viden, at hvis ens hest blev ramt, ville man ligge stort set prisgivet i mudret, som ville tynge rustningen ned endnu mere, – og bare vente på den friske og hævntørstige modstanders ankomst, hvis højeste ønske var at slå dig ihjel. Så de havde rigelig tid til at tænke over egen og deres lederes inkompetence og arrogance, trods en talmæssig overlegenhed fra begyndelsen af på 1 til 5 ift. deres modstander.

Efter slaget lå 10.000 prinser, hertuger, grever, baroner, riddere og soldater døde og 2.000 adelsmænd var taget til fange. Omkring 35-40 % af hæren var enten døde eller tilfangentagne, og et rige tabt.

Til sammenligning lå blot 600 af modstanderne døde i mudret. Slaget vi taler om, er selvfølgelig slaget ved Azincourt i Frankrig, 1415, hvor optimal anvendelse af langbuer blev afgørende for et slag og et riges fremtid, – lige som slagene tidligere ved Poitier (1356) og Crecy (1346) i Frankrig, igen imellem England og Frankrig.

Japan, Nagashino, 1575 – kugleregnen
I tre bølger hamrede kugleregn efter kugleregn ind i 10.000 angribende samurai riddere, som grundet forholdene, var tvunget til at angribe ind i en tragt af deres leder, Damiyo Takeda Katsuyori.

I tragtens smalleste punkt, ventede 3.000 elite skytter i tre rækker, således der kunne afgives salver af 1.000 kugler med meget kort tidsrum imellem fra en afstand på under 50 m. Et forsøg har vist at døds raten fra en skudafstand af 50 m er på ca. 20-25 % og på 30 meter, 100%. På trods af denne viden, blev Takeda Katsuyori ved med at angribe fortifikationerne, hvor 3.000 af  musketkorpset stod bag i tre rækker og tre våben hver, godt beskyttet af spydbevæbnede samuraikrigere. Først da over 4.200 af Takeda klanens berømte og frygtede elitekavaleri lå døde i mudderet, afbrød han angrebet. Samurai riddere trænet fra barnsben af, og loyale overfor en inkompetent og arrogant leder.

Da slaget var overstået, lå over 10.000 Takeda samurai-krigere døde i mudderet, sammen med 54 lords og generaler, heraf otte af de oprindelige 24 berømte Takeda Shingen elite generaler. En dødsrate på 67 % af hæren og 56 % af alle deltagende Takeda generaler. Til sammenligning lå 6.000 af modstanderens samuraikrigere døde i mudret, svarende til en dødsrate på 14 %. Meget få af modstanderens højere officerer lå døde. Sammen med alle sine tilstedeværende elite-samurai krigere lå også Yakami´s 23énde soke død. Han havde dagen forinden sammen med de andre ledende generaler forsøgt at tale sin leder fra, at indlede det selvmorderiske angreb mod en hær 5 gange deres størrelse og på meget kompetente modstanders lederes præmisser.

Somme, Frankrig, 1916 – maskingevær kugleregnen
Piberne lyder højlydt langs hele den allierede front. Den massive granatregn er overstået, og de tyske skyttegrave pulveriseret. Sådan skulle det have været, men sådan blev det ikke. Granatregnen var landet foran de tyske linier, og sprunget store huller i jorden, som de allierede så skulle forcere under angrebet. Angrebsstrækningen afstand til de tyske linier var fra få hundrede meter til ca. 1.5 km. De tyske linier var i stor udstrækning total uskadte efter de allieredes granatregn, så hundrede af tusind tyske soldater og titusinder af velplacerede maskingeværsreder, lå parat til at imødegå angrebet.

Alt dette vidste den allieredes hærledelse, men som den øverst kommanderende general skrev i sin dagbog” … the total casualties are estimated at over 40,000 to date. This cannot be considered severe in view of the numbers engaged, and the length of front attacked”. Dette var blot på slagets først dag, og alene de engelske tab var faktisk 60.000 mand døde og sårede– 20 % af den totale engelske hær. Slaget varede 4½ måned og resulterede i – ingenting. Åh jo, frontlinien flyttede sig visse steder op til 10 km. Prisen var 625.000 døde eller sårede allierede soldater og 450.000 tyske.

Iøvrigt gentog nogenlunde det samme scenarie sig senere ved Ypress slagene, 1917 og det noget mindre slag ved Arrass, 1917. Prisen var ca. 550.000 døde eller sårede allierede soldater og 350.000 tyske.

Spørgsmålet er selvfølgelig hvorfor det gik så slemt. Der er svaret nemt; kanoner, maskingeværer, rifler, og ekstremt inkompetente og arrogante ledere – civilt som militært. F.eks. den øvestkommenderende for alle ovennævnte slag – var den samme. Hvad gjorde politikerne? De forfremmede ham til feltmarskal og kongen gjorde ham til Jarl. Det kan man sige; forfremmet til inkompetence.

Hvad f…har det med Budo og Bujutsu at gøre i den moderne verden? Hvad er linket?

Minouchi Sensei var én af SST´s lærermestre og sandsynligvis den vigtigste. SST er én af Kimu Sensei´s lærermestre og den vigtigste.

Minouchi Sensei beskrev, at der var tre hovedveje til at begynde mesterens vej mod DO – mich – set med østens traditionelle udgangspunkt;

•        I. Den traditionelle Budo vej med hovedvægt på den indre afklaring igennem filosofi og meditation, støttet godt op med en integrering med kampkunst teknikker
•       II. Den traditionelle Bujutsu vej med hovedvægt på den indre afklaring igennem virkelighedens  kampkunst teknikker, støttet godt op med en integrering med filosofi, meditation og ki-teknikker.
•      III.  Den utraditionelle og sjældne vej med hovedvægt på overlevelse igennem krig, støttet godt op omkring den praktiske del af Bujutsu vejen og muligvis nogle sporadiske filosofi og meditations teknikker uden en rød tråd som den traditionelle bujutsu vej. Men som igennem en indre afklaring og beslutning udvikler sig fra III til II igennem en traditionel bujutsu stormester. Fra en vestlig og østlig udgangspunkt til en forening med østens traditionelle og universelle udgangspunkt.

Den vakse læser vil straks bemærke, at i samfundets norms øjne, er;

• Mulighed I den ”civiliserede” metode
• Mulighed II ”gråzone” metoden
• Mulighed III den ”uciviliserede” metode.

I den moderne verden og normaliteten her er, at;

• Den civiliserede metode betyder her ”at du kan tale dig fra alt uden nogen stor risiko”
• Gråzonen at der er ”kontant afregning ved kasse 1 og med risiko for tab af ego og afsløring af dig selv”
• Den uciviliserede, at ”folk dræber for overlevelse i demokratiets og guds navn – og dette for åben skærm – råt og uforsødet – direkte ind i folks stuer”.

Samfundets øjne, opfattelse og norm, er skabt igennem love, politik, – og dobbelt moral, hvor ofte egne behov tilgodeses på andres bekostning, jantelov og ligegyldighed.

Dette betyder også, at ledere på alle magtniveauer, oftest vil forklare ukonventionelle og kontroversielle handlinger og beslutninger, efter konventionelle metodikker i nøje overensstemmelse med samfundets øjne, opfattelse og norm.

Verdenshistorien har altid vist, at der er en officiel politik og norm, som er den som kommunikeres ud og officielt forhandles efter ifølge medierne, – og så er der den uofficielle politik, som er uden grænser og normer. Sådan skabes illusioner hver dag – sådan er virkeligheden.

Hvordan kan dette lade sig gøre igennem 1000´erder år? Kontroversielt – Fordi dette vil flertallet af verdens befolkning igennem historien, og derfor får de dette. Dette er selvfølgelig ikke officielt, da det så vil være et diktatur og ikke et demokrati, og verdens befolknings egoer vil blive trådt under fode af, at de i virkeligheden har det bedst med illusioner og blive ledt i stedet for at lede. For sådan opstod revolutioner igennem verdenshistorien, hvis illusionernes Maslovs behovspyramide blev til virkelighedens Maslovs pyramide, hvilket betød folk blev tvunget til handling, pga. overlevelse.

At blive ledt – være leder – her menes der ikke at lede andre mennesker, nationer eller verden, for her er cirklen jo allerede sluttet, og historien gentages og gentages i det store hele – trods teknologiens fremskridt. Men at være din egen leder, og verdenshistoriens cirkel bliver til en klar lysende spiral, hvor historien udvikler og udvikler sig – sammen og som individ, med en gensidig anerkendelse og accept af hinandens virkelige stjerne på stjerne himlen. Ikke som diktator, men som leder som har vist og viser vejen for andre.

Dette er det Minouchi Sensei taler om,  – og mange ny religiøse bøger, dog uden rigtig at vide hvad de egentlig taler om, for du kan ikke rigtig tale virkelighed og sandt uden at du selv har været der og er det.

Men da har mange fundet ud af og erkendt, at verden vil bedrages, mennesker vil bedrages, så gør de dette og ofte i en god sags tjeneste – hvorfor? Fordi så behøver de ikke være ledere af deres eget liv og tage bevidste beslutninger med alle de konsekvenser der nu er. F.eks. også det at tage et andet liv og være fuldt bevidst om det – på ”en sund og ikke psykopatisk måde”.

Dette beskriver Minouchi Sensei, at det sjældne sker, at en elev går fra mulighed III til mulighed II, og måske senere også til mulighed I. Hvilket betyder at alle muligheder er blevet til ét – dvs. alle mulighederne er blevet til DO – Michi – vejen. At gå fra mulighed III til mulighed II og have succes med det dvs. blive Menkyo, sker oftest ved en reel densho grad på Joden eller Okuden niveau. At gå fra mulighed II til mulighed I er et fuldt bevidst valg og kan først reelt sket ved Menkyo kaiden.

At være alle tre muligheder – hvor de tre muligheder bliver til ét, sker automatisk ved Gokuden, siger Minouchi Sensei. Dette betyder firkantet fortalt, at den gamle kriger smelter sammen med den moderne kriger og bliver til ét på vejen mod gud og universets eller kosmos sandhed.

Den skeptiske og kvikke elev vil så stille spørgsmålet; Den moderne verdens bedste soldater mod den gamle verdens bedste soldater – hvem vil vinde?.

Det spørgsmål er meget enkelt at besvare:

1. Med deres foretrukne våben; Det vil den moderne kriger. Han kan skyde den gamle verdens kriger på 400 m eller 1.4 km afstand – det vil være et rent turkey shoot.
2. Uden våben: Det vil den gamle kriger. Den nye verdens kriger ville ikke engang opdage at han var død. Det vil være at kvase en tissemyre.

Spørgsmålet; Hvem er så bedst? Kan de lære noget af hinanden? Vil det bedste fra hver være en fordel?

Minouchi Sensei sagde, at det var kvaliteten af krigerens selverkendelse –dvs. hans denshograd som afgjorde forskellen på hvem der var bedst. Det ville blot være et spørgsmål om træning og selvfølgelig kvaliteten af denne træning.

Derfor sagde Minouchi sensei, at en elite soldat med megen krigserfaring og ønsker om større afklaring, forståelse og selverkendelse godt kunne springe fra mulighed III til mulighed II, men dette fordrede for succes, at dette blev forestået af en Bujutsu stormester.

Det ville være sjældent det ville ske, da elite soldaten med megen krigserfaring ville have tvivlsspørgsmål om, hvad pokker han kunne bruge mulighed II til, når han havde oplevet den modernes verdens krig og rædsler.

Minouchi Sensei sagde også, at en bujutsu mester kunne sagtens springe fra mulighed II til mulighed III, men hans vej også blev noget mere usikker, da kvaliteten af den træning han ville få, enten ville blive afgjort af turneringskæmpere, soldater/elitesoldater med meget blandet erfaring og kompetence, sig selv eller en kombination heraf.

Derfor sagde Minouchi Sensei, at en Bujutsu mester kunne opnå en erkendelse og forståelse for den moderne kriger, men dette ikke kunne gøre ham til en bedre kriger, hvis han allerede var bujutsu mester (menkyo). Dette betyder implicit også, at hvis Bujutsu eleven ikke er menkyo endnu, kan dette være et betydningsfuldt supplement til elevens bujutsu uddannelse og forståelse.

Da Minouchi Sensei sagde, at det sjældne kunne ske, at en moderne kriger gik fra mulighed III til mulighed II. Dette betyder så, at dette kun kunne ske før eller ved densho niveau joden. Hvilket så betyder, at dette også må gælde omvendt, da IN-YO er ét. I Shindenkan er Joden kampsportsmester niveau og erfarent niveau i Yakami Shinsei-ryu, og 5.dan Bujutsu Kodosokukai karate-do niveau.

Et flersporet totalt kampsportsystem, vil derfor ikke være fuldstændig komplet i sin tidsløse og moderne værktøjskasse, hvis denne værktøjskasse ikke også omfattede en kompetence og forståelse for skydevåbens brug.

Opsamling, konklusion og fællesnævner;

Azincourt, 1415; Inkompetente og arrogance blandt de franske ledere, som optimerede den dødbringende virkning fra de engelske langbuer, mod dem selv. Var de uvidende om virkningen? Nej, slet ikke da Poitier og Crecy slagene  60-70 år tidligere, havde understreget den dødbringende effektivitet af de engelske langbuer, når der blev angrebet frontalt og i tæt formation af rytteri og fodfolk.

Nagashino, 1575; Inkompetent og arrogant topleder, som optimerede den dødbringende virkning fra modstandernes skydevåben, mod dem selv. Var han uvidende om virkningen?, Nej slet ikke, igennem de seneste 20-25 var portugiske våben blevet masseproduceret og alle daimyoer med respekt for sig selv, havde deres egen skydeskole (Hojutsu) og uddannede skytter. Det havde Takeda Katsuyori også, men som mange andre samurairiddere, så han ned på disse kortuddannede soldater skytter med denne moderne teknologi. Det var ikke essensen i bujutsu, men yderst effektive i krig.

Somme, 1916; Inkompetente og arrogante allierede ledere, som optimerede den dødbringende virkning fra modstandernes skydevåben, mod dem selv. Var de uvidende om virkning og brugen? Nej, slet ikke. Den allierede hær var både velforsynet og veltrænet med nogle af verdens bedste tunge maskingeværer. Problemet var tidens ledere. 2 millioner dræbte og sårede, blev belønnet med en feltmaskal og jarl titel, og en hyldning som helt.

Shindenkans konklusion – den fuldendte værktøjskasse; Efter Nagashino slaget, 1575, opstod der over 200 bujutsu Hojutsu (skyde metodik) skoler i Japan, hvoraf flere stadig er aktive idag. De fleste holder dog kun en gammel tradition i hævd med anvendelse af 400-200 år gammel våben teknologi, pakket ind i koryo Bujutsu ryuha (teknik) og ryugi (filosofi).

Minouchi Sensei sagde, at en udøver af kampsport under densho graden Menkyo, kunne have gavn af den moderne teknologi forståelse, brug og udnyttelse. Og dette især ville være relevant før densho graden Joden/Okuden. Det ville ikke gøre hans forståelse for kampsport dybere, men det ville fuldende hans værktøjskasse og gøre ham til en mere fuldendt kampsportsudøver, hvis udøveren også havde denne moderne kompetence. At være leder af sit eget liv, må jo også nødvendigvis medføre at man følger med tiden. Og når man beskæftiger sig med kampsport, vil denne uddannelsesvej ikke være fuldtendt i et flersporet kampsportssystem, hvis der blev set bort fra en korrekt og optimal kompetence indenfor hånd skydevåben, som Pistol, revolver, og evt haglgevær, karabin og riffel.

Og sådan blev Shindenkan POMW! – Project Old Modern Warrior til. Dette kan I læse om i næste uges artikel.