POMW kursusrækken var i fuld gang og i modsætning til det første modul, var vi nu gang med den praktiske håndtering af håndvåben. Hos os begge, Anders og Søren, havde vi store og spændte forventninger til de næste to dage med omkring 8 timer koncentreret våben håndtering og skydning. Det var nu at POMW projektet, som er afledt af en hypotese af Minouchi Sensei (én af Soké Sensei Tonegawas læremestre), omhandlende mulighed for hurtig, effektivt og optimalt læring, skulle stå sin prøve. Det var blevet forelagt, at Shindenkan forventer at POMW forløbet mindst vil give en 10 gange hurtigere og bedre læring, end i en normal skytteforening – hvilket virkeligt vil være grænseoverskrivende og rykke de gængse standarder for indlæring.
Efter en kort recap fra introduktionsmodulet i januar blev deltagerne taget med på en typisk ”Kimu Sensei” rejse i skydeteori – dvs. som sædvanligt en meget gennemarbejdet og struktureret læringsproces med intet overladt til fantasien. Kimu Sensei motto er, at den dybe tallerken er opfundet og alt serveres på et sølvfad, hvilket bygger på mere end 1000 års viden og metodikker.
Så det er der en vanlig forventning om. Og ville vi være i stand til at modtage essensens af Kimu Sensei’s egen meget intensive læring. Men på dette tidspunkt begyndte vi, at spørge os selv, om det kunne være rigtigt, at vi efter disse to dage ville være i besiddelse af de rigtige kompetencer til at mestre et håndvåben. Og hvilken sammenhæng der var til vores daglige træning i flersporet karate i Shindenkan regi? Kunne vi på så kort tid blive i stand til at håndtere skydevåbnet, nå et niveau hvor vi kunne ramme skiven. Det var egentligt kun i de vildeste fantasier, at vi kunne forstille os, at skulle skyde stående og gående. Der var skiver i forskellige opstillinger så vi havde en forventning om, at det ville blive skægt og at de små drengerøve forventninger nok skulle blive udfordret. Men motivationen var stor for os begge. Vi glædede os til at komme i gang.
Men i baghovedet spøgte fortsat hvilken betydning det har at vi har trænet kampsport i et flersporet system og medbringer denne viden til et helt nyt kompetenceområde – skydevåben. Forud for den praktiske del af modulet havde vi diskuteret afklarethed mht. pistoler, på lige fod med tidligere afklaringer om anvendelsen af vores karate kompetence, anvendelsen af ken, kotachi samt jo – alle ”farlige” våben i hver deres sammenhæng. ”Det er ikke pistolen der dræber, det er mennesket bag”. Det er et udsagn vi har hørt mange gange under den øvrige våbentræning, men nu fik begrebet en helt ny mening, en ny smag. Nu var det pistolen vi stod med og det var den og dens funktionalitet vi skulle forholde os til. Vi skulle individuelt forholde os til brugen af våbnet og i forlængelse af dette vores individuelle indre afklaring. Puha, dette er ikke bare lidt drengerøvs skyderi, men dybt seriøst og en naturlig forlængelse af vores afklaring indenfor de øvrige dele af den flersporet kampsport i Shindenkan.
Da Shindenkan er et flersporet kampsportssystem, der anerkender, at hjulet og den dybe tallerken allerede er opfundet, er vi skolet i at tage ved lære af historien, være gode ved os selv og bruge andres læring. Desuden er det vigtigt at følge med tiden og forholde sig til udviklingen i den omkringliggende verden – herunder de våben og aggressivitet en evt. modstander på gaden måtte have med. ”Breivik” sagen fra Norge sætter alt dette i perspektiv både i forhold til én selv og ens familie og børn. Et af de mange spørgsmål vi havde diskuteret i forløbet var ”Hvordan ved jeg så om jeg er afklaret?” Vi skulle således en selverkendelsesproces (DO – MICHI som udtrykkes i de gamle Densho-grader) igennem. Og som i alle andre dele af Shindenkan så er det vigtigt at være afklaret så man kan handle. Dette igen betyder afklaring om indstilling og kompetencer – og ikke mindst målrettethed. Og svaret kan gøres komplekst men er i realiteten meget simpelt – ”det ved jeg når jeg er der!”
Så er jeg afklaret omkring anvendelsen af og håndtering af skydevåben, kan det måske redde mit eget, min families eller andres liv – ultimativt. Men jeg skal være afklaret INDEN jeg kommer i den situation.
Indledningsvis gennemgik vi de fire vigtigste områder som er sikkerhed, sikkerhed, basis og sikkerhed. Det er alles ansvar at sørge for at sikkerheden overholdes, hvilket også blev taget meget seriøst. Og man kommer langt med sund fornuft.
Kimu Sensei fremhævede, at det vigtigste i skydning er basis teknikker – som det er med andre kompetencer i Shindenkan. Kimu Sensei gennemgik teorien omkring at holde en pistol, betjene sigtemidlerne og ”gennemføre” et korrekt aftræk.
Det var nu at vores airguns CZ75D compact CO2, non-blow back kom i anvendelse. Skydeforløbet var på vanlig vis meget nøje planlagt (og tilgodeså den enkelte skytte). Der var stor disciplin omkring gennemførelsen med henblik på at få maksimal udbytte i såvel våbenbetjeningen samt selve skydningen som foregik på forskellige skudafstande og baner.
Henover de to dage blev der skudt på forskellige afstande, først på kort afstand, så længere fra for til sidst at vende tilbage til afprøvede afstande. Det interessante var at i dette træningsmønster var der indbygget en ”selv-evaluering” hvor den enkelte med det samme kunne udlede om teknikken var korrekt samt hvilke forbedringstiltag var nødvendige. Igennem de to dage kunne vi følge vores egen udvikling og kunne se de store forbedringer, der skete løbende på tværs af hele holdet. Efterhånden som vi havde vænnet os til pistolerne, aftrækket og den indledende nervøsitet havde lagt sig, kunne vi virkeligt nyde vores læringskurve – som var langt bedre og hurtigere end vi havde drømt om.
Efterhånden som de to dage gik, med skydning, fejlfinding, optimering og læring, blev vi bedre og bedre. Faren ved denne udvikling var naturligvis en vis arrogance i forhold til ens evner, men som Shindenkan’er ved vi at fokus, målrettethed og indstilling når det gælder, har den altafgørende betydning på resultatet. Så på trods af træthed og mange timer med pistolen i hånden formåede vi at bevare indstillingen til læringen og respekten for våbnet.
Det var en stærk oplevelse at gå gennem et så intensivt læringsprogram, en så stor koncentration og opnå et så godt resultat som vi gjorde. Kimu Sensei havde delt nogle erfaringstal med os fra skytteklubber samt fra hans egen erfaring med skydningen. Det så ud som om at vi alle sammen var på det rigtige spor og opnåede gode resultater, på trods af det korte læringsforløb og manglende forudsætninger.
På baggrund af det intensive forløb, Kimu Sensei tilbagemelding (både individuelt og gruppevis) må det bekræftes at Minouchi Sensei hypotese om mulighed for hurtig, effektivt og optimalt læring var rigtig. Gennem anvendelse af mere end 1000 års viden, anvendelse af basis fra vores ”normale” karatetræning samt med den rigtige indstilling, er det muligt at nå rigtigt gode kompetencer, selv inden for et område hvor der ikke ”umiddelbart” var forudsætninger.
Men på trods af det gode forløb og den enorme personlige udvikling blev der i øvrigt diskuteret livligt i bilen på vej hjem. Vi forsøgte at skabe et link mellem det vi havde været igennem, den virkelige verden med skydevåbnet og vold, samt vores egen afklaring. Det er sundt at have denne diskussion med sin søn, der på nogle områder kommer fra et helt andet synspunkt og forholde sig til omverden end den ældre generation, der måske har nogle erfaringer med i bagagen. Vi er sikker på at denne diskussion fortsætter både set i relation til POMW, men lige så meget i forhold til andre dele af Shindenkan herunder Shinden-fight, Hsingi mm. Vi kommer til at anskue læring på en helt anden måde i fremtiden og ikke mindst at forholde sig til indstilling og afklaring.
En meget stor tak og anderkendelse til Kimu Sensei for en meget spændende og kompetencegivende kursusrække. I Shindenkan er vi kompromisløse mht. kvalitet – og hvis vi ikke besidder en kompetence så må den opbygges og spredes – det er POMW er enestående eksempel på.
Vi var trætte da vi kom hjem den lørdag eftermiddag. Men selv da græsslå’eren var i gang gik tankerne tilbage til de to sidste dage og POMW – Project Old Modern Warrior. Men nu ser vi frem til våd træningen i 2013.