Af Benedikte Richter Iversen, Medlem indtil 2018
POMW III - ud af ”hullet” og ind i dig selv
Nu var jeg nået til sidste del af POMW forløbet, POMW III som blev afholdt på to gange 8 timer på Hanebjerg skydeanlæg i Hillerød. I denne del af kurset skulle jeg til at skyde med 9 mm våben – og jeg var bange!
Det havde været til at overskue at anvende kaliber 22 våben, som giver et mindre rekyl, og hvor jeg havde fået udmærkede resultater ved skydningen på 25 meters afstand. Jeg havde nået at blive fortrolig med dette våben under POMW II, synes jeg havde vænnet mig til at have et godt låsegreb om våbenet, med højre hånd som skulle holde fast med 70% kraft og med udstrakt pegefinger på løbet, og venstre hånd med 30% kraft og med udstrakt tommelfinger. Jeg følte, efter nogle skyderunder, at jeg kunne beherske våbenets bevægelse og rekyl ved afskydning rimelig godt.
Imens vi skød med kaliber 22, havde Kimu Sensei trænet med 9 mm pistol ved siden af os. Der kom nogle ordentlige brag, som næsten fik en til at fare sammen, og man skulle koncentrere sig om ikke at blive forskrækket eller ukoncentreret i sin egen skydning. Samtidig kunne man se de ryk som gik gennem Sensei’s krop under affyringen af skud, som var rimelig kraftige – men det var også tydeligt, at Kimu Sensei var fortrolig med rekylen, og nærmest satte sin krop i svingninger, som en slags samarbejde med den kraft, som blev udløst ved skuddet, så kraften blev absorberet uden at forstyrre skuddets præcision.
Der var jeg slet ikke, da jeg begyndte at skyde med 9 mm pistol – jeg var bange! Jeg mærkede det ordentlige brag ved skuddet, og havde ikke styr på mine hænder. Jeg frygtede at jeg ville tabe våbenet, og jeg synes ikke at have styrke nok i begge hænder til at kunne holde min pistol godt nok fast under skuddene. Jeg fokuserede nærmest krampagtigt på at skulle holde mit våben fast, og det førte til at jeg trak skævt i min pistol, således at skuddene blev centreret i et hjørne af skydeskiven.
Det gode var, at vi efter hver skyderunde fik feedback på de 36-72 skud vi havde affyret. Der er kontant afregning, når man evaluerer sin skydeskive – her kan det ses, hvis du ikke behersker god, basal POMW skydeteknik, trækker skævt i våbenet, trækker vejret mens du skyder, eller er ukoncentreret.
Første POMW III dag foregik inde på Hanebjergs store skydebane, de første gange ud fra skydehuset, og herefter ude på græsset af banen. Vi trænede at skyde med 9 mm fra kort afstand på 7 m, og trak herefter længere væk til 12 og 15 m, hvorefter vi gik frem igen, og øvede at skyde to gange kort efter hinanden med reset, uden at fjerne fingeren langt væk fra aftrækkeren. Pointskiverne blev udskiftet med IPSC skiver, som skal simulere en mennesketorso, med 3 zoner som rammer en person mere eller mindre dødeligt.
Anden POMW III dag var noget anderledes og ny for os – vi blev sluppet ud af den afgrænsede skydebane med høje betonmure omkring, og kom ud i ”hullet”, et område med jordgrund og høje, græsbevoksede jordvolde omkring. Skydeafstanden kunne her øges op til 45+ m, hvor der for enden af området med de længste baner stod metalskiver der skulle rammes, hvilket kunne høres ved et metallisk ”pling”. Denne sidste dag var meget afvekslende med skydning fra forskellige afstande, skydning på IPSC skiver, transitionsskydning på 2 eller 4 skiver, og rigtig sjovt var at skyde forbi eller gennem barrikader – der var lidt wild west over det, og man følte sig lidt som en cowboy som skyder ind i en saloon.
Min store udfordring under hele kursusforløbet var, at modtage feedback og omsætte dette konstruktivt – eller bedre sagt, positivt. Jeg blev sur på mig selv, især hvis det efter en god runde gik dårligere i næste runde, når jeg nu prøvede at tage rådgivningen til mig. Jeg blev irriteret over, at det ikke lykkedes at forbedre mig til næste omgang. De bedste skyderunder ved begge kursusdage var nogle af de første, hvor jeg lige havde skudt mig ”varm” og huskede, hvordan jeg skulle holde om våbenet. Så snart der var gået de første 3-4 timer, blev min skydning ikke så optimal.
Hvad skyldtes det? Kunne det være at jeg var ukoncentreret og ikke fokuserede nok på teknikken? At jeg var træt, og ikke gav mit bedste hver gang? At jeg så mere på de point jeg opnåede, end at se at jeg fik samlinger af skudhuller, hvilket var målet? At jeg ikke kunne handle ud fra de gode råd, jeg havde fået af Kimu Sensei? At min indstilling var uhensigtsmæssig? At mit ego ville mere end jeg kunne præstere?
Er det også sådan, jeg handler i alle andre situationer i livet?
Hvad skal jeg gøre ved det?
Jeg synes jeg så nogle sider af mig selv, som jeg ikke var glad for. Som jeg skal arbejde med. Det afdækker nogle ting dybere i mig, og jeg kan kun være glad for at få den erkendelse, for så kan jeg gøre noget ved det. Og blive bedre – og kunne opfylde mit potentiale bedre.
Så POMW handler ikke kun om skydning – det handler i høj grad om dit indre. Og det får du serveret på et sølvfad ved dette kursus – om du har gjort dig dette klart eller ej. Det kommer til dig, og det gælder om at gribe denne chance, for det vil kunne muliggøre nogle ændringer i dit reaktions- og handlemønster, som vil komme dig til gode på lang sigt.
Tak for et fantastisk kursus til alle de engagerede chefinstruktører, men ikke mindst vores Sensei Kimu.