Af Adam Dolleris, SDKSkyt, Ballerup
POMW III
En søndag mere til at skyde, POMW 3 sidste kursus dag.
Jeg vågner op og er spændt, glæder mig til at komme ud og skyde, og det er sådan set første gang jeg rigtigt har det sådan. En dejlig følelse. Da vi er på vej til skydebanen, går det langsomt op for mig at dette bliver den sidste chance for at vise hvad man kan. Det skal jo udnyttes, så det er bare om at huske det man fik af vide man skulle gøre bedre fra de andre gange, og huske hvad man personligt fandt ud af i løbet af ugen ved tør træningen.
Da vi kommer ned til ”hullet” er det fuldkommen andre omgivelser end hvad vi er vant til. En åbne plads, denne gang er der ikke noget imellem os, vi står ude i det åbne. Derud over har vi langt en masse afmærkninger ud, så man kan se de forskellige længder vi skyder fra.
Fra 7 meter til nogle af 45+ meter, det er en stor forskel. Men også meget sjovt!
Personligt gik det lidt mere op for mig hvad det var man skulle gøre for at ramme på de lange afstande, og jeg blev en smule mere autistisk i min skydning igennem dagen.
Vi kom til at skyde langt over 500 9mm skyd, hvilket kan mærkes i kroppen. Og især dagen efter. Men så ved man jo at man lever.
Alle de skud som vi fik skudt af var nu meget sjovt også selvom det var hårdt, men man er jo sammen med dejlige mennesker hele dagen, så det er ikke det helt store problem. For mit vedkommende, så var denne sidste gang den jeg syndes var sjovest, der var flest ting man kunne prøve, og det var her at vi lavede de fleste af de ting vi havde prøvet over de sidste 3 måneder.
Det hele forgår bare i nye omgivelser, som gør at det bare er meget sjovere, hvilket er lidt mærkeligt da det næsten er det samme vi laver. Men gennem hele dagen var der rig mulighed for forbedring, og jeg prøvede alt hvad jeg kunne på at lytte til hvad Kimu Sensei havde at sige til mig, og prøve at gøre de ting som jeg nu fik fortalt bedre.
Jeg vil påstå at POMW 3 også var der hvor jeg fik mest styr på mig selv. Jeg lod ikke pistolen bestemme, men jeg prøvede samtidig ikke at overvinde den. Lod den i stedet for bare gøre hvad den er lavet til, og så fulgte jeg bare den proces som vi var blevet lært på i. Hvilket gjorde jeg at kom til at skyde bedre end de andre gange. Det giver genereelt en virkelig dejlig følelse når det lykkes at lavet noget af det som dine instruktører har prøvet at få i gennem til dig. Og delvist ville jeg sige at det vare noget som jeg fik til at fungere til POMW 3.
Til slut på dagen skulle vi tilbage til baneskydningen, og vi skulle skyde 0,22 kaliber, hvilket var underligt da vi hele dagen havde skudt meget noget meget kraftigere. Til gængæld gjorde det også bare at man ikke kunne mærke at man skød, og det næsten bare var som at skyde tør-skud.
Men bare fordi man synes det er lettere at skyde, betyder det ikke at man rammer noget. Det kan jeg stå inde for. Jeg skød enten over eller under målet, og det var konsekvent, jeg ramte intet i de sidste skud vi skød, hvilket ikke er den bedste måde at slutte af på. Det er dog ikke det jeg vil huske. Det som jeg vil tage med fra dette kursus er alt det jeg har lært om mig selv, og hvordan jeg har lært at arbejde med mig selv. Plus at jeg synes det er super sjovt at skyde, især når man ikke er bange for våbnet man har i hænderne.
Tak for et fedt kursus, og et rigtigt godt POMW forløb, det vil jeg varmt anbefale til alle dem der overvejer om de skal tage det næste gang.