Af Søren Nielsen, Medlem indtil 2022

POMW III – Bling - Bling, lyden af stål

Nu skulle det blive sjovt. Eller nu skulle det blive alvorligt. Ja, man kan se ting fra flere vinkler. POMW III er POMW delen hvor det skal være begge dele. Det skal være sjovt men samtidig alvorligt da sikkerheden skal overholdes 100%. Og hvordan kan man det? Man kan nyde sin skydning og samtidig være 100% indstillet på at gøre sit bedste.

Alle POMW dele er for så vidt det samme men der dog en lille forskel i POMW III som hedder ”Hullet”.

POMW III 2015 startede med baneskydning i det store pistolhus på Hanebjerg skyttecenter i Hillerød. Dagen startede med tæt tåge og det var lidt usikkert om vi overhovedet kunne se skiverne. Men heldigvis kom solen frem da vi kl. 09:00 kunne affyre det første skud. Skytterne var efterhånden ved at få POMW Skydeteknik på plads og samlingerne begyndte at blive mere og mere tydelige så længe der blev skudt med 0.22 mm pistoler.

Efter et par runder med 0.22 skulle der skydes med 9 mm. Og selv om deltagerne havde prøvet 9 mm under POMW II så er det alligevel noget andet under POMW III. Her skydes der nemlig i mange timer og med mange skud som alle skal være gode skud. Dvs. indstillingen kommer på prøve. Imellem POMW II og POMW III havde deltagerne også fået besked på at træne tørtræning og træne med vægte således at de kunne holde en hel dag med 9 mm. De 9 mm vi skyder med er af mærket CZ Shadow. De er lavet i stål og har en vægt der kan mærkes efter 8 timer skydning 😊

Så det er ret så vigtigt at få tør trænes og få trænet med vægte således at musklerne vendes til vægten fra pistolen. Vægttræningen handler om at man får lavet ”muscle memory” og ikke et spørgsmål om at få store overarme. Rekylen i en 9 mm er væsentlig større end en 0.22 kaliber. Derfor er det også ekstremt vigtig ikke at gå på kompromis med POMW skydeteknik når man skyder med 0.22 kaliber. Gør man det så giver det nemlig en dårlig vane og det får konsekvenser med en 9 mm. En ting er at man måske ikke rammer i grupper en anden er at man mister indstillingen og dermed også koncentrationen. Dermed kommer sikkerheden i fare hvilket ikke er godt. Selv om vi skyder i et skydehus med afmærket baner og med beskyttelse imod vind og vejr så er sikkerheden alfa og omega. Hvis ikke vi kan udvise 110% sikkerhed i et skydehus så kan vi ikke skyde uden for et skydehus.

Hov, hvad er nu det, skal POMW deltagerne også skyde uden for skydehuset? Skal de løbe rundt som en anden militærøvelse og lege røver og soldater? Nej, slet ikke det skal blot skyde i hullet.  

På Hanebjerg skyttecenter er der et skydeareal som er unikt i Danmark mht. udendørs skydning. Stedet hedder ”hullet” og er blevet udbygget i 2014 med flere arealer. I ”Hullet” er der ingen afmærket baner. Der er ingen beskyttelse imod vind og vejr og der er ingen kaffemaskine. Men der er en fantastisk mulighed for at skyde Terrænskydning og IPSC. Og når vejret et til det så giver ”Hullet” en fantastisk skydeoplevelse.

Anden del af POMW III skulle foregå i ”Hullet” hvis sikkerheden i skydehuset kunne overholdes. Og hvis deltagernes ego kunne tilsidesættes således at de kunne koncentrere sig om det væsentlige – nemlig at der er et menneske bag et hvert våben og dette menneskes indstilling er afgørende for resultatet af menneskets handlinger.

POMW III del 2 lagde ud i ”hullet” med opstilling af skiver således der kunne trænes bane skydning og terrænskydning iht. loven herom. Vejret var fantastisk og sikkerheden var i højsædet under hele forløbet. Der var lavet ”loading areas” hvor der kunne lades magasiner og ”safety areas” hvor pistolerne kunne ligge i fred og ro imellem skydningerne. Det eneste tidspunkt pistoler og magasiner kom sammen var når de mødes foran skydeskiverne. Der blev skudt med løbende ladning således at der kunne skabes et flow der fik opfinderen af LEAN til at blegne 😊

Når et POMW forløb starter har alle deltagerne forskellige udfordringer og forventninger. Nogle har erfaringer fra Tivoli skydninger og andre har det fra flere års militærtjeneste. Men uanset hvilken erfaring man har så har alle deltagerne en mening og forventning til skydevåben. Lige som alle har en mening og forventning til det danske fodboldlandshold men lad nu det ligge og lad os alle kigge fremad 😊

En pistol larmer og en 9. mm pistol larmer meget. Den har en rekyl der kan være skræmmende hvis man ikke kan styre den. Første gang er ikke så slemt da man ikke har prøvet det før men anden gang kan godt give nedadgående pres i maven hvis man ikke har styr på sin POMW skydeteknik og sig selv. På dette POMW kursus så vi alle deltagerne være udfordret på flere områder.

En havde været kompromisløs mht. sin træning og skydeteknik og udviklede sig til en fantastisk skytte men havde svært ved at erkende det selv. En anden var rædselsslagen for skydevåben men kæmpede en vis legemes del ud af bukserne hele vejen igennem og blev faktisk også en fantastisk skytte. Og andre havde svært ved at glemme gamle vaner men når de gjorde det så skød de helt fantastisk.

Så grundlæggende kan man sige at uanset hvilken erfaring man har med skydevåben og uanset hvilke forventninger man har til POMW så er det mennesket bag våbenet der afgør om resultatet skal være fantastisk eller om det skal være ok. Og hvorfor ikke få et fantastisk resultat ud af når men nu har muligheden for det og får det serveret på et guldfad.

I ”hullet” har man også mulighed for at skyde på ca. +45 meter imod stålmål. Det giver altid lidt kriller i maven om man kan ramme på den afstand men når man først har hørt lyden at et stålplade der bliver ramt så er man solgt. Det lyder fantastisk og specielt når der er flere skud i træk der rammer. Ja, der går lidt drenge numse i det når man står der med er pistol i hånden og må skyde på + 45 meter. Og mon ikke at POMW deltagerne også syntes det var super sjovt. Der var i hvert fald smil på læberne flere steder.

Er der så en læring i at skyde på stålmål? Ja, hvis ens fokus går på lyden i stedet for POWM skydeteknik så er det jagten på anerkendelse der spiller ind og ikke jagten på en rigtig proces. Hvilket er det samme mange andre steder i livet og skydning er livsbekræftende for der er afregning ved kasse 1 når man ikke gør det korrekt eller hvis ens indstilling er taget på ferie.

Efter mange timers skydning i ”hullet” blev det tid for den sidste del af POMW III forløbet. To omgange i skydehuset med 30 skud pr. omgang og pointtælling. Nu var deltagerne trætte og de havde før gået fra 0.22 til 9. mm men ikke omvendt. Kunne de holde fast i fokus og kunne de koncentrere sig på trods af trætheden?

Ja, det gik for de flestes vedkomne rigtig godt. En enkelt eller to måtte bytte pistol da de mente den ikke skød korrekt. Men når man så samme spredning på begge pistoler så ved vi jo godt hvad der ligger bag 😊

På vegne at det praktiske team skal der lyde en tak til alle POMW I-II-og III deltagerne for nogle super skydninger. Og der skal også lyde et kæmpe tak til Kimu Sensei for endnu engang at stille op til et POMW forløb og dele ud af sin læring serveret på et guldfad med bling-bling. Ja, sådan lyder det når man rammer et stål mål 😊

Søg artikler
Seneste indlæg
Kategorier
POMW Arkiv