Min kone, min datter og jeg så med spænding frem til den sidste del af POMW I kurset, især da det allerede var blevet udsat 4 måneder.

Lørdag d. 20. april 2013 kl. 8.30 – 16, på Tjørnelyskolen i Greve.

Lørdag morgen 8.30 giver den fordel at du undgår fredag eftermiddag myldretidstrafikken, og vi skyndte os ind, og gjorde os klar til en kort introduktion. Det viste sig at være en recap af fakta om våben kontrol i Danmark, historien om våben, krudtet osv. Lidt tung kost for nogen, sådan en tidlig lørdag morgen. Personligt havde jeg det fint med det, idet min krop så kunne vågne, og jeg kan godt lide gennemarbejdede fakta og gode fremlæggelser. Plus, det giver en mulighed for at få forventningens glæde lidt under kontrol.

Forventningen om endnu en dags skydning, naturligvis ikke med skarp ammunition, men det betyder egentlig ikke så meget, da man stadig kan se krudtrøgen for sig idet de vilde indianere på hesteryg angriber vogntoget, og bare vent til jeg får trukket min airgun….. Nå måske var det som førnævnt helt i orden lige at komme ned på jorden med en god omgang teori 🙂

Gennemgangen afsluttede med en recap af de vigtigste punkter:
1) Korrekt håndstilling
2) Korrekt kropholdning
3) Korrekt brug af sigtemidler
Og ikke mindst.
4) Fejlfinding, hvis du laver aftræksfejl, eller på andre måder ikke kan få indstillingen helt ud i kroppen.
…og fik jeg nævnt 5) Sikkerhed? Vi har med våben at gøre, så sikkerheden er i højsædet. Du kan ikke slå ihjel med en Laser pistol eller en air gun, men vi træner som var det skarpladte våben, der kan lemlæste eller dræbe.

Endelig kom vi så på skydebanen… Jaeh altså, ind i gymnastiksalen, men det passede mig fint! Så kunne vi pudse teknikken af, sammen med de tidligere kursusdeltagere fra POMW II, der også deltog på kurset som en recap. Så har vi erfaringen og metoderne dybere under huden, når vi skal på skydebanen.

Forventningens glæde indfandt sig igen, sammen med et lille smil, selv om det stadigvæk kun var med airgun.

Jeg følte at vi alle var bedre end sidst, selvom det var 4 måneder senere, og det færreste havde fået gennemført deres tørtræning i den anbefalede mængde. På grund af mine rygproblemer havde jeg primært trænet håndstilling og brug af sigtemidler, og ikke nær nok kropsholdning. Måske ikke det bedste valg.

Vi startede med at skyde på de sædvanlige 3, så 5 og 7 meters afstand – frem og tilbage. Jeg formoder det var for at opbygge vores selvtillid, og pudse teknikken af. Og det virkede. Det var faktisk slet ikke så ringe.
…Og mht. genopfriskning, så husk sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed… Husk det eller bliv DQ’et (= diskvalifikation = Time-out 2 minutter på bænken).
Efterhånden som vi genopfriskede skydningen, dukkede spændingerne i ryggen op igen, som jeg også husker dem fra kenjutsu kurset. Note til mig selv: Lav mere rygtræning 🙂

Så var det tid til laserguns. Vi skulle ramme flere mål (almindelige brune IPSC skiver), og undgå at ramme de hvide no-shoot IPSC skiver.
Første del af træningen med Laserguns var at ramme flere mål fra samme position, men der gik ikke lang tid før vi skiftede til skydning i bevægelse.

Jeg havde en mærkelig oplevelse under min egen skydning. Jeg skød mod målene, og så at jeg ramte, men bagefter fortalte alle mig at jeg faktisk ikke ramte alle målene, idet jeg overså en målskive. Man kan bilde sig meget ind… jeg forstår det stadig ikke. Jeg var sikker jeg havde ramt målene – alle målene. Men så er det da godt at der er andre til stede der kan fortælle hvad der virkelig skete.

Her kan man jo så passende tænke tilbage på sikkerhed, sikkerhed, sikkerhed….

Efter “Stjernekrigs” oplevelsen med laserguns, gik vi over til statisk skydning med airguns. Der skulle skydes på poppers – mål, der vælter, når de rammes korrekt, og andre der lyser op når de rammes, hvilket gav en mere direkte feed-back, og ligner intro-videoer fra rigtige skydebaner.

Nu nærmede kurset sig sin afslutning, men hvordan ville det slutte? Spændingen steg igen.

Som forventet kulminerede kurset med hvad vi havde arbejdet os igennem de seneste 5-6 timer: Skydning i bevægelse med airguns mod faste mål.

Vi skulle, i bevægelse, sigte og ramme 10 stationære mål på linie. Halvvejs skulle vi skifte fra at gå forlæns, til at gå baglæns, stadig mens vi skød. Derefter skulle vi på sikker vis bevæge os hen og skifte magasin (her advarede instruktørerne på forhånd om mulighed for at blive DQ’et for pegevinkler), fortsætte med at beskyde målskiver, og undgå at ramme no-shoots (hvide skiver), afsluttende med poppers (mål der vælter).

Kunne jeg gennemføre? Kunne jeg huske alt det jeg havde lært. Sad det på rygraden, eller ville jeg være nødt til at tænke undervejs? Skyd ikke mens du sætter foden i jorden, brug hofterne til at bevæge dig, finger på railen, når du ikke sigter på et mål? Og hvad mere… Og husk at alle kigger på mig, bedømmer mig <panik!>…. eller ikk´? :-)</panik!>

Efter at have været igennem banen, blev det så min tur til at observer folks reaktioner. Spændingen hos dem der endnu ikke havde skudt, og lettelsen hos dem der havde gennemført, måske mere det end opmærksomhed på den der nu var på gulvet.

Men et er helt sikkert – jeg ikke var den eneste der havde været oppe på den høje klinge 🙂

Nu føler jeg mig klar til at prøve med en rigtig pistol, så nu glæder jeg mig rigtig til POMW II, så ”Bring it on”.