På den fortsatte vej mod solide kompetencer i POMW – Project Old Modern Warrior – skydning, er 2019 holdet nu, to uger efter I.B, nået til POMW I.C: Baneskydning og IPSC.
Som sidste gang har alle deltagerne tørtrænet dagligt hjemme – ”Living POMW” – og som sidst starter kurset kl. 08:00 søndag morgen. MEN da kursisterne denne gang selv skal bygge skydebanen, er alle fremmødt kl. 07:00 så vi er klar til kursusstart 08:00. Det var vi virkelig også, da alle var effektive, og samarbejdede mod det fælles mål – en ren fornøjelse.
Kurset startede (igen) med en opsamling og repetition. Vi anvender den skolede tilgang, hvor vi genopfrisker den allerede erhvervede viden, og bygger ovenpå og videre på den.
Sikkerhed, DQ regler, POMW grundlæggende skydeteknik, banekommandoer og POMW grundlæggende skydeteknik fra forskellige afstande, og med ”Shoot and reset” blev alt sammen genopfrisket og yderligere pudset af i løbet af de første par timer. Her skulle vi kunne se resultatet af de mellemliggende 2 ugers tørtræning. Trods det faktum at ingen havde fulgt træningsplanen 100%, var der alligevel tydelige fremskridt at se, og vi instruktører kunne lave målrettet undervisning til at hæve det tekniske niveau og sikkerheden. Her blev der specielt gjort en indsats for at hæve forståelsen for sikkerheden, og sikkerhedsprocedurerne der understøttes af en konstant indstilling, om at udøve samt signalere bedst mulig sikkerhed til omgivelserne hele tiden.
Overgangen til bevægelse
Med repetitionen vel gennemført, var det tid at begynde skiftet fra baneskydning til IPSC. Og her er det essentielt at man har lavet korrekt teknik fra begyndelsen, for ikke at fejle, når der skal bevæges.
Den første disciplin var transitioner, det at skyde fra samme position på indtil flere mål, i forskellige vinkler.
Her er det vigtigt at man er fokuseret og bruger den samme metodik som i shiho, nemlig ”se og udfør”, så her trækker vi på bevægelsesmønsteret fra vores kampsport. Paradoksalt nok, er transitioner sværere, jo tættere man er på målet, idet vinklen, og dermed også bevægelsen er større. Efter en omgang hvor alle lavede kig og drej, blev den forbedrede version fra den skolede tilgang, introduceret, hvor man anvender vægtforskydning i stedet for drej. Det sker ved, også her på POMW kurser, at anvende Shindenkans succesrige og unikke OBC koncept, hvor kursisterne får vedligeholdt og opgraderet deres kompetencer, i en konstant forbedringsspiral på vej mod essensen.
Der blev kæmpet med at få bevægelsen korrekt ind i kroppen, men i løbet af et par timer, og med introduktionen af 2-3 metodikker, var bevægelsesmønsteret begyndt at føles naturligt – sådan så det i hvert fald ud 🙂
Derefter var det tid til frokost, og de fleste kunne mærke at det nu var små 6 timer siden de ankom for at klargøre. Også denne gang var der planlagt en nulstilling af hjernen, hvor alle lagde sig i 20 minutter med lukkede øjne for at genvinde fokus og roen. Også denne gang lykkedes det hurtigt nogle at finde så meget ro, at de øvrige kursister fik hjælp til ikke at falde for meget hen, pga. deres dybe vejrtrækninger.
Bevægelse og skydning – vejen mod IPSC
Efter nulstillingen, var det tid til at gå på med krum hals med IPSC; handlebane og skydning i bevægelse.
Først var der opstilling med forskellige stationer, hvor der skulle skydes på IPSC skiver, poppers (mål der vælter, når målzonen rammes), og plates – metalplader der lyser når ramt korrekt. Det var tydeligt at se hvor meget energi alle kursisterne havde fået, og det var nok mere fra det livagtige setup, end den opfriskende frokostpause. Alle kom igennem de 3 stationer, og man kunne ane en Lucky Luke, eller Calamity Jane i øjne på de fleste.
Derefter var der skydning gående frem og tilbage, og her kom tungen ud i mundvigen, for det er ikke spor let at ramme en skydeskive, mens man går. Teknikken, og timingen blev gennemgået, og indøvet under megen koncentration og også lidt frustration, for det kræver fuld tilstedeværelse og opmærksomhed.
Så var det straks mere overkommeligt med næste disciplin, hvor der skulle løbes frem, og først derefter skydes, men selvfølgelig bevæger man sig med fingeren væk fra aftrækkeren, hvis man ikke vil DQ’es!
Skydning gående til siden var næst, med flydende bevægelse og timing i forhold til benarbejde.
Sidst i denne kavalkade af bevægelsesværktøjer var skydning omkring, mellem og under barrikader, hvor sikkerheden skulle overholdes, således man ikke berørte noget med sin pistol, eller på anden måde var til fare, mens skydningen blev gennemført.
Bevægelse og skydning – IPSC test
Og så var dagens højdepunkt for mange nået – IPSC bane test, hvor de tidligere afprøvede stationer og barrikader skulle kombineres med de indlærte bevægelsesformer, og ikke mindst den indlærte sikkerhed i en konkurrence. Og naturligvis en konkurrence hvor resultatet blev offentliggjort, så der stod noget på spil, og man skulle håndtere sine nerver og eventuelle usikkerhed samtidig – altså under maksimalt pres.
Her bliver det så meget synligt om man har lavet korrekt teknik fra starten af, med begge øjne åbne, for ellers kan man ikke bedømme afstand.
Banen blev gennemgået og alle sikkerhedskrav kom frem, og det var ikke så lidt: 100% Sikker våbenhåndtering hele tiden, fingeren væk fra aftrækkeren ved al bevægelse, kun pege pistolen indenfor de godkendte pege- og sikkerhedsvinkler, Kun skyde fra afmærkede skydebåse, vende et tilfældigt kort, og ud fra det medtage den korrekte farve bold til mållinjen, selv stoppe tiden – alt sammen i fuld kontrol. Hvis kontrollen mistes såsom pistolen peger mod en selv, den forkerte bold tages eller bolden tabes, fingeren er på aftrækkeren under bevægelse, eller man snubler, så er man DQ, og diskvalificeret fra denne omgang. Det er mange ting at holde øje med samtidig med at konkurrence genet skriger én i øret at man skal spæne alt hvad man kan.
Udover selve tiden for at gennemføre banen, var der også tidsstraf, hvis man ikke ramte optimalt på IPSC skiverne, ikke væltede poppers, ikke ramte plates osv. osv.
Med alt dette forklaret, gennemførte Søren Renshi en prøvetur med pistolhånd (hænderne fremme som en pistol) og sagde bang ved hver skud, for så realistisk som muligt, at lære banen og opgaverne at kende. Alle deltagere fik en tur på denne måde, og allerede der, var der flere deltager der fik udløst DQ, hvilket jo er hele meningen med det. Alle fejl skal ske til generalprøven, så premieren kan blive fejlfri og optimal.
Søren Renshi gennemførte også en prøvetur med airgun ladt med CO2 og bio kugler, i eksemplarisk stil og gennemgik banen bagefter og talte point og pletskud eller forbiere.
Og så var det endelig tid til at deltagerne selv kunne gøre Jason Bourne kunsten efter, og alle øjne sad på stilke. Søren Renshi løb med og kontrollerede sikkerhed og regler under gennemførslen, og det gik over stok og sten. Det stod klokkeklart at forberedelse ER 80% af et godt resultat, idet kun halvdelen af deltagerne i første runde gennemførte uden DQ, og det til trods for at alle holdt øje med hvad de foregående deltagere lavede, og hvilke faldgruber de røg i, netop for ikke at gentage samme fejl. Det er jo meget simpelt at se hvad der skal gøres, mens man står og venter på sin tur. Men når der så råbes ”Skyd” og adrenalinen pisker rundt i kroppen, samtidig med at man tænker på hvilken vinkel præsenterer sig bedst for kameraet, så er det ikke heeeelt lige så let.
Men i anden runde var det meget bedre, og hastigheden var blevet tilpasset virkeligheden og erfaringen fra første omgang, og kun én blev DQ’et. Alle nåede at gennemføre en gældende bane, og hvad blev så resultatet?
1) Der var en rigtig god forståelse for sikkerheden, og en god efterlevelse af sikkerheden ikke mindst!
2) De kunne søreme ramme! Ja det burde jo ikke overraske, men der var rigtig mange pletskud og Dobbelt Alpha på skiverne.
3) Mændene klarede sig faktisk ganske godt.
Men lad os nu se hvordan det går når vi kommer på skydebanen…
Naturligvis skulle der trænes POMW grundlæggende skydeteknik, inden vi sluttede, for at rette de sidste eventuelle småfejl, mens vi var i topform, og der var fokus tilbage.
Sidste punkt på dagen var oprydningen. Der var stadig energi til at det blev hurtigt overstået, trods de ca. 9.000 bioplast skud, og det meget udstyr der skulle ryddes væk.
Og det var så den sidste del af POMW I, her kl. 18:30, efter 11½ time. Næste uge starter POMW II, og det er med vådtræning – altså live ammunition. Og så vil det vise sig om der har været trænet korrekt, og om dette hold skal vise de tidligere hold, hvor David købte øllet, eller om vi får brug for reservetræningsdagen for at komme op på niveau. Men indtil da, er der endnu en uge med tørtræning og ”Living POMW”. God fornøjelse til alle.
Shindenkan POMW InstruktørTeam
