Kan jeg bruge POMW I til at lære at skyde?
Kan jeg bruge POMW I som en del af min værktøjskasse på vejen mod indre afklaring – når jeg nu hader skydevåben af hele mit hjerte.
Nytårsaften 1984, blev jeg konfronteret med mit indre jeg.
En ukendt mand står pludselig i min stue med et skydevåben.
Er våbnet ægte eller attrap?
Er manden syg eller påvirket af euforiserende stoffer?
Manden ville have at jeg ringede efter en taxa og det gjorde jeg.
Manden spurgte mig om jeg var bange og jeg svarede ved at tisse på gulvet.
Jeg spørger mig selv i dag om jeg var afklaret dengang som 18-årig. Måske.
Jeg gik ikke i panik, jeg blev ikke apatisk, jeg adlød og var afventende og BANGE.
Fra den dag har jeg altid låst min dør.
Jeg ved godt, at som verdenen har udviklet sig, er man nødt til at forholde sig til den råhed og de mennesker, som færdes i gadebilledet og ikke er afklaret med de konsekvenser et pletskud kan have. De mennesker er måske de farligste.
På POMW I A, blev der spurgt om hvem der ville samle pistolen op, hvis deres modstander/overfaldsmand tabte hans våben.
30 % svarede ja. Jeg var en af dem, som svarede ja. Jeg behøvede ikke betænkningstid, jeg rakte bare hånden op.
Efter kurset, dukkede erindringen op omkring ovennævnte episode og jeg prøvede at lave en anden drejning af forløbet.
Hvis han havde tabt pistolen – havde jeg så samlet den op?
JA, det er jeg 100 % sikker på.
Ville jeg så have brugt den imod ham?
NEJ, det er jeg 99 % sikker på at jeg ikke ville have gjort.
Jeg tror jeg ville have gjort som man ser på tv: ”gå eller jeg skyder dig”. Og måske ville jeg så have været død!
På POMW I B, da vi skulle skyde første gang, ramte jeg skiven 1 gang. Jeg stod på 7 m afstand og tog sigte og baksede med korrekt stilling. Kimu Sensei kommer forbi og skubber let til min ryg og siger skyd, det gør jeg og rammer skiven. Nogle af mine konkolleger ser dette og vi taler efterfølgende om det. Det er på en og samme tid på meget morsomt men også tankevækkende.
Ord som indstilling og afklaring er ord som går igen.
Efterfølgende har vi 3 uger til at øve i.
Lektierne er: øv dig i skydeteknisk håndbog, gør det 30 min hver dag. Og brug gerne en legetøjspistol 🙂
Jeg tænkte at jeg nok ville få brug for mere end 3 uger, men jeg øvede mig fra dag 1 og 3 uger frem. 2×15 hver dag.
Jeg har haft store problemer med at få ordentlig sigte, at få den rigtige kropsstilling, at få det korrekte åndedræt. Det var svært at få et flow.
Dagen kom hvor POMW I C skulle afvikles. Vi skulle fortsætte hvor vi slap. Finde ind i de samme grupper.
Jeg var spændt på om man kunne se forbedring, alt over 2 ramte, var jo forbedring på 100 % 🙂
Det gik faktisk godt. Der var mange, der ramte skiven og endda også ved det sorte på skiven.
Pludselig er der en plastikkugle der rammer mig på læben og jeg vender mig instinktivt væk og peger dermed på en anden. Jeg får prompte en DQ af Kimu Sensei.
Kimu Sensei fortæller mig lektien ved min handling – jeg kunne have skudt en anden person.
Jeg bliver rigtig bange og ked af det og episoden fra 1984 dukker op igen.
Jeg tænker, at lige nu kunne jeg have skudt en anden pga. sløseri, men kunne jeg bevidst have skudt min overfaldsmand, hvis jeg havde fået muligheden for det.
Det ved jeg stadig ikke, men nu er jeg i den situation, at jeg, hvis jeg holder mine tillærte kompetencer vedlige, så vil jeg kunne betjene et skydevåben og kunne ramme med rimelig stor præcision.
Så jo, man kan godt lære at skyde med POMW I.
Kan man blive afklaret med et POMW I.
Nej, ikke alene. Du er nødt til at kigge indad – rigtig indad. Hvad er dine svagheder og hvad er dine styrker?
Du redder nok dig selv, men du tager måske en andens liv, smadrer en anden familie. Osv. Osv.
Hvor meget havde jeg så forbedret mig i de 3 uger?
Jeg var en af 4 på det vindende hold, i skydekonkurrencen mod flere mål.
Jeg havde 4 fejl, på baneskydning på tid og flere mål.