Af Tommy Hansen, Medlem indtil 2021
POMW I (A, B og C) - Project Old Modern Warrior
Tilbage i 2011/2012 da Kimu Sensei ved jule-, forårs- og sommerstævnerne fortalte om POMW projektet og Minouchi Sensei’s hypoteser, omkring at det er mennesket bag våbenet der er den afgørende faktor. Det giver god mening men på dette tidspunkt var det ret diffust for mig og jeg rigeligt med at lære mit pensum. I 1992 aftjente jeg min værnepligt ved Den Kgl. Livgarde, og har en del skydeerfaring fra dengang, men siden da er min skydeerfaring meget begrænset. Den undervisning jeg modtog dengang var ikke særlig systematisk anlagt, så da jeg begyndte at høre mere om projektet (og forstå mere), var jeg 100% afklaret om, at jeg skulle deltage så snart jeg fik muligheden. Denne artikel handler alene om POMW 1 og de tre moduler A, B og C.
Modul A – 12. Juni 2015:
Modul A var anlagt som et 3 timers interaktivt foredrag, og 30 minutters POMW praktisk skydeteknik. Jens Hanshi-dai stod for foredraget og Keld Renshi-dai stod for den praktiske del.
Foredraget tog udgangspunkt i den teknologiske udvikling, som har konstant har været drevet af, at overleve samt at være sin Modstander overlegen. Jo mere primitivt et våben er og jo kortere afstanden er til fjende, jo større kompetenceniveau, indstilling samt ydre og indre afklaring kræver det af mennesket bag våbnet, tilsvarende et lavere kompetenceniveau jo længere væk man kommer fra målet.
Hvorfor den teknologiske udvikling inden for våben noget med karate at gøre? Det har det da vi i Shindenkan dyrker flersporet karate, hvor vi konstant udvikler vores kompetencer med f.eks. Ken jutsu, Kotachi jutsu og Jo jutsu, så handler det også om indre og ydre afklaring i forhold til sin modstander. I dagens Danmark møder vi ikke så mange på gaden der vil slås med sværd, men derimod møder man oftere og oftere skydevåben. For at forstå en modstander med et skydevåben, må man selv lære at bruge et skydevåben, og dermed udvide sin værktøjskasse og sine muligheder. Dermed er er en klar rød tråd over til Shindenkan’s flersporede karate system.
Flere gange under kurset blev vi udfordret i forhold til vores egen indstilling til anvendelse af skydevåben, hvis muligheden opstod, og der var delte meninger om dette, om end flere end forventet ville øge mulighederne, og dermed benytte sig af at være flersporet.
Det vigtige i POMW er træning efter en rød tråd, trin for trin. Det er en udviklingsproces der afspejler virkeligheden med dig selv i centrum.
Til sidst blev vi introduceret til POMW Skydetekniske håndbog, hvor optimal skydestilling, greb om pistolen, håndtering af pistolen, og ikke mindst SIKKERHED, SIKKERHED og SIKKERHED, og det bliver repeteret på de senere moduler.
Modul B – 22. Juni 2015:
Dette modul består af 6-8 timers praktisk indendørs skydeteknisk træning med CZ 75 airguns og SIRT Laserguns. Inden den praktiske del, gennemgås præsentationen fra Modul A igen. Det var et glædeligt gensyn, om end præsentationen er lidt lang – J, men man får mulighed for at drøfte de tanker og spørgsmål, der er dukket siden Modul A, og en del af præsentationen bliver også gentaget på Modul C. Derved bliver de vigtige pointer omkring Do-Michi og at det er mennesket bag våbenet der er den afgørende faktor gentaget flere gange. Det giver også mulighed for at ræsonnere over de oplevelser man selv har haft med f.eks. skydevåben inden for forsvaret.
Blev POMW Skydetekniske Håndbog gennemgået igen, og følg nu godt med og sæt dig ind i sikkerhedsreglerne, og hvis du er i tvivl spørg. Når man kommer til at skyde med både airguns og CIRT Lasergun, så vil et brud på sikkerhedsreglerne medføre en diskvalifikation (DQ), som medfører 2 min. På bænken, så man kan tænke over hvad man har gjort galt. Herunder blev sikkerhedsudstyret også gennemgået. Ved alle POMW skydninger, er det et must at have både indre og ydre høreværn på samt skydebriller.
Under skydningen med airguns skød vi mod skiver på forskellige afstande, 3, 5, 7 og 13 meter og med SIRT Lasergun på ca. 12-15 meter. Det vigtige i disse skydninger er egentligt ikke resultatet af skydningen men processen. Dvs. Fra man står med pistolen pegende 45 grader ned i gulvet, tager pistolen op, finder sigte og trykker af. Herunder skal man sikre sig, at man holder korrekt på pistolen, står korrekt (JEP med hoften jf. KataFit), korrekt åndedræt samt, at man holder tricker-finger op langs pistolens side, ide fingeren på ikke være på aftrækkeren man har sigte på målet samt foretage et korrekt aftræk (lige bagud). Hvis fingeren var på aftrækkeren før der var et mål i sigte fik man en DQ, og ja næsten alle deltagere prøvede at blive DQ’et under kurset. Det positive er, at ved at blive DQ’et under skydning med airguns, så lærer man lærer man af sine fejl, inden man kommer på skydebanen og skyder med skarpt.
Med SIRT Lasergun, skulle man arbejde med samme proces og sikkerhedsregler, og lære at holde pistolen stille og foretage et korrekt aftræk, og det afsløres ved at laserlyset ser ud som en streg i stedet for en prik på skriven.
Det er hårdt arbejde, man kommer til at svede så det er vigtig at have masser at drikkevarer, en god frokost og lidt sødt til at klare hjernen med.
Inden kurset sluttede fik vi lektier ferien, vi skulle træne POMW optimal og korrekt skydeteknik i ferien, så vi var klar til efter ferien 10 – 20 minutter hver dag.
Modul C – 22. August 2015:
Som nævnt startede kurset igen med POMW præsentationen, og igen fik vi vendt de spørgsmål der var dukket op i løbet af sommerferien. Efter præsentationen igen en gennemgang af POMW skydetekniske håndbog og ikke mindst SIKKERHEDEN.
På Modul C er der igen fokus på skydning på 3, 5, og7 meter stående, men fokuseres også på skydning i bevægelse nu, både gående mod et mål, og gående sidelæns mod flere mål. Her er der mange der glemmer advarslen omkring fingeren på aftrækker, idet man i bevægelse ikke konstant har pistolen på målet. Det er derfor vigtigt især ved sidelæns skydning på flere skiver, men også ved stående skydning på flere skiver, at få aftrækkerfingeren op langs siden af pistolen. Der var både skydning med airguns og SIRT Laserguns i bevægelse.
Til sidst blev det vi havde lært om bevægelse og skydning testet på en IPSC bane, altså handlebane, hvor først skulle gå frem mod en skive og sætte et par skud i den, så gå sidelæns og skyde mod 11 skiver, hvor man skulle huske at tage fingere fra aftrækkeren, herefter et magasinskifte, så skud på 6 torsoskiver, hvor man kun måtte ramme de brune (de hvide er gidsler) og så til sidst skud mod 3 stålmål på gulvet og til sidst skud mod en stålskive i ca. 180 cm. højde. IPSC kaldes for skydningens formel 1 og det er krævende, og husk nu ikke at ramme de hvide skiver. Jeg kan med god samvittighed sige, at jeg heldigvis ikke er i anti-terror korpset, for hvis det var tilfældet, så var det gået et gidsel tab. Hvad kan jeg så lære af det?
Jeg skal træne, træne og træne, for i skrivende stund har vi været på først modul af POMW 2, og her bliver man straffet på resultaterne hvis ikke man træner og tager lektierne seriøst. Der skal trænes i at holde pistolen stille, tage korrekt aftræk, træne armene til at kunne holde pistolen stabilt (de vejer 1-2 kilo).
Sammenfattende er POMW I Modul A-C en grundlæggende skydetræning, med en rød tråd – det er fundamentet i Shindenkan-Huset, man skal kravle før man kan gå.
Et spændende anbefalelsesværdig grundlæggende kompetence kursus i skydeteknik og sikkerhed, hvor man lærer at tager ansvar for sig selv og andre, samt lærer mere omkring indre og ydre afklaring og ikke mindst indstilling.