POMW I

Af Mike Cordts, Medlem indtil 2015

Da jeg først hørte om POMW og fik at vide at vi skulle lære at skyde med pistol tænke jeg over hvad jeg kunne bruge det til. Det er jo ikke kampsport som eks. jujutsu eller kenjutsu, som vi træner, idet vi er et flersporet kampsport system.

Det første kursus var ca. 3 timer teori hvor Kimu Sensei fortalte alt om POMW, våben og historie så vi fik et bedre indblik i hvorfor vi skulle lære at skyde og hvorfor det lige skulle være pistol.

Efter teorien skød vi i ca. 2 timer med air guns, som skyder med co2 kugler og den minder meget om en rigtig pistol bare uden rekyl.

Da kurset var over var jeg lidt irriteret fordi jeg ikke kunne ramme en sk.. på 5 meter selv om jeg prøvede at gøre de ting han havde fortalt.

Men vi skulle så øve vores håndstilling i 21 dage i 30 min hver dag fordi det var det vigtigste hvis man ville lære at ramme og sådan havde Kimu Sensei også gjort.

Jeg var så lidt skeptisk over det fordi jeg kunne ikke rigtig se hvordan det skulle gøre en god til at skyde og hvordan man kunne blive bedre til at ramme.

Jeg tænkte at den eneste måde at man kunne blive god til at skyde på måtte da være at skyde med kugler, så ville man blive bedre for hver gang, og ikke ved at man kun skulle øve håndstilling som også er lidt mere kedeligt.

Jeg blev så helt overasket over at da vi skulle skyde i POMW I TSM B kunne jeg ramme og det var næsten 100 % i sort på 5m. Bare for 2 uger siden kunne jeg slet ikke ramme og jeg havde kun øvet håndstillingen i 30 min. hver dag i 21 dage så jeg kunne godt se at det havde hjulpet sindssyg meget.

Var helt oppe at køre fordi det var langt over mine forventninger havde måske regnet med at ramme skiven på 5 meter nogle gange hvis jeg var heldig, men ikke 100 % sort eller ramme for 8.5m eller 12 m.

Dagen efter tidlig om morgen skulle vi så skyde igen så det var næsten som et skyde maraton den weekend og det gik endnu bedre om morgen da vi havde skudt i ca. 6 timer dagen før og havde lært en del.

Vi skulle så til at lære at skyde på skiver imens vi gik og var i bevægelse og det var faktisk ikke så svært når man havde øvet håndstillingen og basis så meget.

Efter skyde maraton weekenden, hvor vi havde haft 2 kursus lige i træk var jeg godt nok træt, men også helt vildt glad for hvad jeg havde nået og hvor god jeg var blevet på kort tid.

10 gode råd.
1. Øv håndstillingen.
2. Brug kun spidsen eller blommen af din pegefinder når du trykker af på aftrækkeren.
3. Øv håndstillingen lidt mere.
4. Fokuser kun på sigtet og ikke skiven.
5. Øv Håndstillingen lidt mere.
6. Stå i en rigtig ben stilling med lidt fremoverbøjet ryg og vægten på fodbalden.
7. Øv håndstilling lidt mere.
8. Skyd først når du har pustet ud og træk vejret stille og rolig.
9. Øv håndstilling lidt mere.
10. Skyd altid uden forventning hvor du først trykker blød og hurtig og bagefter trykker langsom og hård til den på et tidspunkt siger bang uden at du ved det fordi så rammer man bedre.

Søg artikler
Seneste indlæg
Kategorier
POMW Arkiv