For et par dage siden sluttede den første afholdelse af kursusforløbet POMW. Et kursus som omhandlede moderne våben, eller mere præcist skydning med pistol. Og hvis jeg skal sige hvad resultatet var, så kan jeg gøre det således:

For en måneds tid siden havde jeg aldrig brugt en pistol. Da jeg først prøvede det, kunne jeg ikke ramme præcist ved blot 3 eller 5 meter. Og ved 7 meter var det en udfordring bare at ramme skiven. Nu tør jeg sige at jeg kan skyde sikkert ved helt op til 15 meter eller mere. Jeg kan skifte mellem flere mål, og jeg kan sågar ramme nogenlunde selv i bevægelse. Så hvis jeg selv skal sige det, er der sket noget af et spring!

Men hvordan er det så sket? Det er måske det mest interessante. Fra første gang vi mødtes og prøvede at skyde, til vi kom til afslutningen her i sidste weekend, blev der nemlig ikke udløst et eneste skud fra POMW deltagerne. I 21 dage, var det eneste vi trænede, at holde våbnet korrekt, tage sigte, og trykke på aftrækkeren. Helt uden ammunition! Nogle af os købte en airgun til øve brug, andre brugte blot en legetøjspistol. Og hvem der havde gjort hvad, var faktisk svært at sige. Fakta var, at da vi mødtes igen, kunne samtlige deltagere skyde markant bedre. Hvor der tidligere var stor spredning i hullerne, kunne alle nu se en samling på skiven!

Hvad er det dog for noget hokus pokus? Havde vi alle fået en trylle-eliksir der gjorde os bedre skytter, eller hvad? Nej vi havde jo blot øvet os på essensen, ligesom vi altid gør. For det handler ikke om at ramme. Det handler ikke om hvor hullet sidder på skiven. Det handler om den korrekte teknik og indstilling, akkurat som vi er vant til i karate.

Selvom vi alle endte med at blive markant bedre til at ramme, så var det ikke fordi det var det, som der blev lagt mest fokus på i kurset. Noget af det der blev brugt allermest tid på, var nemlig sikkerheden. Og dette er på trods af at vi kun skød med airguns. Vi trænede nemlig, som om det var rigtige våben vi håndterede.

Hov vent lige et øjeblik! Jeg har ikke nævnt at vi skød med airguns og ikke rigtige pistoler. Er det ikke vidt forskellige ting? Sagen er den, at alle chefinstruktørerne har været i gang med at træne med rigtige pistoler. De siger, at når man skyder med lav kaliber (lette skyts), så er der næsten ingen forskel. Ved tungere skyts er der en udfordring i at håndtere rekylen, ellers er det nøjagtig den samme teknik man bruger.

Så forskellen er meget lille, og når man tænker over det, så er det egentlig meget godt at starte med airguns, hvor man ikke behøver at være lejet ind på en skydebane, og en evt. sikkerhedsfejl (skete ikke på POMW kurset) ikke ender i at nogen kommer til skade.

Med det sagt, så fortsætter jeg selv, og de fleste andre, højst sandsynligt til næste år med rigtige våben i næste del af POMW. Så er det nok de færreste der vil sætte spørgsmålstegn 🙂

Og hvis det stadig virker underligt, så er det i virkeligheden ret simpelt. Skydevåben er en moderne opfindelse, som er skabt således at man med kort træning kan opnå høj effektivitet. Man kan blive en topskytte langt hurtigere end man kan blive f.eks. sværdmester. Og vi har jo bare brugt de kompetencer vi har fra vores normale træning til at træne disciplineret og effektivt, så godt som vi nu kan 🙂

En spændende oplevelse har det helt sikkert været. Og der er ingen grund til at føle sig utilpas, fordi skydevåben er tættere på virkeligheden end samurai-sværd er. Begge ting er blot våben, og her i Shindenkan vælger vi at forholde os til tingene, i stedet for at kigge den anden vej, og håbe at nogen andre tager ansvaret for os.