Af Claus Hansen, Medlem indtil 2017

Det var 26 forventnings fulde shindenkaner, som var mødt frem en lørdag morgen i maj for at starte på POMW B. Dagen startede med små snakken i mindre grupper deltagerne imellem. Alle var omklædt i obligatorisk GI, da dette jo var et shindenkan kompetence kursus på lige fod med alle andre. Eneste forskel var at alle, med enkelte undtagelser, var iført indendørs sko og medbringende sikkerheds briller. Stemningen var hyggelig, ”gamle venner” og trænings kammerater udvekslede historie og jokede med hinanden, det var nogen tid siden at alle havde været samlet så der var mange ting, som skulle snakkes igennem. Alle havde mulighed for at studerede opsætning for den kommende dags begivenheder. Denne var sat op tidligere af Chefinstruktørerne med hjælpere, naturligvis efter nøje retningslinier fra Kimu sensei.

Det var med kun få minutter over tidsplanen at alle fandt sig en sidde plads og man kunne starte dagens program.

Den Første del af kurset var en kort gennemgang af Pomw A, da det jo var nogen tid siden, så kunne alle også få genopfriske hvorfor POMW var blevet skabt. Det udspringer jo fra Minouchi Sensei’s teori om de 3 veje.

1. Budo vejen med hovedvægt lagt på indre af klaring gennem filosofi og meditation støtte op med kampkunst teknikker.
2. Bujutsu vejen med hovedvægt lagt på indre afklaring gennem kampkunst teknikker støtte op med filosofi, meditation og ki teknikker.
3. Utraditionelle vej med hovedvægt lagt på overlevelse gennem krig muligvis med sporadisk meditation og filosofi.

Formålet er at bevise at man kan opnå større afklaring og forståelse ved at skifte fra en ene vej til en anden, hvis dette sker ingen densho graden joden. Da pomw A således var gennemgået kunne sensei gå over til pomw B teori delen. Alle kurser jeg har deltaget i i shindenkan har haft en ryghi (teori) og ryha (praktisk) del. Kun enkelte kurser har været rene ryghi kurser.

Ryghi’en i POMW B handlede første om nogle af de ting som blandt andet Kimu sensei havde oplevet i sit forløb i forberedelserne til pomw og nogle af de fordomme som også chefinstruktørerne var stødt på ind i deres forløb og forberedelse mellem pomw A og Pomw B. Chefinstruktørerne havde været igennem et forløb siden Pomw A og frem til Pomw B, da deres troværdighed skal være højre end de øvrige elever og da kravet til gennemført kurser er højere end til de øvrige elever. Det bliver valgfrit om man ville deltage i POMW D, som bliver ”våd” træning primært med 0.22 Cal og kommer til at kører i Q2 2013. For chefinstruktører er det obligatorisk. På spørgsmålet om hvem der var interesseret i POMW D rakte alle hånden i vejret. Personligt ville jeg heller ikke gå glip af det. Der ikke meget troværdighed i at sidde til et middags selskab og sige, jeg har teorien og forståelsen for skydning, jeg har dog aldrig skudt med andet en airgun. Nej vel det giver meget mere troværdighed at sige jeg forstår teorien og har skudt med forskellige kalibre og har licens til at skyde.

Kimu sensei kom også ind på at Pomw har skabt en del ”rører” både skytte verden men også den militæret verden. Det er heldigvis ikke alle skytte foreningerne hvor formanden har set sig selv som selvbestaltet dommer af våbenloven og foreningsregler så det er lykkedes alle instruktører at finde en eller flere skytteforeninger med fornuftige formænd. Og inden for militæret har der kun været positive tilkendegivelser for POMW projektet, ”endelig nogen som prøver at forstå os”. Og i den store verden uden for lille Danmark er vi kun blevet mødt med åbenhed og nysgerrighed.

Et af de store spørgsmål fra skytte foreninger var blandt andet hvilket forudsætninger havde Kimu sensei for at undervise i POMW. Udgangs punktet var jo den at kimu Sensei jo ikke havde nogen proces skyde træning per 1 august 2011. Siden da er der sket meget. Kimu sensei har A+ licens til pistol, er RO (Range officer), hvilket er banedommer. Han har taget jagt tegn og skudt sig til Guldmærke med Egeløv og friskytte mærker. Man kan vist godt sige han er en komplet skytte. Han har struktureret skydeundervisning for os og lavet sanity check på det med nogle af de bedste skytter i verden ved at skyde mod dem på baner over helet verden. Det var i sandhed en imponerende liste af skytte.

Efter denne gennemgang blev det lidt mere alvorligt, da vi gik over til det lidt mere praktisk anvendelig. Vi fik en gennemgang af de forskellige discipliner inden for skydning, skydning inde for airguns hvor der skydes i de samme klasser som i IPSC, hvor Japan havde nogle af verdens bedste airgun skytte. Som man kunne se af videoen var de også pænt hurtige og det minde meget om IPSC skydning. Eneste forskel var at det var luft i stedet for rigtig ammunition. Men det krævede det samme af skytten. Dette var sammenlignet med moderne konkurrence skydning hvor de står i total ro med alle former for hjælpemidler. Det var pænt kedeligt at se syntes jeg hvis det ikke havde været for musikken tro jeg at jeg var faldet i søvn. Der var langt mere fart og feltet i airgun. For at understrege sammenhænge mellem karate og kampkunst og den militære virkelig blev der vist et film klip fra Ran, hvor man ser samuraier blive mejet ned af geværer, disse blev indført til Japan i midten af det 1600 århunderede. Dette understregede i høj grad at, hvis generalen ikke forstår sig på de våben der findes på slagmærken taber han krigen selvom han har de bedste soldater til sin rådighed. Dette blev fuldt op af et film klip fra D dag landing på Normandiets kyster og til slut et klip fra krigene i Irak og Afghanistan. Dette understreger over for mig at pomw i allerhøjeste grad er aktuelt hvis man vil have en komplet værktøjs kasse som kampkunster, da pistoler desværre i høj grad er blevet en del af vores hverdag.

Til slut inden den praktiske del gennemgik kimu sensei den skydetekniske håndbog og sikkerhedsreglerne for skydning.

Skydeteknisk bestod af 9 regler

1. Sikkerhed.
2. Basisk optimal skydeteknik
3. Sikkerhed.
4. Basisk optimal skydeteknik
5. Sikkerhed.
6. Basisk optimal skydeteknik
7. Sikkerhed.
8. Basisk optimal skydeteknik
9. Sikkerhed

Hvad skal man så checke inden man skyder basisk.

1. Korrekt dobbelt håndstilling
2. Korrekt anvendelse af sigtemidler
3. Korrekt aftræk, PS (press and squeeze)
4. Korrekt rekyl Kontrol, korrekt helhedstilling åndedræt og indstilling.
5. Fejlfinding, sæt pistolen ned efter hvert skyd og evaluer din performance og lær.

Dette var relativt simpelt i teorien og hyggeligt svært at huske og udføre i praktisk, hvilket vi snart skulle få at set, gjort korrekt medførte det dog overraskende gode resultater meget hurtigt.

Det var blevet tid til at afprøve teorien i praktisk og blive fortrolige med pistoler. Alle iførte sig de obligatoriske sikkerheds briller og efter at et par godt sikkerhed brille, der var blevet ridset efter affyring af ammunition havde fået lov at gå rundt, var der vist ingen der var i tvivl om hvorfor det var vigtigt med sikkerheds brille når man skyder. Nogle mente måske det var lidt overdrevent når det kun var iarguns vi skulle skyde med. Dette skulle dog snart også vise sig som en god ide.

Efter et par sikkerheds regler omkring håndtering af pistol og ammunition og muligheden for at blive DQ’et var den muntre stemning fra tidligere afløst af en noget mere alvorlig og anspændthed stemning. Pistolerne skulle opfattes som om de var rigtige.

Det var blevet tid til at skyde de første skyd, vi var blevet delt i hold af 2 personer, hver med en luft pistol til deling. Iført sikkerheds briller startede skydning på først 3 m. Der var ikke affyret mere end par salver før den først blev DQ’et og smidt på bænke til eftertanke, for at have fingeren på aftrækkeren ude at holde pistolen på målet. Dette var med til at understrege alvoren. I dag var det luft pistoler i ”morgen” ville det være rigtige pistoler og dødsensalvorligt. Efterfølgende blev afstanden øget til 5 m nu blev det noget svære at ramme skiven og nu var det at man kunne hører og mærke hvorfor det var en god ide man sikkerhedsbriller. De kugler der ikke lige ramte skive reflekterede tilbage mod skytterne. Nu blev afstanden øget til 7 meter. På denne afstand blev det vanskelligere at ramme skiven både fordi skiven var lille, den passede dog til afstanden, den så blot lille ud. Årsagen til problemerne med at ramme var nok mere fordi mange glemte det grundlæggende og følte presset for at rammer. Det er dog ikke vigtigt at ramme det vigtige er at udføre alle trin korrekt. Gør man det vil man efterhånden også kunne ramme. Efter begrænset succes på 7 m blev afstanden sat ned til 5 m. Dette medførte faktisk en bedre hit rate hos folk. Personligt opdagede jeg at mine skud var mere samlet anden gang jeg skød på 5 m end første gang. Jeg tillægger dette at jeg begyndt at lægge mere mærke til min grundteknik. Jeg skød stadig ikke 10 hver gang men var glad for at skuddene lå mere samlet, da det betyder at man skyder konsistent og det kan man arbejde med, da det blot handler om at flytte sigtet. Desuden kan man også ud fra samling se hvilken fejl skytten begår. Til sidste blev der slutte af med skydning fra 3 m. Som målsætning måtte kun det sorte i skive skydes væk på denne afstand. Her glemte mange at de stadig skulle udføre det grundlæggende korrekt lige som på 5 og 7 m. Jeg indrømme blankt at det var meget fristende bare at blaffe løs. Jeg tog mig selv idet og prøvede at bruge tiden og øve mig.

Med dette var skydning forbi og det var tid til refleksion, tiden var også for længst gået. Personligt syntes jeg det havde været en rigtig spændende dag. Nu var det op til deltagerne at øve sig hverdag, de næste par uger og blive så gode som de kan inden Pomw C.