Hvis vi starter helt tilbage til fredag den 27. januar 2012, så var det den teoretiske gennemgang af skydevåben. Denne gennemgang forløb fra opfindelsen af krudt. Men der var også lige en opsamling på de forhenværende våben, som sværd og skjold, bue og pil, spyd osv., og gennemgangen forløb helt til opfindelsen af atombomben og brintbomben.

Der blev så samtidig med denne gennemgang opstillet et sammenhæng mellem at jo mere avanceret våbenteknologierne bliver jo mindre ekspertise skal der til for at bruge våbnet. Der blev også snakket og diskuteret omkring hvorvidt man skal være afklaret ved brugen af en atombombe og hvorvidt man skal være afklaret ved brugen af en katana.

Vi kom frem til at det krævede at man var fuldt ud afklaret med sig selv hvis man ville dræbe et andet menneske med en katana, meget mere end hvis du bare skulle trykke på en knap, for at udradere en by. Dertil opstillede Kimu Sensei et scenarie, hvor at vi stod foran en person, som havde i sinde at dræbe os, men der lå en pistol ved vores føder.

Godt det kun var et scenarie, for ellers havde 2/3 af os været døde nu. Fordi at det 2/3 af os tænkte, var at hvis man tog pistolen op, så var det jo for at dræbe vedkommende, vi tænkte ikke på at man tog pistolen op for at få flere valgmuligheder.

Lørdag de 12. maj, Startede vi så med det praktiske efter lidt teori. Det forløb på den måde at skydeskiver var sat op langs en væg, hvor vi så var delt op 2 og 2. Noget Kimu Sensei gik meget op i var sikkerhed, og at vi brugte disse CO2 pistoler som var de ægte, hvilket var noget der ikke hjalp særlig meget på nervøsiteten, og det allerførste skud jeg affyret imod målet ramte så selvfølgelig ikke.
Men efterhånden som man fik brugt våbnet noget mere blev jeg mindre og mindre nervøs.
Efter skydningen lørdag den 12. maj, fik vi så til lektie at øve på korrekt håndgreb i tre uger.

Tre uger senere præsterede vi gennemsnitlig meget bedre, og det eneste vi som sådan har gjort, er at træne korrekt håndgreb på pistolen, og at øve tællingen i hoved, på den tid man har til at affyre skuddet.
Da vi så var blevet rigtig gode til et enkelt mål, var det så at vi rykkede et niveau op, og skulle til at skyde på to mål indenfor en given tid. Her var det at vi ud over at træne på at skyde flere mål, så fik vi også trænet øjnene.

Den næste dag, som var sidste kursusdag for POMW I, blev niveauet hævet yderligere.
Vi skulle nu skyde på stadig stillestående mål, men hvor vi var i bevægelse i stedet, både gående frem og tilbage, men også til siderne. Til allersidst blev næsten hele hallen vi skød i, lavet om til en stor skydebane, som kunne minde om en IPSC bane, og den var meget sjov at prøve.

Alt i alt, har dette kursus gjort mig meget afklaret med mig selv, og jeg føler at jeg om nødvendig kan benytte et skydevåben i forsvar.