Var Lucky Luke Jokokan’er? Det spørgsmål samt en beskrivelse af deltagelse i Project Old Modern Warrior III vil jeg i det efterfølgende forsøge at henholdsvis besvare og beskrive.

Efter at have afsluttet henholdsvis POMW I, skydning med softguns, og POMW II, skydning på traditionel skydebane med 9MM og cal. 0.22 pistol, var mine forventninger til POMW III helt i top. POMW I + II havde givet mig en god introduktion til skydning med pistol på bane og havde givet mig nogle a-ha oplevelser med skydning på pointskiver.

Den første skydning var planlagt til den 1. september. Forud var der gået én uges tørtræning, primært med at løfte en vægt i strakt arm og med at øve sigte med en softgun – det er nemlig ret hårdt at holde en 9 MM pistol i strakt arm og holde den stille og det er ret svært at holde begge øjne åbne når man sigter – når man har lært noget andet i 10 år. Der var i alt afsat tre dages skydning til POMW III og alle foregik i september i fremragende skydevejr.

Alle skydninger foregik på Hanebjerg Skyttecenter, nærmere bestemt i ”hullet” denne lidet flatterende betegnelse for en skydebane, dækkede over en gammel grusgrav, der mest af alt mindede om en kulisse til en gammel cowboy film.

Vi startede hver skydning med repetition af våbenbetjeningen på en 9MM pistol og da alle følte sig trygge ved det, gennemgik Kimu Sensei de kommende skydninger. Fælles for de skydninger vi gennemførte var at vi nu ikke længere stod placeret på en traditionel skydebane med pæn og ordentlig afstand mellem skytterne, måske en lille væg i mellem os, og på et pænt og ryddeligt betongulv, men nu var vi på en skydebane uden andet end naturlige afskærmninger med grus underlag og med risiko for at få din sidemakkers tomme hylstre i hovedet. Fedt.

Til trods for at vi var udenfor en traditionel skydebane var sikkerheden naturligvis i top, og der var kyndig vejledning fra både banekommandører og skydeleder undervejs.

Til alle skydninger havde vi klargjort mellem 2-4 magasiner, og der var derfor rigelig mulighed for at få trænet rekylkontrol (tilvænning til pistolens rekyl og til hvorledes du hurtigst muligt efter foregående skud finder dit korrekte sigte igen), ”reset” (næste skud affyres umiddelbart efter det forrige uden at slippe aftrækkeren), våbenbetjening og til tilvænning til udenlandske kommandoer (det bruger man nemlig nå man er offroad i skydeverdenen).

Det var tydeligt at alle, i løbet af de tre skydninger, blev mere og mere fortrolige med våbnene og markant bedre skytter som dagene udviklede sig. Rent statistik var 90% af deltagerne på dansk divisions skytte niveau (4 skytter i dansk 1. division) og resten lige under. Personligt udviklede min skydning sig også over de tre dage. Da jeg aldrig har haft problemer med hverken skydevåben eller høje brag, var det ikke tilvænningen til dette som jeg havde udfordringer med i starten de første dage. Min udfordring var at det var nødvendigt for mig at skulle holde konstant fokus på POMW skydeteknik – glemme det tidligere indlærte omkring skydning med pistol. Det var først da jeg på den sidste dag slappede et hundrede procent af med skydningen, og hvor jeg fokuserede et hundrede procent på POMW skydeteknik af jeg skød de bedste runder jeg nogensinde har skudt med en pistol. Så fra at gå fra en a-ha oplevelse ved afslutningen af POMW II gik jeg igennem, og fra, POMW III med en ”ud af kroppen” oplevelse. Jeg følte at jeg virkelig havde flyttet mig fra at være en OK, til at være en GOD skytte (på bare tre dages vådtræning med nogle sigte og vægtøvelser imellem) – vildt.

Sammenlagt på de tre dage skød jeg over 1000 skud med pistol hvilket er mere end jeg sammenlagt har skudt med pistol i min tid i forsvaret. Det skal også bemærkes at det denne gang var 1000 skud under anvendelse af POMW skydeteknik, som hvis jeg havde kendt til dengang nok havde givet mig noget mere end mit sølvmærke i pistolskydning.

Jeg glæder mig allerede til at skulle vedligeholde min skydning hen over vinteren i regi af SDK Skyt, med indendørstræning og cal. 0.22 skydning – men personligt bliver min favorit skydning udendørs skydning med 9 MM og glæder mig allerede til at komme i ”hullet” igen.

Tilbage til om hvorvidt Lucky Luke så var Jokokan’er – er jeg måske nok ikke blev så meget klogere på og kan nok ikke give et entydigt svar (men er det ikke også lige meget?), men en ting er sikkert – han kunne helt sikkert have lært noget af os Jokokan’ere … hvis han ellers som os andre der deltog på kurset var i stand til at lægge egoet lidt på hylden, engagere sig 100%, give slip og være modtagelige og åben overfor kritik og læring.