Af Claus Hansen, Medlem indtil 2017

Det var en kølig tidlig torsdag morgen at jeg begav mig af sted til POMW Instruktør lejr for chefinstruktører og kommende POMW instruktører.
Rent faktisk vil jeg betegne det mere som stadig at være nat, da klokken ikke var mere end 4 om morgen. De fleste normale mennesker ligger og sover på det tidspunkt. Jeg kunne i hvert fald godt have sovet et par timer eller 3 mere.
Det var der bare ikke tid til, færgen over bæltet sejlede kl. 7.00 ”be there or be square”. Det var derfor lettere søvn drukken at jeg kørte mod Ringsted for at samle de andre instruktører op. Da jeg ankom var de andre instruktører dukket op og stod med brede smil og skyllede dagens første kop kaffe ned.
Mens det sidste kaffe blev skyllet ned og det sædvanlige hjertelige hilsen var overstået skulle bilen pakkes. Vi skulle kun være af sted i 5 dage men skulle være forberedt på lidt af hver. Så hver især havde 2 tasker og en lille kuffert med. Det giver 4 mindre kufferter og 8 tasker 4 voksne mænd i en bil. Der var snak om grænse handel på vejen hjem. Jeg kunne godt se at det ville være lidt af et mirakel, hvis der var nogen, som kunne klemme så meget som en enkelt ramme læske drik ned i bagage rummet. Man kunne dårligt få sin hånd ned. Der måtte vendes og drejes et par tasker et par gange for at få lukket bagklappen men det lykkedes til sidst og vi kunne begynde vores færd sydover.
Straks vi var inden i bilen forsatte snakken om POMW og de forstående dages begivenheder. Hvad havde Sensei planer om. Vi havde fået en tidsplan som vi dog havde fået at vide kunne ændre sig efter vores behov. Hvilket den sikkert ville blive.

Vores køretur forløb uden problemer. Der er ikke meget trafik så tidligt om morgen og vi ankom i god tid til færgen i Gedser. Sensei var ikke ankommet endnu, vi havde dog hørt fra ”vogn 1” og viste at de var på vej. Vi holdte derfor ind til siden og fik strukket benene i den kølige morgen luft. Humøret var højt selvom alle var lidt klatøjet, man kunne naturligvis ikke se dette.
Cirka 20 min før færgen skulle sejle dukkede Sensei op sammen med sin sædvanlige chauffør, Jens Hanshi-dai, og var frisk som altid. Der blev udvekslet håndtryk og hilst, samt givet en række korte dessinger. Herefter kørte vi det sidste stykke til færgelejet. Vi var dårligt kommet ned til lejet og havde slukket motoren, før de første biler kørte om bord og kort efter var vi ombord.

Vi havde allerede vores opgaver et hold på 2 mand skulle okkupere et bord så vi havde et sted at indtage morgen maden. Denne bestod af et par italienske boller med ost og smør samt juice og nescafe. Det var ikke ligefrem luksus men det kunne holde sulten fra døren, indtil frokost.
Under indtagelse af ”festmåltidet” blev der snakket POMW og fremtids planer for dette. Snart var sejlturen dog ovre og køreturen til Prag skulle begynde.
Køreturen til Prag blev kun afbrudt af få stop for at tisse og spise. Vi havde travlt havde Kimu Sensei sagt, da vi skulle have maksimalt ud af tiden. Vi ankom derfor ca. kl. 16 til hotellet i Prag. Det var kun lige tid til at tømme bilen for bagage, få vores værelse og klæde om inden første skyde lektion.

Lastet med alt vores grej begav vi os således mod skydebanen. Desværre var de ikke helt forberedte på os og det tog nogen tid, inden vi kom i gang med skydningen. Således lettere forsinket startede først lektion. Der skulle skydes traditionel bane skydning på 15 m bane med cal .22. Der blev lagt meget vægt på i undervisning at tilrette vores teknik og jeg havde et par aha oplevelser. Derfor gik det sikkert også fantastisk godt, da jeg slog min personlige rekord og skød det hidtil bedste resultat i POMW (287), dog ikke med regnet Kimu Sensei’s resultat med ultra hurtig skydning (297).

Efter et par timer lukket inde på skyde banen var alle dog blevet møre. Krudt røgen hang i en tyk tåge og man var ør i hovedet af knald og røgen.
Det var godt det samme for den først lektion var gennemført det var tid til at få noget at spise. Det gik tilbage til hotellet i rask trav, et hurtigt bad og af sted til spise stedet. Efter spisning fik vi enkelte opgaver og forberedte os til næste dag.

Fredag startede med morgenmad kl. 7.00 snakken ved morgen bordet gik på gårsdagens resultater og om dagens skydning. Der var lagt op til et hårdt program med flere timers skydning om formiddagen og om eftermiddagen.
Dagen startede dog skidt, da kun en enkelte kom op på gårsdagens flotte resultater. Sensei lavede derfor om i planen så vi i stedet for skydning om efter middagen, blev det til instruktion i hvordan der skulle laves tør træning. Ud over instruktionen tog selve tør træning 2,5 time. Det var rimelig hårdt at trække pistol, lave magasin skifte, lave transitioner og skyde med strong og weak hand i 2,5 time. Det var imidlertid nødvendigt og viste sig senere at have været nyttigt. Det blev til knap 10 timers intensiv skydetræning den dag på skydebanen og sådan fortsatte det de andre dage også.

Da vi havde kørt træning igennem til vi var godt møre og efterhånden kunne det på rygraden, var det blevet tid til indtagelse af nogle kulhydrater, disse blev indtaget på en restaurant i Prag by. Det var glimrende mad og ikke særligt dyrt heller. Da vi således havde fyldt depoterne op var der lidt tid til sightseeing inden turen gik tilbage til hotellet for at rense pistoler, så jeg så da Karlsbroen og Prag slot på afstand.
Vi havde fået til opgave at rense Sensei’s pistoler og havde fået lidt instruktion i dette. Eller det vil sige der var en som rensede og de andre kiggede vedkommende over skulderen for at lære. Dette gik på omgang for hver dag. Til dels for at lære at skille rense og samle forskellige pistoler. Sensei har en speciel konkurrence pistol der var lidt svær at samle. Den er på grænsen til raket videnskab. Derfor tog det den først aften også næste 1,5 time at samle den igen. Det hjalp heller ikke den som samlede den, at vi andre alle stod med hver vores finger og pegede ned på pistolen så denne var skjult bag disse. Det var derfor noget sent alle kom i seng. Programmet lå imidlertid fast og derfor gik det udover natte søvnen, som på alle andre RR camps.

Lørdag morgen startede derfor som fredag, morgenmad kl. 7.00, skydning kl. 10 og 3 timer frem. Derefter forberedelse på A-licens teori prøve og 2,5 times tør træning og Pistol rensning om aften efter spisning.

I skydnings lektion var der igen lagt vægt på POMW skyde teknisk håndbog, dette skulle nu overføres fra cal .22 til 9 mm. Ved cal .22 er rekylen slet ikke nær så kraftig som ved 9 mm. Efter nogen tid bemærker man stort set ikke rekylen ved cal .22. Man kan derfor ofte komme til at sløse med teknikken. Det er imidlertid vigtigt at huske teknikken og ikke sløse hvilket jeg bittert måtte erkender at jeg havde gjort. Derfor havde jeg nok også haft problem op til denne camp med rekylen på 9 mm. Dette betød at selvom jeg kunne skyde 270-287 på 25m DDS skive med cal .22, kunne jeg dårligt ramme skiven med 9 mm. Heldigvis fik jeg styr på dette og gik fra faktisk at have fået rekyl skræk til at genvinde kontrollen. Det hjælper også at man affyrer det ene 9mm magasin efter det andet under Kimu Sensei’s skarpe øjne og teknikken bliver rettet til løbende.

Efter tør træning var det blevet min tur til at skille og rense Sensei’s ”raket videnskabs” pistol. Jeg var lidt spændt på om jeg ville kunne samle den igen. Det var relativt simplet at skille den ad, rensning var et spørgsmål om at spotte hvor skidtet sad. Efter at have brugt en del tid på at rense var det blevet tid til at samle. Jeg satte piben i skubbede fjedren ind satte slæden på og kørte den frem. Kiggede gennem hullet og klikkede slæde stoppet i. Trak i slæde og trykkede slæde stoppet det sidste stykke ind. Bingo pistolen var samlet på lidt over 30 sekunder. Ren kage mand. Kanon fed fornemmelse, når man tænker på at vi havde brugt 1,5 time på det dagen i forvejen. Til min kollegas forsvar skal sige, at havde det ikke været fordi han havde brugt al den tid dagen før, havde jeg nok ikke kunnet samlet den på så kort tid. Jeg havde luret pistolens funktioner af og det kunne jeg drage fordel af, da jeg selv skulle samle den.

Efter en god nattesøvn, som heldigvis ikke var blevet alt for kort, startede søndagen ligesom de foregående dage med morgenmad kl. 7.00. Sensei spurgte til hvordan det var gået med ”raket videnskabs” pistolen. Da han jo havde hørt om episoden dagen/natten før. Det gav derfor anledning til en del spydige kommentarer og drilleri, da vi kunne fortælle at den blev samlet på 30 sek. af undertegnede.

Efter morgen maden var der tid til en kort meditations seance. Med lidt kort instruktion heri. Efter meditationen begav vi os igen til skyde banen. I dag skulle der udelukkende skydes 9 mm. Med begge hænder og strong hand og weak hand. Jeg var efterhånden blevet vænnet til rekylen fra en 9 mm og frygtede det ikke så meget, imidlertid glemte jeg et par af de ting jeg havde fået rette dagen i forvejen så jeg fik en kort tænke pause og mindre ”skideballe” af Sensei. Det hjalp imidlertid og jeg kom tilbage i god stil. Imidlertid frygtede jeg skydning med strong og weak hand. Vi havde lavet tør træning med det, men vi havde ikke skudt med en 9 mm. Det skal nævnes at strong og weak hand er skydning med én hånd højre eller venstre. Tanken er at man er blevet ramt i den ene arm og derfor bruge man kun den ene hånd. Jeg var mest bange for at få pistolen lige knoppen, i samme øjeblik skuddet gik.

Til min overraskelse skete dette ikke. Jeg vil tro at al den tør træning og muligvis også tænke pausen, havde forbedret min indstilling og evner betragteligt. Faktisk skød jeg rimelig godt både med strong og weak hand. Jeg havde fornemmelsen af at have fundet de vise sten til det at skyde med en hånd. Det hele var i virkeligheden meget simpelt. Det var kanon opløftende rent faktisk at have fundet noget ved skydning som jeg var rigtig god til. Intet kunne få mig ned efter den opløftende tur. Der var meget få skud uden for det sorte i skiven, og typisk havde det været de gange hvor jeg var blevet for overmodig og skudt før jeg havde sigtet.

Efter i 3 timer at have braget løs var tiden gået, det var godt det samme for jeg var ved at være godt mør. Gik tilbage til hotellet i hastigt tempo for at gennemlæse IPSC reglerne og forbedre os på teori prøven.
Efter at vi hver for sig havde arbejdet os igennem prøven med rimelig gode resultater, ingen havde mere end 4 fejl ud af 100 spørgsmål, begav vi os af sted til en restaurant i højt trav, for at fylde depoterne op. Efter et par kilometers gå tur nåede vi frem til vores spise sted, hvor vi bestilte mad og lidt vin. Da dette var den sidste aften og vi havde opnået ganske gode resultater mente vi godt at vi kunne fejre lidt. Stemning var høj, da snakken faldt på dagens begivenheder. Efter maden havde vi lidt tid til sightseeing i Prag. Denne gang nåede vi ud på midten af Karlsbroen og kunne se det meste af Prag indre by. Det blev dog ikke til mere sightseeing, da der var et par pistoler, som skulle renses og vi næste dag skulle tidligt op for at nå den sidste skydning, inden vi kørte hjemad mod Danmark. Denne gang var der ingen problemer med ”raket videnskabs” pistolen, da alle nu havde luret tricket med at samle den. Vi kom derfor alle rimelig tidligt i seng. Det var vist kun lidt over midnat.

Mandag morgen startede stort set som de andre med morgenmad kl 7.00. Der var afsat 1 time til så kaldt fun shooting. Efter morgen maden og lidt instruktion fra Sensei, begav vi os til skyde banen for at afprøve andre kalibre og våben. Vi skulle afprøve og bide mærke i forskellen i rekyl på de forskellig kalibre. Vi skulle skyde med Cal .40, Cal .45 med 2 Glock pistoler (Tupperware pistoler), magnum .357 S&W og magnum .44. S&W (Smith and Wesson) som er revolver.

Min makker og jeg skulle starte med revolverne. Vi lagde hårdt ud med .357 som er nogle seriøse bønner. Erfaring var at rekylen er pæn stor med .357 revolver, dog ikke uhåndterlig og da løbet er længere er det nemmere at ramme det man sigter på. Sådan forholdt det sig ikke med ”Dirty Harry” den sparker seriøs R…. Magnum .44 er en seriøs bønne med en længde på 41 mm og en diameter på ca. 11mm. Man skal have respekt for den, jeg fik et ordentlig slag ved det første skud. Som der står på brugs forvirringen ”also shown effective against elephants”.
Efter at have affyret mange runder med hver revolver byttede vi med de andre som havde skudt med Glocks. Glocks er helt anderledes end de CZ vi vant til at skyde med, da de er meget lettere, da de delvist er lavet af plastik. (Tupperware pistoler) De skyder dog fantastisk godt og er meget drift sikre. Rekylen var ikke så meget større med cal .40 og .45 i Glock i forhold til 9 mm.
Til sidst skulle vi skyde med Shot guns, både standard hagl og magnum slugs.
Allerede på meget kort afstand spredes haglene fra en Shot gun eller haglgevær meget og målet blev total perforeret. Der er pænt meget rekyl i hagl og man skal holde det godt ind til kroppen så man ikke brækker et eller andet når det slår tilbage. Jeg har tidligere skudt med haglgevær så jeg viste at rekylen ville være stor. Intet kunne dog have forberedt mig på rekylen fra magnum slug. Her skulle man virkelig holde godt fast. Min makker røg næsten en halv meter ud af båsen ved først skud. Alle var da også pænt ømme i skulderne, da vi var færdige med ”fun shooting”. Det havde taget mere tid end beregnet og vi havde pænt travlt med at komme tilbage til hotellet og komme hjemad. Efter et hurtigt bad for at vaske den værste krudt stank af fik vi pakket biler og kørte nordpå ud af Prag.

Det havde været nogle hyggelige og hårde dage i Prag med ca. 20 timers søvn på 5 dage. På vejen hjem stillede Kimu Sensei os en sidste opgave, som vi jo passende kunne løse nu vi havde en 7 timers køretur foran os, vi jo alligevel ikke kunne bruge til andet. Køreturen vist sig dog at blive noget længere, da vi undervejs fandt ud af at vi ikke kunne nå færgen og måtte køre over broen i stedet. Jeg var derfor godt kvæstet, da jeg langt om længe landede jeg hjemme kl. 01.30. Jeg kunne lige nå et par timers søvn inden arbejdet kaldte næste morgen. Det har dog været lærerigt og givet en masse erfaring som andre Shindenkan elever kan få glæde af, jeg er sikker på mange andre gerne ville have været afsted i stedet for mig, så jeg klager ikke, det har været fedt at deltage i hidtil.