Lørdag d.20 april stod en stærk gruppe Shindenkan udøvere klar til en omgang POMW (Project Old Modern Warrior) på Tjørnelyskolen i Greve. Og hvad vil dette sige? Det vil sige træning med airgun efter POMW skydetekniske håndbog. Det var mod stillestående mål, men også med transitioner og under bevægelse!
For nogle var det afslutningen på deres første POMW kursus, og for andre var det et recap, som optakt til POMW II. Jeg selv, hørte til blandt den anden gruppe, og det var et spørgsmål om et se, efter godt et års ’pause’, hvor godt skydefærdighederne stadig hang ved. Pistolen (Læs: Airgun) havde været gemt væk i et godt stykke tid, men i de sidste par uger var den kommet frem til genoptræning. Og egentlig havde det gået ret godt synes jeg selv. Man havde stadig en god fornemmelse med pistolen, og følte at man kunne lave et solidt aftræk. På selve dagen var de første 10-20 skud måske lidt rustne, men efter det var det faktisk udmærket. Naturligvis gør en lang pause noget ved en, og jeg skød nok bedre på slutningen af POMW I, men langt størstedelen hang stadig ved, følte jeg. Jeg havde fået nye vaner bemærkede jeg dog. Sidste gang samlede mine skud sig lidt til venstre, men denne gang var det lidt oppe til højre. Sådan kan det jo gå!
Dagens program forløb således. Vi startede med en teorigennemgang, hvor Søren Renshi og Martin Renshi, gennemgik lidt om hvordan POMW var kommet til, og vi betragtede forskellige former for skydediscipliner, både i det virkelige liv, og som sport. Og selvfølgelig også noget om det skydetekniske 🙂 Derefter startede vi med den traditionelle ’baneskydning’ i forskellige afstande mod et enkelt mål. Lidt senere blev det transitioner, altså hvor man skifter mellem flere mål, og efter det også med bevægelse. Til slut, opstillede vi en ’IPSC’ inspireret bane, hvor man skulle gennemføre ved at løbe igennem, og ramme forskellige mål, både mens man var i bevægelse og i stilstand. Og til dem som ikke er bekendte med det, så er IPSC en skydedisciplin, hvor man fokuserer på ’praktisk’ skydning. Dvs. hvor man bevæger sig, man skyder om hjørner og andre forhindringer, skyder i forskellige afstande, osv. Kort sagt kan det betragtes som skydningens Formel 1, hvor størstedelen af verdenseliten indenfor skydning holder til!
Som jeg nævnte tidligere, så havde en del af os prøvet kurset før. Så programmet var velkendt, og det handlede mest af alt om at få genopfrisket sine færdigheder inden det næste POMW. I POMW II skal vi skyde med rigtige våben, dvs. .22 og 9 mm pistoler. Og derfor er vi alle igang med at forberede os med hjemmetræning. Ammunition er desværre en smule dyrt (i hvert fald hvis man skal skyde mange skud) og derfor kan vi lige så godt forberede os grundigt, så vi får noget for pengene! Det vigtige når man skyder er. Korrekt håndstilling. Korrekt anvendelse af sigtemidler. Korrekt aftræk. Korrekt helhedsstilling (krop, åndedræt, sind, indstilling), og så bør man naturligvis evaluere efter hvert skud, så man får den bedste læring. Med denne POMW skydetekniske håndbog, er vi alle deltagere igang med at forberede os. Derudover har våben en vis vægt, så vi har også fået instrukser i at træne vores arme, så vi kan klare at holde pistolen i længere tid. Dette kan man f.eks. gøre ved at holde en 2L sodavandsflaske ud i strakt arm i 30-60 sekunder. En fyldt flaske vel at mærke. Noget som jeg er sikker på, ser meget morsomt ud, hvis man skulle kigge forbi 🙂
Alt i alt vil jeg sige at jeg er spændt på det kommende POMW II kursus. Hvor godt kan jeg overføre mine færdigheder fra øvelsen med airgun til den rigtige pistol, og er der overhovedet en stor forskel? Ved den højere kaliber skulle der især være en udfordring med rekyl, men forhåbentligt kan træningen hjælpe med at overvinde dette. Der er heldigvis stadig godt med tid til at øve sig i, og jeg er sikker på at vi vil få et succesfyldt og spændende kursus, med mange fuldtræffere! Og mon ikke fortsættelse følger på denne artikel, enten fra mig eller en anden 🙂 !