For første gang i Shindenkans historie afholdte Kimu Sensei det utrolig kontroversielle POMW TLUS. Et Tema Baseret Lederudviklings seminar som omhandler skydevåben historiens udvikling med en direkte kobling til kampsportstræning og realismen i dagens Danmark.
I denne artikel vil jeg ridse op hvorfor det i mine øjne er dette den hidtil mest banebrydende leder uddannelse i Shindenkan til dato.
Hvorfor? – Jah, først og fremmest fordi det stillede spørgsmål som: ”Er skydevåben en del af vores virkelighed?”. ”Er skydevåben noget vi skal forholde os til”. ”Bliver skydevåben vores børns fremtidige virkelighed”. ”Hvordan skal vi forholde os til det?”.
Ja, hvordan skal vi egentlig forholde os til det. Vi kan som Minouchi Sensei siger vælge 3 forskellige veje!
Vi kan tale uforpligtende om det som det ene yderpunkt, vi kan drage i krig fordi det er vores job som det andet yderpunkt… Eller vi kan studere det – søge at forstå både det faglige og det menneskelige perspektiv og stille spørgsmål ved os selv og vores opfattelse – lære af andres erfaringer og forståelse – med østens ægte og traditionelle tilgang.
I Shindenkan ønsker vi konstant at øge vores kompetenceniveau og vi ER et flersporet kampsportssystem og vi er derfor nød til at vide hvad det er vi snakker om.
Derfor har Kimu Sensei også som den grundlæggende del af POMW gennemgået hele udviklingen af våben over tid og ikke mindst hvad der har været styrende for våbenudviklingen – dette serveret på et sølvfad til os deltagere.
Det vigtige her er ikke så meget selve historien og udviklingen, som linket direkte os og vores afklarings niveau!
Afklaring
Er du afklaret med liv og død? Er du afklaret med den forskel, der er på at være langt fra eller tæt på en modstander. Er du afklaret med at det aldrig er våbnet der dræber men personen bag våbnet der tager et aktivt valg og trykker på aftrækkeren?
Som deltagere blev vi konfronteret med følgende dilemma: ”Hvis du skal forsvarede dig selv mod en der holder en pistol og din modstander taber sin pistol, ville du så samle den op for at redde dig selv?”
30 % svarede at det ville de!! Men det vil også sige at 70 % valgte at dø!!
”Hvis du skal forsvarede dig selv og din familie mod en, der holder en pistol og din modstander taber sin pistol, ville du så samle den op for at redde din familie?”
”Følger i Jer konfronteret?”. Spørgsmålet kom fra Kimu Sensei og mine POMW meddeltageres reaktioner var meget forskellige, der var nogen der blev meget følelsesmæssigt påvirkede og der var andre der var indifferente. Men der var især to udsagn der fortæller om ærlighed og modsiger indifference
- ”Jeg er ikke nødvendigvis afklaret – om jeg i virkeligheden ønsker at være afklaret…”
- ”Man ved først hvad der skal til – når man er i det og så er det måske forsent”.
MEN – Du er nødt til at samle pistolen op for at have et valg, – du kan jo ikke stå passivt eller handlingslammet tilbage.
Kimu Senseis budskab var også: Den eneste konstante er menneskets udvikling – dette er Do Michi – Vejen, og det er netop mennesket der har en vilje til at tage valg – tryk på aftrækkeren eller ikke trykke på aftrækkeren!
Kimu Sensei sagde også her som han så ofte har sagt til mig: ”Det er bedre at være afklaret inden du står i situationen”.
Kimu Sensei blev udfordret på hans egen skydning og hvorfor hans skydning var blevet så god på så kort tid og at det samtidig var en understregning af Menuchi Senseis teori.
Og til det svarede Kimu Sensei kort: ”Jeg har ikke noget ego”.
Flersporet kampsport
Hvad er det vi lære i et flersporet kampsports system som stræber mod kampkunst. Vi lærer at vi er nødt til at udvikle både vores faglige og menneskelig kompetencer – hvorfor?
Jo, i vores faglære – altså i vores træning af de tekniske kampkompetencer, har vi lært at kampsports forståelse kan deles op i ubevæbnet og bevæbnet kamp og igen på kort- eller lang distance.
Men hvad så med menneske lære eller livets lære? I Shindenkan lære vi at tage ansvar for os selv for derefter at bliver leder af os selv for til sidst at blive leder af andre med klare værdier.
Hvad er så essensen?
Er skydevåben en del af vores virkelighed – svaret er ja. Er et flersporet kampsystem nødt til at forholde sig til dette skisma – svaret er ja.
Vi ER nødt til at udvikle både vores faglige og menneskelig kompetencer, fordi det er den del af vores udvikling og der sætter os i stand til at lave bevidste valg.
- En kampkunstmester er 100 % afklaret med at han bliver slået ihjel hver gang at han træner.
- En kampkunstmester er 100 % afklaret med at han slår ihjel hver gang at han træner.
- Det vil sige at der er ultimativ konsekvens – død! Eller ultimativ næstekærlighed – Liv.
POMW er et værktøj der hjælper os med at forstå hvad 100 % afklarethed er – ud fra virkeligheden!
Dette mener jeg
Jeg synes at POMW helt klart har sin berettigelse fordi POMW konfronterer vores opfattelse af os selv som kampsportsudøvere – og som mennesker, med alle de modsætninger vi indeholder.
”Jeg er pacifist og dyrker kampkunst for at være et bedre menneske og har brug for distance” eller ”jeg har et job hvor jeg arbejder alene om natten, så jeg har brug for at kunne forsvarer mig og har brug for realisme”.
Og uanset man sympatiserer med det ene eller det andet udsagn er det afgørende at vi konstant søger at udvikler os – i gennem træning, i gennem at studerer og forstå historien og menneskets udvikling og i gennem forståelse af nutiden og teknologierne.
Vi kommer udefra og ind – vi konfronteres med distance, vi konfronteres med realisme og til sidste står vi på broen, indgangen ind til os selv.
Er dette en del af min virkelighed – ja det har jeg svaret, men er dette en del af din virkelighed?
Hvad svarer du?