30 år gammel skydeteknik og erfaring vs. 3 ugers POMW skydeteknik

Af Bjørn og Mads Thon, Medlemmer indtil 2012

Bjørn: Da først Mine dæmoner blev skudt ned af de første 100 skud kunne jeg se at det jeg kunne, kunne jeg faktisk ikke alligevel. Og da de først var skudt ned af Shindenkans skydehåndbog, så kunne jeg mærke en fremgang og kunne derefter begynde at centrere mine skud, og det var efter blot 3 ugers træning med en legetøjspistol (ja en legetøjspistol!), hvor der blev fokuseret på sigtet, aftræk, vejrtrækning, hånd og fodstand.

Jeg har nok skudt 200-300,000 skud med forskellige kaliber, er der stadig en ting der går igen og igen, og det er vejrtrækning. Vejrtrækningen var stadig på plads. HURRAA!

Den indre drengerøv kom frem igen, da vi skulle bevæge os efter faste mål, og med magasinskift på tid. Den indre dengerøv hyggede sig for det mindede om ”killhouse” (Red. militær elite baggrund).

Mads: Første gang vi skulle til at skyde, tænkte jeg at det kunne da ikke være så svært at ramme den skive der, men jeg blev klogere. Jeg kunne personligt ikke ramme en ladeport på 5 meters afstand. Der var en lidt nedtrykt stemning af ikke at kunne ramme noget som helst den dag. Men i håbet om at 3 uger senere kunne jeg blive god til at skyde, ved træning af en legetøjspistol. For Kimu Sensei havde fortalt os at hvis vi øvede de 3 uger med en legetøjspistol og fokuserede på sigtet, aftræk, vejrtrækning, hånd og fodstand ville vi kunne ramme skiven 3 uger efter. Jeg tænkte selv at efter den første dag på kurset hvor jeg intet kunne ramme, så kunne det da ikke hjælpe at ”lege” med en plastikpistol, og den kunne da bestemt ikke hjælpe mig til at blive bedre til at skyde.. Meeen jeg blev klogere, for 3 uger senere endte det faktisk med at gå forrygende godt, og på banen vi skulle løbe igennem på tid, endte jeg da også med at ramme hver enkelt målskive på næsthurtigste tid.

Så alt i alt har det været et fantastisk kursus med masser af grin, sved og lærerig undervisning.

Søg artikler
Seneste indlæg
Kategorier
Arkiv