Af Claus Hansen, Medlem indtil 2017

Dagen, eller weekenden om man vil, hvor de sidste 9 måneders træning skulle stå deres prøve var langt om længe, eller lidt for tidligt, kommet. Nu skulle det vise sig om vi rent faktisk kunne omsætte vores undervisning og træning til noget praktisk og om dette ville udmønte sig i en A-licens.
Hvad er en A-licens spørger du sikkert. Man kan vel nærmest sammenligne det med et kørekort til skydning. Uden en A-licens må du ikke skyde i bevægelse eller foretage træk med pistol. Det er den højeste licens man kan opnå inden for skyde sporten herhjemme. Det bruges inden for IPSC (International Practical Shooting Confederation), som vel må betegnes som skydningens formel 1. Med en A-licens kan du deltage i IPSC stævner over hele verden. IPSC er praktisk anvendt skydning og har sit udspring i militæret.

Forberedelserne til denne weekend havde for mit vedkommende altså sit udspring ca. 9 måneder tidligere, da jeg samme med et par andre instruktører startede på POMW projektet. Forud var gået mere end 1 års forberedelse fra Sensei’s side. Vi havde fået et program udlagt, som hvis vi fulgte det, ville bringe os frem til A-licens prøven. Programmet bestod af tør og våd træning. Tør træning bestod af daglige træning med en legetøjs pistol. I først omgang var det simpelt POMW basisk skydeteknink og sikkerhed fra POMW 1. Dette blev efterhånden udbygget med andre øvelser. Våd træning bestod i baneskydning på 15 og 25 m. I først omgang med Kaliber .22 og senere med 9 mm. Der var også introduktion til andre kalibre, som magnum .357, kal .40, kal .45, magnum .44 og magnum Slugs. Dette var dog kun ment som et kendskab til disse. Senere kom der også bevægelses træning på og SIRT (Shot Indicating Resetting Trigger) træning, trækøvelser, transition træning, strong- og weak- hand med mere.

Jeg må indrømme at jeg i starten var en smule skeptisk, for om det ville lykkes mig at få A-licens. For da jeg første gang havde skudt på bane kunne jeg ikke ramme skiven på 15 m afstand med kal .22 og i IPSC kan man komme ud for, at målet befinder sig på 50m og man skyder kun med 9mm eller derover.
Det var altså med en smule modstand at jeg var gået ind i dette. Jeg fulgte dog programmet og efter få uger, kunne jeg se resultatet på bane skydning. Jeg ramte skiven og blev bedre og bedre for hver uge der gik. Dette gav mig blod på tanden og jeg kastede alle forbehold væk. Skydning er jo dejligt taknemmeligt, da man kan se resultatet med det samme.

I denne weekend var det altså meningen at vi skulle undervises i IPSC skydning hele lørdagen og indtil middag om søndagen, selve prøven skulle stå om søndagen. Vi var altså mødt op på et skydebane anlæg i Nordsjælland en tidlig kold og våd lørdag morgen i oktober, i alt var vi 9 skytter. Vi havde 5 instruktører, der alle havde skudt IPSC i op til 30 år og som enten var eller under uddannelse til RO’er (Range officers).
Dagen startede med en kort introduktion af instruktører og deltagere over en bid brød og kop kaffe. Ser man bort fra deltagerne i POMW havde de øvrige deltager mellem 5-30 års skyde erfaring. I blandt var der en Jæger med mere end 15 års erfaring, en professionel livvagt samt en aktiv politimand.
Efter den korte introduktion og en lille tale fra dagens hoved instruktør begav vi os ned mod skydebanen. Her skulle pistoler og våben- eller transport tilladelser fremvises. Efter formaliteterne var på plads blev der sat en skive op til hver deltager som til almindelig baneskydning. Her blev hver enkelte skytte placeret foran og vi fik besked på at tømme magasinet i skiven. Afstanden var ikke særlig stor så jeg betragtede øvelsen med det formål at se hvor godt vi skød og give os lidt ro på nerverne. Jeg tømte magasinets 15 kugler og gav mig tid til mellem hvert skud at sigte, da jeg i baghoved hele tiden hørte sætning, skynd dig med alt andet end din skydning. Til min tilfredshed sad meget få af mine skud uden for alfa zone. Åbenbart mente instruktørerne ikke vi havde skudt hurtigt nok så vi blev beordret til at lave øvelsen en gang til bare hurtigere. Dette resulterede selvfølgelig i at jeg ikke kunne hører stemme pga. af alle skuddene og der var efterfølgende også noget større spredning på. Det var dog kun enkelte af skuddene, der var uden for Charlie zonen, jeg viste udmærket også godt hvorfor.

Herefter blev vi delt i 2 mindre grupper, hver med et par instruktører. I den gruppe jeg kom i var vi 5, ud over mig var der en POMW deltager mere. Nu skulle vi i gang med IPSC træning og undervisning. Vores instruktører byggede, med vores hjælp, mere og mere komplekse baner og gradvis blev sværhedsgraden hævet. Formålet var at udsættes os for så meget af det man kunne komme ud for til et IPSC stævne som muligt. Da den ene af vores instruktører havde 30 års IPSC erfaring, havde han efterhånden prøvet lidt af hvert. Vi startede med at lære at bevæge os og skyde samtidig. Først var det simpelt, hvor man havde flere mål på forskellige afstand og med standard start. Standard start er med pistolen ladt men i hylster, hanen nede. Vi kunne til at starte med klare banen med et magasin. Meget hurtigt blev banen, eller stagen som det hedder i IPSC, dog så lang at man skulle lægge magasin skifte ind. Første udfordring hvor man skal bruge hovedet, hvornår skifter du magasin, hvornår er det smart og praktisk. Det er ikke smart at skyde magasinet tomt, for så skal du tage lade greb og det koster tid. For at kunne tage højde for dette begyndte vi at gå banerne igennem, når de var bygget. Vi fik 5 min til at lave ”walk through” og planlægge hvordan vi ville skyde stagen. Efter et par stages, kom der barrikader på stagen. Her skulle man skyde rundt om barrikader under og igennem samt forcere dem over eller under. Barrikader kan være hus hjørner, vægge, vinduer, døre og meget mere. Med længere stages og stadig mere besværlige barrikader og blev man nu udfordret på at tænke og ”læse” stagen. Læste du den rigtigt og optimerede dit løb kunne du spare mange sekunder. Og da det i IPSC bl.a. handler om hurtighed og præcision er det vigtig at planlægge rigtigt og ramme alle mål, da en ”mike” (misser) eller ”failure to engage” koster mange point.
Jeg havde et par gange hvor jeg var løbet igennem en stagen og havde glemt at beskyde et mål. Selvom jeg havde været den hurtigste ville jeg sandsynligvis have tabt stagen.

Da vi nu havde indøvet magasin skifte og det simple i IPSC, gav vores instruktører den lige en tand til. Dette skulle vise sig at være en trend resten af dagen. Hidtil havde de været ”flinke” over for os og der havde kun været et par enkelte DQ og løftede pegefingre, for noget der var på grænsen til usikker våben betjening. Nu ”skruede de bissen på”. Pege vinklerne blev indsnævret og havde du fingeren i aftrækkeren mens du skiftede magasin eller ikke sigtede på et mål blev du DQ’et. Alle blev DQ’et på et eller andet tidspunkt. Men som en af instruktørerne sagde hellere i dag end i morgen. Det kunne godt være at han skulle have skiftet bukser bagefter og vi blev DQ’et, hvis en af os svingede rundt og pege på ham, men bortset fra det ville der ikke ske noget. Det var altså tilladt at kvaje sig lidt. I morgen ville det koste licensen.
Der blev på nogle af stagene også indført anderledes start positioner. I stedet for en ladt pistol i bælte, skulle den ligge foran dig, med magasiner ved siden af. De magasiner du skulle bruge skulle ligge ved siden af, hvis du skulle bruge mere end et, til at gennemføre stagen skulle det medtages derfra. Efter dette blev pistolen lagt på et bord og magasinerne lagt i en skuffe mens du blev placeret i en stol. Herfra skulle man åbne skuffen tage magasinerne op og lade pistolen inden man kunne starte med at skyde på målene på stagen. Der var altså i rig lejlighed at til at ”fumle” med pistolen og med indsnævret pege vinkler skulle man holde tunge og specielt pistolen lige.

Efter at have moslet rundt i nogle timer og været en god del af programmet i gennem, var det blevet tid til frokost. Under frokosten fik min squad at vide, at vi bagefter skulle ned bag ved hullet. Bag ved hullet var snarere et mudder hul, da det havde regnet en del de sidste par dage og der var godt mudret. Heldigvis var der ikke så mudret inde i selv hullet. Mudderhullet var meget mindre end hullet, som vi havde skudt i om formiddagen. Alligevel var de stages vi blev sendt igennem rimelig udfordrende og varierede. Det er imponerende hvad man kan lave af stage på 30-40 m2. Man skulle ikke flytte sig så meget til gengæld skulle man flytte sig rigtigt. Efter et nogle timer i det lille hul var dagen gået. Vi havde nået hele lørdagens program og en god del af søndagens program. Og fik endda ros af instruktørerne, for at vi havde været så hurtige til at lære. Nu skulle der ryddes op hvilket også tog noget tid. I morgen skulle det gå løs med endnu en dags træning og sluttelig licens prøve.
Det var altså hjemad, pakke ud og hænge tøj til tørre samt rense pistol og magasiner til næste dag. En af dagens udfordringer havde netop været at undgå sand og skidt i pistolen fra magasiner. Når man dropper et tomt eller næste tomt magasin i sand og grus kommer der møg ind, Og vådt sand har det med at klæbe. Det havde derfor dagen igennem været vigtigt, at sørge for at få det værste ud. Ellers ville magasinet ikke skubbe patronerne op og så kunne man ikke skyde. Vi var desuden blevet varskoet om at der ville komme en teori prøve i løbet af dagen. Der skulle derfor også læses teori op. Jeg havde også haft et par ”dårlig vaner” i løbet af dagen og der var derfor også et par ting jeg skulle omprogrammere. Det var derfor noget sent inden jeg kom i seng den aften og i morgen startede det hele forfra.

Søndagen startede lidt som lørdagen med morgenbrød og kaffe. Efter endt morgenmad begav vi os til skydebanen. Vores instruktør kørte os igennem nogle enkelte stages mere og da vi således havde været igennem deres stage program og vi stadig havde tid, spurgte de os om der var ting vi gerne ville øve. Alle var enige om, at en af de ting der netop havde voldt problemer dagen i forvejen, var skydning rundt om barrikader og dette var en god ting at træne. Vi lavede derfor flere stages, hvor vi skød rundt om barrikader. Ved middags tid var vi således nået igennem hele programmet og lidt til. Og instruktørerne gav udtryk for at vi havde været et godt hold. Under dagens frokost fik vi at vide at efter frokost, ville de begive sig ned til skydebanen og bygge nogle stage som vi skulle igennem til prøven. Vi skulle vente i klubhuset, da vi ville blive hente når stagene var færdige. Der ville være 4 stages, 2 korte og 2 mellem stages.

Vi skulle holde vores squads og skyde stages forskudt.
Mens vi ventede på at instruktører skulle hente os, benytte jeg lejligheden til at kontrollere udstyr, rense magasiner osv. Og dernæst mentalt forberedte jeg mig på prøven. Jeg havde besluttet mig for at køre sikkert. Ikke noget med at drøne derudaf, det vigtigste var at bestå prøven og ikke blive DQ’et.
Efter at have ventet, i hvad der føltes længe, dukkede en af instruktørerne op og hentede os. I mellem tiden var vejret slået om. Hvad der om lørdag og en god del af søndage, havde været fint skyde vejr, var slået over i grå vejr med byger. Det var heldigt, at det først var til prøven og ikke om morgen. Det havde været surt at stå gennemblødt og kold til prøven.

Min squad startede på stage 1, der var en kort stage. Først blev vi briefet om stagen, hvor mange mål type, point, sikkerheds vinkler og afstande. Derefter fik vi 5 min til at gå stagen igennem. Da der blev sagt time, skulle første skytte gøre sig klar. Jeg må indrømme jeg var lidt nervøs, da det blev min tur, ikke fordi skydningen er farligt men fordi jeg ikke ønskede at blive DQ’et. Man kunne nemt glemme en sikkerheds ting når først man var i gang. Jeg glemte dog alt om at give mig god tid og drønede stage igennem på den 4. hurtigste tid. Det hjalp dog ikke meget, da jeg havde 2 mike’s og 2 delta’er. Dette placerede mig som nr. 7 for stagen. Havde de 2 mike’s været deltaer, var jeg blevet nr. 4.

Herefter skød vi stage 2. Denne var lidt længere end stage 1. Her gav jeg mig bedre tid og gennemførte den i 47 sekunder hvilket var den dårligste tid. Jeg ramte alle mål og havde kun 6 charli’er, ud af 24 skud, og det placerede mig som nr. 4 for stagen.

På stage 3, som var den længste stage, skulle jeg skyde først. Jeg fik desværre ikke tænkt stagen godt nok igennem og fik da også den dårligste tid. Jeg havde dog ramt størstedelen af målene med en god del i alfa zonen. Til trods for min dårlige tid, placerede det mig som nr. 4 plads for stagen.
Efter Stage 3 kom stage 4. Dette var en kort stage, der skulle skydes med weak hand only. Denne gennemførte jeg i 3. bedste tid og med kun 3 charli’er og fik en placering som nr. 3 for stagen.

Det vigtigste havde dog været at jeg havde gennemført de 4 stages uden at blive DQ’et spørgsmålet var dog om jeg fik A-licensen. Mens vi rydde op, gik instruktørerne op for at votere og da vi færdige med oprydning blev vi kaldt ind en efter en og fik dommen.
Instruktørerne havde ikke så meget at sige til mig. Jeg havde ikke gjort mig bemærket i løbet af de 2 dage. Hvilket i IPSC betragtes som positivt, for gør man sig bemærket i IPSC, er det fordi man laver noget ”lort”. Og gør man det i IPSC kan man være til fare for sig selv og andre. Jeg fik derfor overrakt mit diplom og midlertidig A-licensbevis. De 5-7 seriøse måneders forberedelse havde altså båret frugt og gjort mig i stand til at tage A-licens, skydningens formel-1.
Det må vel siges at være beviset på at POMW skydetekniske håndbog virker.
I øvrigt så blev jeg samlet nr. 5 (score 84,95%) i vores lille match slået af 2 andre POMW deltager (score 100% og 99,53%), en jæger med over 15 års skytte erfaring (score 90,07%) og en aktiv politi mand (score 88,73%), ikke dårligt hvis jeg selv skal sige det.