POMW TSM B Shindenkan giver vi den (CO2) gas!

Af Martin Renshi

pomwb1-2

Klokken 8.30 lød startskuddet til andet modul i POMW TSM kursusrækken, der denne gang ud over det teoretiske moment også skulle introducere praktikken omkring håndtering af skydevåben.

Der er altid deltagere, der kommer i god tid, som så kunne nyde et rundstykke og en kop kaffe, mens der blev småsludret lidt, nok allermest om hvad, der skulle ske i løbet dagen, og samtidig kunne man observere, at de flestes øjne flakkede mellem skydeskiver og andre materialer, der var sat op i løbet af natten, så det var klart til kursusstart om morgenen. En perfekt ramme til at sætte scenen og vække nysgerrigheden. Specielt den store aflange kuffert med kodelås fik nysgerrige blikke. Men først tog kursusleder og Honbu chefinstruktør Kimu Sensei deltagerne gennem en recap fra kurset i Januar dvs. hvorfor og hvordan POMW kursus rækken blev til, som I kan læse meget mere om her på hjemmesiden, specielt i de 3 POMW artikler af Kimu Sensei, og den officielle artikel fra det første TSM A kursus af Søren Renshi. POMW blev jo som bekendt til, da Kimu Sensei besluttede, at det kunne være yderst interessant men også kontroversielt at afprøve Minouchi Sensei’s teori, om den gamle kriger kunne lære noget af den moderne kriger og omvendt. Hvad betyder det, at man har trænet kampsport i et flersporet system og medbringer denne viden til et helt nyt kompetenceområde – skydevåben. De fleste moderne soldater har ikke en lang mental uddannelse bag sig med en opbygning i indstilling og afklaring som vi har det i Shindenkan, der bygger på 1000 års viden og metodikker til selverkendelse. Betyder dette noget, når man skal lære at håndtere et våben, der kan dræbe nemt og meget effektivt – ja det er jo ikke våbnet der dræber, men mennesket bag. Sådan har det været i årtusinder, våben har gennemgået en teknologisk udvikling, men resultatet er afhængig af det trænbare menneske bag, i sin indstilling, afklarethed og målrettethed. Det kunne være ganske interessant at få afprøvet om en skolet karate-ka med sin indstilling, afklarethed og træningserfaring kan lære at håndtere skydevåben optimalt, effektivt, og på kortest mulig tid – the Shindenkan way.

Efter recap og en pause fortsatte deltagerne på den mentale rejse gennem POMW teorien. Har vi så de nødvendige kompetencer i Shindenkan til at undervise i brugen af skydevåben, så det netop bliver effektivt og optimalt? Hvad man ikke har må man få. Kimu Sensei har på ganske kort tid opnået kompetencer indenfor skydning som de fleste i den etablerede skytteverden vil misunde eller misunder. Når man kigger ned over skytte C.V.’et som har startdato i efteråret 2011 indeholder det bl.a. DSF A licens, DSF A+ licens, DSF range officer, IPSC matches på de mest berømte skydebaner i verden (Norco, Mesa, Florida, Thailand, Danmark J etc.). Kilden til disse kompetencer er nogle af de bedste instruktører i verden, der også underviser operative elite soldater og har vundet adskillige verdensmesterskaber, hvoraf Rob Letham kan nævnes som den seneste (Læs artiklen her hjemmesiden). Kimu Sensei er en ægte stormester i kampkunst og total kompromisløs og måske den eneste, der på så kort tid kan opnå de resultater. Han er naturligvis ikke kommet sovende til dette, tværtimod har han lagt rigtig meget tid og mangel på søvn i projektet for, at afprøve og finde de bedste metoder, for til sidst at koge det ned til essensen – Den praktiske del af POMW – i en unik processhåndbog, som man nok i det gamle Japan ville kalde Hiden eller Makimono på skydning J Det er denne processhåndbog, der skal være med til at bevise Minouchi Sensei’s teori når den udøves af Shindenkans elever og serveres for dem på et sølvfad.

Skydevåben er kommet for at blive eller sagt på en anden måde, det billede, der tegner sig af volden i dagens Danmark bliver stadig mere farvet af skydevåben, og der er faktisk rigtig mange skydevåben i Danmark både lovlige og ikke mindst ulovlige. Det er næsten dagligt man kan læse i avisen, at nu har der beklageligvis været en skudepisode igen. Derfor har man også som kampsportsudøver pligt til at følge med tiden og kende de kompetencer der skal til at betjene et våben og, hvad mennesket bag kan. Kimu Sensei viste dette flot i hans præsentation både gennem videoer, men også ved at kommentere, at det jo ligeså godt kunne være os eller vores børn, der en dag stod overfor en ”Breivik”, psykisk syg, bande- eller rocker eller som soldat eller diplomat skal udsendes til en krigszone. PTSD (post traumatisk stresssyndrom) er udbredt blandt hjemvendte soldater over hele verden, men så sandelig også blandt civile. Er du afklaret og kender konsekvensen og håndteringen af skydevåben kan det måske redde dit eller andres liv. Kan du se på en person, som står overfor dig med en skarpladt pistol, om han kan finde ud af at bruge den eller ej? Kan du selv skyde ham når det gælder dit eller din families liv?

Processhåndbogen for POMW skydeteknik og hvordan man håndtere en pistol var dagens sidste teoretisk emne inden den skulle afprøves i praksis. Det vigtigste omkring skydevåben er naturligvis sikkerhed, sikkerhed og sikkerhed. Men dertil kommer også sund fornuft og de regler, – der egentlig også gælder alle andre kampsportsvåben f.eks. at man altid behandler et våben som om det var ladt, aldrig har fingeren på aftrækkeren før målet er i sigte, er sikker på hvad der er bag målet man vil ramme etc. Det vigtigste i skydning er som med andre kompetencer i Shindenkan – basis teknik. Kimu Sensei viste med sine sædvanlige gode overskuelige slides hvad der er do’s and dont’s når man skal holde en pistol, betjene sigtemidlerne og ikke mindst lave aftræk som i sig selv er noget af det sværeste ved at betjene en pistol eller revolver eller riffel.

Efter de godt 2 timers teori med pause var det tid til at gøre alvor af al snakken og afprøve POMW process håndbog i virkeligheden, eller næsten virkelighed J Som med alle andre kompetencer opbygges man i Shindenkan trin for trin realistisk, derfor er første step på vejen ud over essensen i teorien at afprøve teknikken ikke med en træpistol (kunne man godt bruge til træning af greb etc.) men ved hjælp af Airsoft-guns. Det var nu at alle deltagerne fandt ud af, hvad der var i den store aflange kuffert, da den blev åbnet, åbenbarede sig et arsenal af den anden verden af Air-guns, som skulle simulere den ægte vare under resten af kurset. De fleste Airguns som Honbu har indkøbt er CZ75D compact CO2 af non-blow back typen, som ligner originalen næsten 100% og har de nødvendige features for at indøve korrekt basis og skydeteknik. Pistolen er samtidig en af de kraftigste og skyder med 2 joule, hvilket er nok til at sende de små 6mm plastik kugler præcist mod en beskyttende træfinér plade fra 5-20 m afstand. CO2 våben er ikke til at kimse af, da der faktisk afholdes IPSC verdensmesterskaber i denne våbenklasse også.

Alle deltagere blev herefter introduceret til sikkerhed, som også involverede sikkerhedsbriller, der skulle bæres under resten af kurset. Der var naturligvis også sikkerhed omkring våbnene, hvorfor der var et separat våbenbord (Safety Zone), hvor alle pistoler blev opbevaret og et separat lade bord, hvor magasiner, kugler og CO2 patroner blev opbevaret, alt dette for at simulere den virkelige sikkerhed omkring våben. Også på ”skydebanen” i salen gjaldt de normale sikkerhedsregler og kommandoer som bliver brugt i eks. terrænskydning, Steel Challenge, IPSC-matches (Praktisk pistol skydning). Et brud på sikkerheden betød at man fik en DQ (Disqualified) og 2 min. på bænken, hvilket i bogstaveligste forstand betød bænken, da der var opstillet en træbænk ved siden af våbenbordet, hvor man så kunne sidde og tænke over, hvad man havde gjort forkert J. Dette var ikke ment som en straf men som en læring, da brud på sikkerheden med rigtige våben kan have fatale konsekvenser. Et brud på sikkerheden kan f.eks. være at man har fingeren på aftrækkeren før den peger mod målet.

Alle deltagere blev delt op så de fik en makker og en skydeskive tildelt, dvs. enten en skydekasse eller en ophængt skydeskive på væggen. Chefinstruktørerne var samtidig delt over salen, hvor der nu var opstillet 12 par. Hvert makkerpar fik tildelt en Air-gun og 2 magasiner, som de hver især afhentede i de 2 zoner igen for at indøve sikkerheden. Der var en intens atmosfære i salen de næste par timer, da ingen rigtig ville have en ”DQ” og der var nogle stykker i starten på grund af nervøsitet. Det var med svedige håndflader at alle fik skudt en masse skud mod skiverne og afprøvet POMW skydeteknik. Kimu Sensei havde nøje planlagt skydeforløbet så alle deltager fik maksimalt udbytte, først fortrolighed på kort afstand, så øget afstand for at afprøve om teknikken bliver trænet korrekt, igen større afstand for så til sidst at rykke tilbage til den korte afstand og se om der var en forbedring i forhold til starten af skyde sessionen, og det var der faktisk, en kæmpe forskel, pludselig kunne alle ramme og endda indenfor en ret god spredning. De 4 timer med CO2 pistolen i hånden gik rigtig hurtigt og den nervøsiteten og koncentrationen havde tydligt tappet alle deltagerne for kræfter, da kurset en halv time senere en planlagt blev rundet af med et fællesbillede. Dette TSM B kursus var blot starten på det praktiske forløb som kører videre hjemme i de små hjem og lokalskolerne, hvor deltagerne er blevet opfordret til at øve mindst en halv time om dagen på POMW skydeteknik enten med egne indkøb af airguns eller blot en simpel legetøjspistol som fint kan bruges og som Kimu Sensei klarede sig fint med i starten, da det er fint til at træne den basiske og ufattelig vigtige håndteknik. På næste kursus skal det indøvede så stå sin prøve og det bliver også tydeligt at se, hvem der ikke får øvet!

Status på POMW efter 4½ måned;

POMW tegner sig til at blive en stor succes. Al læringen fra de bedste skytteinstruktører, civilt som militært er kogt ned og effektueret – som alle siger det samme ”Skydning er relativt simpelt – når det basiske skydetekniske er på plads, så kommer alt det andet igennem konstant træning mod det mål, man nu har sat sig. Dertil følgende som er totalt overlap med kampsport; Det er mennesket bag våbnet som dræber, ikke våbnet”. Med udgangspunkt i dette, vores kampsportsbaggrund og som elitesportsfolk; Efter 4½ måned skyder 50 % af chefinstruktørerne over 273+ udaf 300 points, den anden halvdel i gruppen 250-262 uaf 300 points, alt på 25 m.

POMW har skabt en del diskussion i skytte-, som kampsportverdenen, – og masser af rygter! nogen mere fantastiske end den anden, – og nogle er totalt helt ude i hampen, og egner sig mere til en fiktions TV serie på den helt store intrige klinge. POMW har også skabt international opmærksomhed, som hovedsagelig er positiv, nysgerrighed og rosende i dette nyskabende, dokumenterede, pioner projekt. POMW har mødt stor interesse og støtte fra især militær ansatte, men så sandelig også blandt civile som os selv og fra politifolk.

Epilog;

I Shindenkan organisationen undervises der i det flersporede kampsportsystem; Yakami Shinsei-ryu, som både består af bevæbnet som ubevæbnet´kampsportsteknikker, som alle har over 1.000 års historie og erfaring bag sig. Shindenkan har åbenbaret alle værdierne i det komplette kampsportssystem og gjort det ældgamle kampsportssystem mere forståeligt ved, at træne hovedsystemet og ligge fagkomptencer ud i et kursusforløb. Et kursusforløb, som trin for trin bygger eleven som mesteren op, – på den rejse denne skal på, har vilje og talent for og gennemføre over tid – en tid som oftest kan tage et helt liv.

I Shindenkan er vi kompromisløse mht. kvalitet, også hvis vi endnu ikke besidder en kompetence, men skal opbygge denne fra bunden af. Dette var tilfældet med POMW – Project Old Modern Warrior.

Verdenshistorien har vist, at ligemeget hvilken våben der bliver anvendt, så står der altid et menneske bag, og det er afklaringen, kompetencen og indstillingen hos dette menneske, som afgør resultatet – det er det samme i kampsport. Dette har Minouchi Sensei også tidligere beskrevet og baggrunden for POMW er tidligere beskrevet i tre artikler på hjemmesiden.

Det praktiske POMW er et skyde kompetenceforløb over ca. 12 måneder, som består af et grundliggende til øvet forløb med såkaldt “Tør træning”, med anvendelse af grundliggende historie, forløb og udvikling, samt air- og laserpistoler, som verdenseliten civilt som militært også anvender. Dette forløb afløses derefter af et såkaldt “våd træningsforløb”, hvor alt det i “tør træningsforløbet” bliver afprøvet med salon- og grovvåbenpistoler. Trin for trin er undervisningen bygget op omkring; Baneskydning mod ét mål, mod flere mål og praktisk anvendt skydning i bevægelse mod flere mål.

POMW konceptet er at forløbet skal være så optimalt kompetenceopbyggende som muligt efter POMW´s formål – den lige vej, hvor selvfølgelig både Danmarks som verdens bedste skydeinstruktører har videregivet og bidraget med essensen af deres skydekompetencer – og erfaring igennem et langt skytteliv. Det har vi været meget aktivt opsøgende med nationalt som internationalt, og heldigvis har de alle gerne ville bidrage og øse af deres viden, kompetencer og erfaringer under intensive trænings- og kursusforløb, hvilket vi er meget glade og taknemmelige for. Men vi er på den anden side heller ikke kommet sovende til resultater, kompetencer, erfaring og viden – det har været et hårdt arbejde og slid. Men vi går fortsat ikke på kompromis i Shindenkan med vores kompetencebase, hverken før eller efter TG4, som POMW tilhører.

Det skal på det kraftigste understreges at, AL decideret skydeundervisning med skarp foregår efter lovens bokstav og i sports skytteforeninger, og med korrekt og så optimalt veluddannede skydeinstruktører, som opgaven kræver.

POMW er obligatorisk pensum til TG4, anbefalet 1.dan, flersporet Yakami Shinsei-ryu og 3.dan, enkeltsporet Bujutsu Kodosokukai Karate-do, og vil blive vedligeholdt løbende på lige fod med alle de andre kompetencekurser til TG4 gruppen (1.kyu – 1.dan Sr. Yakami Shinsei-ryu).

pomwb1-1 pomwb1-7 pomwb1-6 pomwb1-4 pomwb1-3 pomwbfaelles