Fra Ford T til nu’et – opstarten, håndsving og plug ‘n’ play

Af Kimu Sensei

Så jeg gik i gang med POMW metodikken og undersøgte igennem netværk, hvilke standarder jeg skulle forvente at opfylde.

Ud til 300 m var ganske nemt, da dette stod i de civile skydestandarder, men distancer derover var absolut en anden sag. Som grunduddannet diplomingeniør ved jeg også, at der er ganske stor forskel på 100 m og 1.000 m, – at en bestået riffelprøve med alle 6 skud i ”tallerkenen” på 100 m, kunne betyde et forbi skud på 2 m! på 1.000 m, og dette endda i absolut vindstille vejr.

I USA fik jeg at vide, at før man deltog i F-class standard skydning, var det en god ide at have en riffel og udstyr, som kunne skyde minimum half-inch skudsamlinger på 100 m, og skyttens kompetenceniveau gerne skulle være på sådant et niveau, at fem skud indenfor 10-15 sekunder skulle kunne afgives harmonisk.

Min første reaktion var ”Buuuull-shit! – ren Batman! – 5 skud indenfor 1,25 cm på 10-15 sekunder! – det kan sgu da ikke lade sig gøre!”.

Jeg havde jo netop set, at mange af de civile standarder og regler sagde, at det ikke var unormalt at skyde 20-30 skud indenfor 30-45 minutter, hvilket svarer til 1 skud pr. 1-1½ minut.  LRS standarden ville jo teoretisk betyde, at skudhastigheden ville være 30-45 gange højere end den civile konkurrence standard, – og alle skud; 10 ´ere! Det virkede ikke særlig troværdigt, at når den civile olympiske skytte havde skudt én gang, så var F-class skytten allerede færdig med alle skud!

Det viste sig at det nu heller ikke rigtig var sådan, men det er nu meget tæt på.. og grunden til at de afgiver 5 skud indenfor 10-15 sekunder, er ikke fordi de er ”Lucky Luke´s eller Batman”, men fordi at så længe kan de være heldige, at ”vind vinduet” er åbent. Dvs. ens vind eller ingen vind – på hele strækningen.

I USA er det helt normalt, at der er vind flag på skydestrækningen, ligesom mange 300 m matches har 3 vindflag på skydestrækningen. Det kan kun lade sig gøre fordi det er faste civile skydebaner. I militært regi udgør skytten et team sammen med spotteren, som normalt er den mest erfarne og kompetente skytte. Normalt er det spotterens opgave, at afstandsmåle, måle vinden og komme med en skudløsning, som skytten så får og kan justere på kikkertsigtet på riflen. Skudløsningen kommer normalt fra et LRS computerprogram, som i dag kan afvikles på de fleste mobiltelefoner, direkte fra vindmåleren eller afstands måleren, eller direkte ifbm. kikkertsigtet. I dag har spotterrollen også bredt sig til den civile LRS skytteverden, hvor spotteren i dag fungerer hovedsagelig som vindspotter og fortæller skytten, hvornår skuddet skal falde, ligesom den militære spotter.

Jeg vidste med det samme, at dette også betød, at jeg både skulle uddannes som LRS skytte, men også som LRS spotter for at blive fuldt kompetent indenfor for denne skydedisciplin.

Nå men så var det jo bare om at komme i gang :-).