Af Søren Nielsen, medlem indtil 2022

Nu nærmer tiden sig hvor 5 af Shindenkans chefinstruktører skal bevise, at de sidste 10 – 12 måneders arbejde med POMW giver resultat. Resultaterne på almindelige skydebaner siger at vi skyder i 1 Division iht. DDS og DSkyU’s krav. Men det virkelige mål der skal nås er resultaterne i skydningens formel 1 – nemlig IPSC.

En ting er at skyde når man står stille og har god tid til at sigte, en helt anden er skydning under bevægelse hvor skuddet skal falde NU. Vi har alle bestået den teoretiske del af det kursus der skal udmunde i en A-licens og som giver adgang til at skyde IPSC. Vi skal nu omsætte teorien til praksis og skal bevise at det vi godt ved vi skal – det er også det vi gør.

Hhhmmm – hvor har vi lige hørt om dette før 🙂

TLUS POMW III har været et kursus forløb, designet og udviklet af POMW chefudvikler, Kimu Sensei, der har ført os igennem de forskellige faser der udgør forskellene imellem baneskydning og IPSC. Et af de værktøjer der kan bruges til dette er Terrænskydning. Terrænskydning foregår udendørs og er på mål med forskellige afstande og størrelser. Man kan måske syntes at det er langt bedre at skyde udendørs da man får frisk luft. Og det er også korrekt, man for rigtig meget frisk luft. Specielt når det blæser som det gjorde på del 2 af kurset. Men det vender vi tilbage til.

Udendørs skydningen foregik på Hanebjerg skydecenter. På Hanebjerg skydecenter findes et sted som kaldes for ”Hullet”. Det lyder måske lidt underligt men faktisk er det et genialt sted at træne terrænskydning og sikkert også IPSC.

Den første del at kurset forgik en mandag i starten af september. Dagen var en smuk solskinsdag og det gjorde også at humøret var ret højt hos alle. Varmen var også oppe på nogle gode grader, da jeg mødte frem til Hanebjerg og da jeg første gang trådte ind i ”Hullet” var det næsten som at gå ind i en bageovn.

”Hullet” er omgivet at meget høje volde pga. sikkerhed. Disse volde medvirker og til, at ”Hullet” bliver som en bageovn. En faktor som kan spille rigtig meget ind, hvis man ikke tager sine forholdsregler, så som en god kasket og masser af væske og mad. Efter opsætning af skiver og markering af de afstande vi skulle skyde fra gik vi i gang. Træningen havde til formål at se hvor vi lå niveaumæssigt rent skydeteknisk men også at få kureret det, som jeg f. eks lider af, nemlig rekylskræk.

Som mand vil man sjældent indrømme når man er bange for noget. Men jeg erkender at skydning med 9 mm pistol ikke er min livret og at jeg reagere meget anspændt, når jeg skal skyde med den type pistol. Resultatet bliver også derefter, nemlig at min tro på at jeg ikke kan ramme bliver større og større. Den træning vi havde den dag kurerede mig fuldstændigt og mine resultater på skiverne beviste over for mig selv, at jeg godt kan ramme både på kort og på lang afstand. Så der var håb forude for mig også 🙂

Vi skød på 7-12-15-20 og 50 meters afstand stående stille, med start fra 45 gr. dvs. at pistolen peger ned imod jorden i en 45 graders vinkel. Først når den rigtige kommando blev sagt måtte man løfte armene med pistolen, tage sigte og skyde.

Den dag sluttede men en lille konkurrence imellem os. Vi skulle skyde på et stål mål der stod 50 meter væk og de første til at konkurrere var Jens Hanshi-Dai og Martin Renshi. Resultatet her blev så vidt jeg husker og med fare for at blive irettesat, omkring 6-4 til Martin Renshi. Så var det min og Kjeld Renshi-Dai’s tur. Jeg kom hurtigt bagud med 8-2 men kom op på 8-6 og kunne se Kjeld blive en lille smule nervøs. Man skyder indtil man ikke rammer og så går turen over til den anden. Så Kjeld op på 12-6 og igen kom jeg tilbage til 12 -10. Men så tog han fat og fik sat de næste 6 lige i rap. Ammunitionen slap op og så tænkte jeg, nu får han høvl. Men da den stod 18-14 slap min ammunition også op, så der var kun høvl til mig selv. Det var en rigtig god oplevelse for det viste, at man godt kunne ramme med pistol på den afstand og så lød det rigtig godt når man ramte stålmålet 🙂

Vi skød omkring 600 stk 9 mm skud på ca. 5 timer den dag. Næste morgen kunne man godt mærke sig selv og sine indre organer. Men det var kun godt for så vidste vi godt hvad vi gik ind til.

Da kursusdelen var slut var det hjem og frem til den næste del, skulle der øves på de forbedringsområder man havde fundet frem til.

Da dagen for del 2 oprandt, var vejret ændret fra solskin til overskyet og med en god og kold vind. Så ens tøj skulle igen tilrettes efter forholdene. Kasketten blev på hovedet for den holdt på varmen og skyggede når solen en gang imellem kiggede frem. Kursus delen startede med en recap fra sidst og blev fulgt op af kontrol med ”reset” på pistolen. Dvs. at skulle kunne mærke på aftrækkeren hvornår den var klar til næste skud. Når man kan kontrollere dette, så kan man skyde op imod 4-6 skud i sekundet. Det kan godt være at der skydes hurtigt på film men de dygtigste skytter i IPSC kan skyde endnu hurtigere.

Det er ikke nemt, for samtidig med at man skal fornemme ”resetet” på pistolen, så bliver man påvirket at de forhold man befinder sig i. Her kunne jeg godt mærke at ens træning gav resultat for koncentrationen og fokus blev holdt på et godt niveau og dagens skydning gik rigtig godt. Der var stadigvæk forbedringsområder men der var sket fremskridt fra sidst og rekylskrækken var stort set væk. Så nu handlede det om aftræk og bevarelse af håndstilling hele tiden. Den dag skød vi igen omkring 600 skud og igen kunne man mærke sig selv dagen efter.

Både på del I og II fik vi mulighed for at skyde trasitioner. Dvs. skyde på mål der står forskellige steder, forskellige afstande og i forskellige højder. Her fik vi en rigtig god gennemgang af hvad der var vigtigt at tænke på, når man skal skyde på flere mål. Så som udnyttelsen af rekylen og hvilken skive man skulle begynde med og hvilken en man skulle slutte med. En rigtig vigtig og lærerig gennemgang og prøvning som bliver spændende at få afprøvet i den kommende weekend.

Når man har mål der står med forskellige afstande f. eks på 7 meter og et på 20 meter, så skal man afgøre med sig selv om hvilket et der skal skydes på først. Skal man tage det nærmeste og få noget selvtillid ved at ramme det eller skal man tro på sig selv med det samme og tage det der står langt væk først. En opgave som kun den enkelte skytte kan svare på selv.

Del III af kurset var en opsamling og test af hvor meget vi havde lært, igennem de tre dele og om vi kunne omsætte det til handling. Hurtig skydning på forskellige afstande, hurtig skydning på mål med forskellige placeringer og højder, beslutning om hvilket mål skal der skydes på først og hvilket et skal man tage efterfølgende. En rigtig god træning og gennemgang, der samlede det hele op og gav indsigt i hvad det er vi skal igennem under A-licens kurset. Det gav os alle sammen en rigtig god ide om, hvad man skal igennem som IPSC skytte rent mentalt.

Der er selvfølgelig også noget fysisk, men mentalt sker der mere end man umiddelbart regner med. Påvirkningerne er store og hvis man ikke kan lukke af og fokusere på opgaven, så kan man heller ikke gennemføre den på den rigtige måde.

Jeg tror uden undtagelse at alle glæder sig til A-licens kurset. Både at bestå det men i høj grad også at få omsat mange måneders træning og forberedelse, til noget handling som gerne skulle give et godt og bestået resultat.

Vi har alle set en del IPSC skydninger på ”youtube” og selvfølgelig er der også noget drengerøv i os alle sammen, vi er jo kun mænd.

Hhhmmm – det har vi vist også hørt før 🙂