Af Claus Shishu, 2012

Det var sent fredag eftermiddag og vejret var godt udenfor. Den 3. del af POMW skulle løbe af stablen. Der var sat samme bane op som til POMW B, 3 uger tidligere. Det var nu at POMW skydeteknisk håndbog skulle stå sin prøve. Der var ingen teori denne gang det var lige på og hårdt. Inden vi for alvor gik i gang ville Kimu Sensei dog danne sig et billede over hvor meget folk havde fået trænet. Det krævede at man skulle være ærlig omkring hvor meget man havde fået trænet. Langt hovedparten havde trænet 25 min hver dag og alle havde trænet 75%. Ingen ud over chefinstruktørerne havde skudt et eneste skud. Det tegnede derfor godt for afprøvning af POMW skydetekniske håndbog.
Selv havde jeg trænet mindst ½ time hver dag, enkelte dage nok væsentlig mere. Jeg havde også haft et par ”aha” oplevelser undervejs. Blandt havde jeg i starten en vane med at lukke det ene øje for at kunne sigte rigtigt. Denne vane var jeg kommet af med en dag jeg havde gået og trænet i vel 1- til 1½. Pludselig mens jeg trænede fandt jeg en måde at undgå det på. Det var en super fed oplevelse. Endnu bedre var, det da jeg så kom på skyde banen og jeg kunne se resultat i min skydning. Det var på dette tidspunkt at det for alvor gik op for mig hvor essentielt håndbogen og basis træningen var.
Efter vi var delt op ud fra vores trænings indsat gik vi i gang med baneskydning på forskellige afstanden 3, 5, 7 og 10 m, med tilhørende skiver. Det blev affyret i tusindvis af bio kugler og meget få af disse ramte uden for skiven; på de korte afstande var det sjældent at de var uden for det sorte i skiven. Alt taget i betragtning var det overraskende gode resultater når man tænker på hvor svært folk havde haft ved bare at ramme skiven for 3 uger siden. Nu stod de selv samme personer og skød som drevne skytter.

Efter en rimelig tilfredsstillende eftermiddag og aften var det blevet tid til at tage hjem. I morgen skulle POMW C2 afvikles. Det var med nogen spænding at jeg kørte hjem den aften. Spændt på hvad der skulle ske næste dag, kunne det overgås kunne Minouchi Sensei teori eftervises; havde vi eftervist den? Det var i hvert fald et flot resultat indtil videre.

Lørdagen oprandt og banen var stillet op tidligt lørdag morgen, efter retningslinjer fra Kimu Sensei. I dag skulle der indøves en langt række forskellige skyde øvelser. Blandt andet skud med transitioner, det vil sige stående skydning mod flere mål. Her blev afstanden varieret og tiden mellem skudende sat ned. Da vi alle havde stået og plaffet det sorte ud af skiverne og talt de skud der var gået ved siden af, blev vi bedt om at regne gennemsnittet af antal ”missere” ud per hold. De 2 bedste hold havde 5 skud uden for det sorte per hold deltager. De dårligst vistnok 6-7. Det må siges at være meget godt under den form for pres der blev udøvet. Nu blev de to bedste sat op i konkurrence med hinanden. De skulle skyde mod hinanden og fik maks. 5 sekunder til at afgive de 2 skud på 2 forskellig mål. Hvis et skud blev afgivet efter de 5 sekunder var hele holdet DQ’et. Det ene af holdende var det jeg var på. Vi fik et par minutter til at snakke strategi. På mit hold blev vi enig om at 5 sekunder var rigelig tid, så det vigtigste var at huske håndbogen og blot skyde. Signalet lød og magasin efter magasin blev tømt. Der blev kørt til grænsen og nogle gange lidt over, det gjaldt om at have færrest uden for det sorte. Efter at have duelleret mano é mano, var det blevet tid til frokost. Efter frokost ville resultatet blive råbt op og holdet der havde vundet. Efter en frokost på en halv time hvor der blev snakket livligt i krogene om hvem der havde vundet, var det blevet tid til at offentliggøre resultatet. Jeg kan huske flere spurgte hvem jeg troede havde vundet. Jeg havde virkelig ingen anelse. Jeg gik ud fra mit hold havde gjort deres bedste og så kunne vi kun håbe det var godt nok. Kimu Sensei kaldte de to hold frem og vi blev bedt om at stille os til hver sin side af de andre. De øvrige blev bedt om at vælge det hold de troede havde vundet og stille sig ved dem. Jeg kan huske at vi ikke havde mange der troede på os, vel omkring 20% af deltagerne – vores ”supporter” kunne tælles på 2 hænder. Det var derfor nok en overraskelse for de fleste at vi havde 25 skud uden for det sorte og det andet hold havde 30 skud en forskel på 25% som svarer til at blive nr. 1 eller ligge midt i feltet. Vi kunne godt tillade os at være stolte.

Efter dette lille shoot out var det blevet tid til at gå videre i programmet. Nu skulle der øves med laser pistoler og transitioner. Laser pistolen var af samme type som dem der anvendes af specielstyrker til træning. Her var det vigtigt stadig at fokusere på sigtemidlerne, hvilket kan være udfordrende når man kan se lysprikken og det man rammer. Sluttelig var der også øvelser i skud mod mål i bevægelse. Først ved at bevæge sig frem mod målet i stille og roligt tempo og dernæst baglæns væk fra målet, alt imens man afgav skud og de skulle samtidig rammer målet helst det sorte. Det var en lidt af en kunst og meget udfordrende. Det blev noget nemmere af at man kunne bruge nogle af værktøjerne og bevægelserne fra karate.
I en anden øvelse i skydning i bevægelse gik man med siden til målene og skød mod flere mål. Dette var endnu mere udfordrende og sværere at mestre. Det vigtige var måden man bevægede sig på. Man skulle konstant bevæge sig i et roligt tempo langs med målene og huske at bruge teknikkerne fra håndbogen. Det var dog krævende at bevæge sig baglæns og skyde til siden.
Da disse øvelser var indøvet og man var begyndt at få styr på det, blev tempoet sat op. Efter sådan at have rendt rundt og affyret adskillige hundrede skud var tiden der var afsat til kurset ved at være brugt op. Jeg havde egentlig rigeligt med input for dagen og behøvede ikke mere. Det havde været udmattende at være på i så mange timer. Der var dog lige en sidste ting vi skulle afprøve og det en IPSC bane. Denne var sammensat af alle de øvelser vi havde været igennem. Det var nu de opøvede færdigheder skulle anvendes.

Det skulle foregå på tid og hvert miss af en skive ville koste 10 sekunder. Banen var bygget af 15 skiver som man skulle løbe langs med først forlæns forbi de først 8 skiver og dernæst baglæns forbi de sidste 7 skiver. Herefter var der 6 skiver hvor der skulle skydes fra stående, altså transitioner og til sidste 4 poppers hvor den sidste skulle rammes 2 gange. Sikkerheds regler der galt for IPSC gjaldt også her. Det vil sige man kunne blive DQ’et hvis man pege sit våben mod publikum eller dommeren eller hvis man ikke afladte korrekt. Våbnet skulle hele tiden håndteres korrekt og pege mod skiverne.

Det skulle foregå efter tur og blev man DQ’et var det om bag i køen. Rigtigt mange kom hurtigt igennem banen og kun enkelte blev DQ’et undervejs. Nogle på tåbelig fejl, hvor de ikke tænkte over det fordi de kørte på adrenalin, men der var ingen kære mor. Lavede du en fejl var det forfra. Desværre for mange af dem, som var hurtige, havde de også mange misser. Da det endelig blev min tur var jeg helt oppe at køre. Jeg fik dog så meget ro på at jeg kunne nå at tænke noget af banen igennem inden jeg skulle igennem den. Jeg fokuserede meget på at give mig tid til at tænke sikkerheden igennem og ramme alle skiver. Det var vigtigere for mig end at det skulle gå stærkt. Jeg havde da heller ingen missere og var sikkert ikke den hurtigst men jeg blev ikke DQ’et. Sjovt var det i hvert fald og jeg endte også med at stå som en af de 4 der havde ramt alle mål, Fedt. For at sige det mildt; dette var noget af det fedeste jeg længe har prøvet. Jeg kan godt forstå at der er nogen der bliver grebet af det.