POMW©

POMW projektets bidrag og afslutning efter 36 måneder – følgeton (del 2)

By on 3. April 2014

Shindenkans hidtil største projekt satsning igennem snart 50 årvåbenskjold_pomw-2010-2013

Project Old Modern Warrior – POMW – et 36 måneders projekt forløb

Af Kimu Sensei, primo 2014, Chefinstruktør Shindenkan Kompetence- og udviklingscenter – Honbu-dojo

Min vej igennem POMW projektet, del 2; Hvorfor? Og hvordan blev POMW projektet til?

I Shindenkan arbejder vi med strategi- og handlingsplaner med plads til alle – eliten som motionisten.

Siden 2005 har vi også udviklet en intern foreningsleder uddannelse, som er målrettet Shindenkans frivillige og ulønnede foreningsledere.

Den er ikke så forskellig fra en praktisk målrettet erhvervsleder uddannelse, men den er målrettet foreningslivet og den manglende ledelsesret, og Shindenkans behov igennem den demokratisk vedtagne strategi- og handlingsplaner.

Fordi det er foreningsarbejde, behøver det jo ikke også at være ineffektivt, uden retning og uprofessionelt.

Hvis dette er tilfældet, vil det blive uproduktivt og de frivillige og ulønnede frivillige lederkræfter, vil hurtigt blive demotiveret og miste lysten til at yde en indsats for medlemmerne og samfundet.

Det er noget som ofte sker i det frivillige foreningsliv, hvor demokrati skal herske og efterleves, men ofte kan få vanskelige kår, hvis foreningsledere skal stå på mål for noget, de ikke kan stå inde for eller bliver pålagt ekstra arbejde af medlemmer igennem generalforsamlinger, hvor forslagsstillere ikke selv vil bidrage, og destruktive uenigheder og splittelser derfor bliver resultatet.

Fejlene vil vi i Shindenkan gerne lære af, men stadig hylde demokratiet i sin meste effektive form igennem empowerment. Og derfor har vi også et motto som siger; ”Enhver idiot kan lære af egne fejl, men en sand leder lærer af andres”. – især også da der så bliver frigivet mere tid til det, som er alle Shindenkaneres passion; Yakami Shinsei-ryu kampsport!

Derfor besluttede den nationale generalforsamling at oprette denne interne lederuddannelse og pålagde Honbu dojo´s kompetencecenter at udvikle og indkøre dette. Det passede også fint sammen med, at den succesfulde 2000-2005 strategiplan, blev afløst af 2005-2010, hvor der kom megen fokus på at gøre det hele mere effektivt med flydende videns- og erfaringsoverførsel, og deling igennem et tæt TEAM arbejde lokalt som nationalt.

Strategiplanens succes betød at Shindenkan i 2012 havde 12 medlemsforeninger og omkring de 1.100 medlemmer.

I perioden 2000-2010 arbejdede Honbu´s kompetencecenter hårdt på udvikle og færdiggøre alle KYU kompetencemodulerne, som synligjorde og åbenbarede værdierne i det 1.000 år gamle flersporede kampsportssystem; Yakami Shinsei-ryu. Det gjorde det praktisk lettere tilgængeligt og forståeligt for udøvere som læsere, og langt nemmere at håndtere i de lokale skoler med en moderne verdens travlhed og motivation, således Shindenkans motto; ”Plads til alle – eliten som motionisten”, også i ren praksis kunne efterleves.

POMW – de første spæde skridt i en demokratisk sportsorganisation

En offentlig højtplaceret kommunal medarbejder udtrykte engang forundring over, hvorfor ”..vi ikke bare hurtigt strikkede et kursus sammen, da kurset ville stå uimodsagt indenfor Shindenkan organisationen, og derfor blot skulle have en bruger kvalitet som var tilfredsstillende”.

Den tankegang har vi hørt før – også internt i Shindenkan. Men det kan vi ganske enkelt ikke!

For det første ville det være imod Shindenkans værdisæt. For det andet ville det være snyd og bedrag og vi snyder og bedrager ikke folk, og især ikke vores egne medlemmer, for det tredie ville det være kortsigtet, og for det fjerde gør man ikke dette mod en verdens kulturarv, som er over 1.000 år gammel.

Derfor – al kompetenceudvikling og synliggørelse foregår i Shindenkan efter graduerings- og kompetenceprokura, som det har foregået uændret igennem mindst de sidste 600 år, hvor en systematisering af dokumentation fandt sted, for at bevare systemet intakt og sikre fortsat udvikling.

I 2010 offentligjorde jeg til generalforsamlingen og forbundsbestyrelsen, at jeg havde færdiggjort 18 ud af de 20 KYU kompetence pensum kurser efter 8 års arbejde, og de sidste to ville være færdiggjort og overleveret ved udgangen af 2011.

Derefter kunne jeg tage fat på alle DAN kompetence forløbene, som generelt er 2-3 gange længere end KYU kompetenceforløbene, og estimeret færdiggøre ét DAN forløb om året.

I 2010 offentligjorde jeg til generalforsamlingen og forbundsbestyrelsen, at jeg havde udviklet en meget kontroversiel ide til, at praktisk forklare og påvise forskelle og ligheder imellem den moderne og gamle kriger.

Hvorfor?

I hele verden og Danmark ligeså, er der mange mennesker som stiller spørgsmålstegn ved værdien af moderne kampsportstræning i virkelige situationer og brugbarheden af denne.

Det spænder lige fra spørgsmål som ”Hvordan vil du parere et lyssværd?” til ”En hvilken som helst person med en skyder, kan skyde en kampsportsudøver, så hvorfor så dyrke kampsport?” til ”Hvem er bedst og vil vinde?; en moderne elitesoldat? Eller en moderne samurai – en dedikeret erfaren traditionel Kampsportsudøver?”.

Der er mange spørgere som umiddelbart forbinder traditionel kampsport med selvudvikling og godt kan forstå værdien af dette – for hvem vil i disse Facebook, branding og selfie tider åbent proklamere, at selvudvikling er opreklameret og kan ikke bruges til noget i denne moderne verden og tid?

Og der er også mange spørgere som umiddelbart forbinder traditionel kampsport med selvforsvar og godt kan forstå værdien af dette.

Og der er også rigtig mange som kan forbinde traditionel kampsport med selvforsvar og selvudvikling igennem øget selvtillid, selvværd og tillid til egne evner i en situation for at undgå eller komme ud af denne i rimelig uskadt tilstand, fysisk som psykisk.

Men der er ingen som forbinder og finder en sammenhæng imellem den moderne kriger med den gamle verdens kriger, da den moderne kriger har et skydevåben og den gamle kriger et sværd, hvilket må siges at være rimeligt fordelagtigt for den moderne kriger – med et begrænset øjekast.

Men hvis man nu stiller sig det spørgsmål, hvad konkret forskellen imellem den almindelige soldat og elitesoldaten er, så bliver folk mere tvivlrådige.

Idag er udstyret næsten det samme, men så må forskellen være; den flersporede kompetenceuddannelse, opgaverne og mennesket bag.

Derfor er der ingen tvivl om i mit sind, at hovedforskellen imellem den almindelige soldat og elitesoldaten er;

Mennesket bag – en langt stærkere psyke og vilje til at gennemføre, en kreativ intelligens over gennemsnit og et behov for eventyr og afprøvning af én selv.

Perspektivering til kampsportens verden

De fleste elitesoldater har en gennemsnitlig tjenestetid på imellem 4-7 år, officerer nogle år mindre, hvorpå de enten overgår til mere almindelig tjeneste eller tager et job i det private.

Hvis vi så sætter dette i perspektiv til vores egen verden; Kampsporten og kampkunsten, så kan der ligge en interessant sammenhæng, da Yakami Shinsei-ryu´s 1.000 årige statistik siger, at forskellen imellem en almindelig kriger og en elitekriger skelnes imellem to trin.

Det første er op til JODEN, 4.dan Yakami Shinsei-ryu, 5.dan BKK, primært den strukturerede flersporede kompetenceuddannelse og udfordringer, og sekundært selvudvikling – lær dig selv at kende, svage som stærke sider. Moderne statistisk tager dette i gennemsnit 15-20 år og statistisk set igennem knap 50 års skandinavisk historie, er der under 10 personer ud af titusinder som har opnået dette.

Og indtil dette kulminerer med overgangen imellem kampsport til kampkunst, ved andet trin; denshograden MENKYO, 6.dan Yakami Shinsei-ryu, 7.dan BKK, hvor det primært er selvudvikling som er afgørende, og sekundært er den strukturerede flersporede kompetenceuddannelse og udfordringer, som gør den store forskel. Moderne statistisk tager dette i gennemsnit 15-30 år og statistisk set igennem knap 50 års skandinavisk historie, er der under 3 personer ud af titusinder som har opnået dette.

Denne sammenhæng og tese har netop den japanske kampkunststormester Minouchi Sensei beskrevet i nogle af sine bøger og skrifter; At mennesket bag, den flersporede indstilling, udgør den store forskel på den lange bane.

Tese; Hvis det passer, at den afgørende faktor primært er mennesket bag våbnet, som tilmed er tidsløst og uafhængig den tekniske udvikling, samfundsnorm og oprindelsesland, hvornår er der så sammenfald imellem sammenlignelige fagkompetencer – imellem den gamle elitekriger og den nye elitekriger?

Overvejelser og Valg;

Fagkompetence;

Den grundlæggende faguddannelse til elitesoldat tager omkring 2 år, hvor kun 3-7 % af ansøgerne består, hvorimod den grundlæggende faguddannelse i Yakami Shinsei-ryu til SHODEN tager omkring de 10-12 år, hvor under 1 % af ansøgerne består.

En fuldt uddannet fagkompetence uddannelse kan derfor ikke være direkte sammenlignelig, – men det kan til gengæld mennesket bag og den igangværende selvudvikling.

Hvis den flersporede indstilling så er afgørende for resultaterne, vil det være spændende at sammenligne, hvornår tidsmæssigt en Yakami Shinsei-ryu udøver, vil lære en moderne fagkompetence på et fastlagt standardiseret målingsniveau, som direkte kan sammenlignes med direkte udøvere af denne fagkompetence eller disse fagkompetencer.

Da den moderne elitesoldats fagkompetencer er mange, men mennesket bag – indstillingen sammenlignelig med Yakami Shinsei-ryu, ifølge Minouchi Sensei´s tese, må der findes en mere enkel fagkompetence, som også er designet simpel, således at den primære og afgørende faktor bag, er mennesket bag – indstillingen.

Min løsning til denne problematik er skydningen.

Da det er en forholdsvis simpel fagkompetence i sin grundform. En grundform som målrettet er designet til at være så simpel som mulig, så flest mulige kan være med, med effektive resultater i løbet af relativ kort tid.

Da vi meget vanskeligt kan få aktive elitesoldater til at stille op på vores betingelser, men allerede har meget erfaring med civile, soldater og forhenværende elitesoldater som stiller op på vores betingelser, befinder vi os derfor i den modsatte situation; Vi kommer til dem.

Da skydesporten både er en civil som militær grundlæggende fagkompetence, vil dette opfylde vort formål, da der er en klar sammenhæng til vort behov og formål mht. at bevise Minouchi Sensei´s tese.

Afklarende spørgsmål:

  • Hvordan vil en Yakami Shinsei-ryu udøver opnå samme fagkompetencer, som civile som militære udøvere efter en anerkendt international standard? Dvs. efter de civile som militære betingelser og standarder, og ikke efter vores egne?
  • Fra hvilken grad vil en Yakami Shinsei-ryu udøver med opnået indstilling opnå samme fagkompetencer, som civile som militære udøvere efter en anerkendt international standard? Dvs. efter de civile som militære betingelser og standarder, og ikke efter vores egne?

 

Dette betyder, at målet er efter de civile som militære betingelser og standarder, og ikke efter vores egne, men processen dertil vil eller kan være forskellig, da Minouchi Sensei siger, at den enkelte udøvers indstilling, som instruktørers indstilling er meget forskellig, og afhængig af den enkelte udøvers som instruktørs grad, og denne kulminere ved graden MENKYO – Master of all the Martial Arts.

Så hovedspørgsmålet som afprøvning af tesen skal besvare og indikere er med udgangspunkt i det vigtigste er mennesket bag våbnet og menneskets træning bag;

  1. Skyttens indre afklaring og indstilling er den vigtigste faktor for, at lære at skyde på kortest muligt tid med de mest optimale resultater, hvis disse også får den mest optimale læringsproces og opbygning med den optimalt korrekte skydetekniske essens fra verdens bedste pistol, riffel og langdistanceskytter.
  2. Skytteinstruktørernes indre afklaring og indstilling er den vigtigste faktor for, at lære at skyde på kortest muligt tid med de mest optimale resultater, hvis disse også får den mest optimale læringsproces og opbygning med den optimalt korrekte skydetekniske essens fra verdens bedste pistol, riffel og langdistanceskytter.
  3. For at få et så komplet billede, vil det være særdeles vigtigt at få både den civile som militære vinkel på, da indstillingen og livserfaringen bag skydningen, er meget forskellig. Der er stor forskel på point og pokaler, og liv og død. Dette vil nødvendigvis også have stor indflydelse på dybden af den indre erkendelse, da militær skytten som ikke har fået PTSD eller andet, er tvungent til at forholde sig til det menneskelige mål, han skyder på, og ikke som for sportsskytten, som skal forholde sig til en pap- eller metalskive.
  4. Det bedste udgangspunkt for at besvare og bevise Minouchi Sensei´s tese, ville være at hverken Shindenkan skytteinstruktører og skytter skulle have nogen som helst skyttemæssig erfaring i bagagen, bortset fra ”Tivoli, polterabends og special events”. Fordi på denne måde, kunne der ”måles rent” og alt ville være efter projektets fortjeneste, proces og mål.

 

Der var ingen tvivl om, at hvis forbundsbestyrelsen og generalforsamlingen besluttede, at godkende POMW – Project Old Modern Warrior, ville det være det hidtil største og mest ressourceafhængige projekt, Shindenkan nogensinde har igangsat.

Tilmed ville projektet blive totalt ”usikkert”, da ingen i Honbu dojo kompetencecenter af grader over sortbælte, havde nogen som helst erfaring med våben, men kun havde Minouchi Sensei´s tese, at støtte sig til og bevise, samt egne flersporede kompetencer i mennesket bag, – så det var i virkeligheden totalt ideelt!

Dette ville derfor være et komplet ”rent fra scratch” projekt, hvor succes eller total fiasko, kun kunne tilfalde Shindenkan og Minouchi Sensei, eller det totalt modsatte. Et såkaldt knald eller fald projekt uden nogen som helst forudsætninger, og tilmed det dyreste og længste projekt nogensinde i vores historie i næsten 50 år i Danmark.

Et ultra høj risikofyldt projekt, som kunne skade Shindenkans troværdighed og baggrund, hvis projektet ikke markant påviste Minouchi Sensei´s indsigt, tese og 1.000 års historie og erfaringsgrundlag.

De fleste ville nok have takket nej pga. projektets højrisiko, da Shindenkan absolut ingen forudsætninger havde og var 100 % afhængige af kompetencer udefra, som ikke nødvendigvis ville Shindenkan det godt.

Men samtidig det 100 % optimale og ideelle udgangspunkt for, at påvise Minouchi Sensei´s tese;
Det er mennesket bag som udgør den største forskel, og dennes træningsbaggrund og procesforløb.

Kort før generalforsamlingen og forbundsbestyrelsesmødet i 2010, havde de eneste to Honbu instruktører over OKUDEN indmeldt sig i en skytteforening for at prøve at få noget erfaring med at skyde. Det blev til ca. 6 ganges skydning på tre uger, hvor vi ikke blev særlig meget klogere.

Hvorfor skal jeg senere komme ind på, men generalforsamlingen besluttede på forbundsbestyrelsens vegne, at følge Kimu Sensei´s oplæg, at undersøge projektet nærmere, således der kunne udarbejdes en konkret projektplan og dermed også omkostningsprojekt.

Projektlederen bag, skulle være Jens Hanshi-dai, da han var OKUDEN HIDEN, og dermed tæt på densho graden MENKYO – Master of all the Martial Arts, som Minouchi Sensei sagde var den ideelle grad for at bevise tesen. Kimu Sensei skulle være styregruppeformand og chefprojektudvikler.

Således vedtaget, skulle projektet blot opbygges, så det kunne søsættes, hvis forbundsbestyrelsen og generalforsamlingen gav tilladelse til projekt- og tidsplan med tilhørende budget.

Jen Hanshi-dai´s privatliv røg desværre ud i et åbent stormvejr, som to år senere resulterede i en skilsmisse. Forbundsbestyrelsen anbefalede derfor generalforsamlingen i 2011, at Styregruppeformanden, chefprojektudvikler og Honbu’s chefinstruktør, skulle ”rykke ned” og tage projektleder pladsen, beholde chefprojektudvikler posten, men styregruppen skulle overtages af forbundsbestyrelsen med forbundsformanden som styregruppeformand.

Da Kimu Sensei var den eneste anden valgmulighed, hvis projektet skulle blive til noget, og han gerne ville støtte sin egen ide og projekt, accepterede han opgaven. Det blev derfor enstemmigt vedtaget af generalforsamlingen 2011 for foreløbigt en 5 års periode indtil udgangen af 2015.

POMW – Project Old Modern Warrior projektet var født, og Kimu Sensei skulle nu køre den største projekt satsning nogensinde i 50 års skandinavisk historie på begge poster, – samtidig med hans normale nøglefunktion, som chefinstruktør og chefudvikler for Shindenkans kompetencecenter; Honbu Dojo.

Til GF2013 ifm. den optimerede organisationsstruktur for større kampsportsorganisationer som Shindenkan, blev det besluttet af Generalforsamlingen, at fremtidige udviklingsprojekter mest optimalt, agilt og effektivt, skulle styres og godkendes af det tværorganisatoriske koordineringsudvalg; SOPORG – Shindenkan Operations & Organisations, som består af forbundsformand, forbundsnæstformand, Honbu kompetencecenters formand og næstformand, samt et Shindenkaner valgt tillægsmedlem.

Shindenkan har lært af andre forbunds fejl, og dermed forsøgt at bygge bro imellem organisation og system under den demokratiske foreningsparaply.

Fra gold jord til frodig og frugtbar langbrugsjord – Den dynamiske lærende og strukturerede proces

Kimu Sensei udarbejdede en ”køreplan” og valideringsproces, som kort gik ud på følgende;

  1. Forskning kort – Koncept rammer – Minouchi Senseis teori
  2. Kontekstuelle rammer – Begrænsninger, filosofi, applikation, relevans
  3. Forsknings forslag – Mål, proces, formodninger, programmer, relevans
  4. Litteratur udvælgelse – systematisk gennem gang af litteratur og relevans
  5. Indledende teori – Litteratur sammenfatning og teori
  6. Indledende teori evaluering – Pilot synopsis og teori formulering
  7. Forsknings tese Forskning metodikker – test forslag og metodikker
  8. Data processer – Data samling og analyse
  9. Forsknings resultater – Resultater, validering og accept/afvisning
  10. Afsluttende re evaluering – teori udvikling og litteratur gennemgang og evaluering
  11. Afsluttende konklusioner – konklusion og bidrag til skydesporten og Shindenkan.

 

F.eks. brainstorming POMW – hvad skal projektet besvare af forskellige spørgsmål?

  • POMW projektet har hovedudgangspunkt indenfor Kampsport og Minouchi Sensei teori om mennesket bag våbnet. Dennes indre afklaring og indstilling er den vigtigste faktor for, at lære at skyde på kortest muligt tid med de mest optimale resultater, hvis disse også får den mest optimale læringsproces og opbygning med den optimalt korrekte skydetekniske essens fra verdens bedste pistol, riffel og langdistanceskytter.
  • POMW projektet afprøver også den praktiske del af ovenstående tese;
  • At en Yakami Shinsei-ryu udøver fra TG3+ sagtens kan lære den moderne krigers grundlæggende skydekompetencer og forståelse på 2-4 måneder efter POMW skydetekniske håndbog, men den moderne kriger omvendt ikke kan lære Yakami Shinsei-ryu grundlæggende kompetencer og forståelse på 2-4 måneder.
  • Hvorfor? Det korte essenssvar; Indstilling og tillid.

Spørgsmål besvarelse i tilfældig rækkefølge som rejser sig i kølvandet på projektbeskrivelse og formål;

 

  • POMW Skydeteknik er logisk opbygget og er baseret på verdens bedste civile som militære skytters livserfaringer indenfor skydning, såvel som grundige studier igennem knap 200 bøger om emnerne, samt praktisk erfaringsindsamling på 4 POMW niveauer. Men:
  • Hvor hurtigt taber du dit højeste match kompetenceniveau? Hvor mange procent taber du over tid? Er der en lineær funktion eller er det en parabel?
  • Men hvor meget vedligeholdelse har du brug for som skytte ift. Yakami Shinsei-ryu for, at beholde dit kompetenceniveau og muscle memory? Er genlæringen lineær stigende eller er den pludselig eksplosiv stigende?
  • Hvor stor betydning for skyttens forståelse, kompetencer og resultater, har en skytteinstruktør? Er det samme gældende for skydning, som for kampsport? Hvor stor betydning? Før, under og efter, samt vedligeholdelse?
  • Skytteinstruktør kontra skytte – hvad er forskelle og hvad er ligheder? Og hvordan skal hver uddannelsesforløb struktureres, således det er optimalt følgende POMW projektets formål.
  • Tese; ”Kan du skyde teknisk korrekt med pistol, kan du også skyde riffel, men ikke omvendt”.
  • Hvad er en komplet skytte? Hvad er forskelle og ligheder imellem pistol, riffel og langdistance riffel? Hvordan struktureres uddannelsesforløbene, således det er optimalt følgende POMW projektets formål.
  • Mekanisk er der ikke så stor forskel på pistol og riffelskydning, bortset fra pistoler har kortere løbslængde end rifler og derfor har kortere effektiv skydeafstand, men skydeteknisk er der en logisk forskel. Under basisk skydning har riffelskydning tre støttepunkter, hvor en pistol enten har ét eller to. Tillægges også betydningen fra løbslængden, må det konkluderes ud fra et sportsmæssigt point synspunkt, er det lettere at lære at skyde med riffel end med pistol. Ud fra et militært synspunkt, har en pistol og riffel vidt forskellige basisfunktioner, som dog oftest er blevet overlappende siden 70´erne ud fra nye behov og erkendelser.

 

Jo flere strukturerede spørgsmål der fremkom, både før og undervejs i projektet, jo mere skulle der justeres. Der var mange justeringer i begyndelsen og meget få i slutningen. Dette hører selvfølgelig sammen med dygtiggørelsen, erfaringen og den stigende fagkompetence.

POMW Projektet var på forhånd besluttet af generalforsamlingen, skulle være ”Så langt vingerne kan bære, hvor det stadig giver mening for POMW projektet”.

Dette betød hurtigt at grænserne blev udvidet fra Danmark til Europa og til resten af verden, herunder Fjernøsten og USA. POMW blev meget hurtigt et globalt og internationalt projekt.

Svaret på hvorfor, er meget enkelt. Det blev meget hurtigt tydeligt, at Minouchi Sensei´s tese viste sig at holde vand, og Kimu Sensei udvidede og tilpassede derfor hurtigt undersøgelsens formål til de faktiske forhold og virkelighed.

Det kunne være meget spændende at undersøge, ”hvor langt ned i rækkerne” i Shindenkan vi kunne gå, før effekten fra Yakami Shinsei-ryu træningen ikke mere bidrog og var en fordel for POMW skytten jf. Minouchi Sensei´s tese.

Generalforsamlingen 2012 var af samme mening og meget opløftede over POMW forløbet og de foreløbige resultater, så POMW projektleder Kimu Sensei´s forslag, med styregruppen SOPORG´s støtte og beslutning, blev enstemmigt vedtaget.

Ekspertrådgivningen fra skytter og skytteforbund havde adviseret i 2010, at 15 år til POMW basis kompetencer, ville være sandsynlig. Dette betød 5 år hver til pistol, riffel og langdistance. Det viste sig meget hurtigt at være meget forkert.

I 2011 blev POMW projekt varigheden nedjusteret fra 15 år til 5 år og samtidig opjusteret fra lokalt til kontinentalt projekt og kompetenceniveau. I 2012 skete endnu én nedjustering fra 5 år til 3 år, og endnu en opjustering fra kontinentalt til internationalt eliteprojekt og elitekompetenceniveau.

I 2012 begyndte POMW for alvor også at vække international interesse, og POMW blev kontaktet omkring samarbejde og læringsprocesser. Det har fortsat og været stigende helt op til i dag i 2014, selvom POMW projektet officielt blev afsluttet 31.12.2013. Vi har takket nej til både store som små tilbud, da Shindenkans hovedmetier og hovedpassion er og bliver vort 1.000 årige arv og system; Yakami Shinsei-ryu. POMW er nu en del af vort obligatoriske KYU kompetencepensum, og frivillige DAN kompetencepensum. Det har været en fantastisk rejse og proces, som vi ser meget positivt på, – men der har desværre også været en del bump, jantelov og unødig modarbejdning undervejs her i Danmark. Men projektets resultater kan vi alle være stolte af, – og om andre vil have glæde af dette eller ej, er helt op til dem. Men én ting er sikkert; Minouchi Sensei´s tese er i den grad eftervist og alle Shindenkanere vil få glæde af dette.

Denne artikel tilhører en række af afsluttende POMW artikler, og vil besvare spørgsmål som;

Hvordan og hvorfor blev POMW projektet til?

Hvordan blev det opbygget og hvordan var forløbet?

Hvilke oplevelser var de mest lærende – både positivt som negativt?

Retroperspektivt; Er der noget under forløbet, som kan gøres mere optimalt eller effektivt?våbenskjold_pomw-2010-2013

Omgivelsernes indflydelse, Shindenkans indflydelse og deltagernes indflydelse på POMW

Og andre spørgsmål

Warning: Use of undefined constant is_front_page - assumed 'is_front_page' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/8/5/f/jokokan.com/httpd.www/pomw/wp-content/themes/wp-simple/parts/blog-tax.php on line 8 Warning: Use of undefined constant is_front_page - assumed 'is_front_page' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/8/5/f/jokokan.com/httpd.www/pomw/wp-content/themes/wp-simple/parts/blog-tax.php on line 17