POMW©

POMW projektets bidrag og afslutning efter 36 måneder – følgeton (del 1)

By on 16. March 2014

Shindenkans hidtil største projekt satsning igennem snart 50 årvåbenskjold_pomw-2010-2013


Project Old Modern Warrior – POMW – et 36 måneders projekt forløb


Af Kimu Sensei, primo 2014, Chefinstruktør Shindenkan Kompetence- og udviklingscenter – Honbu-dojo

Min vej igennem POMW projektet

Lad mig med det samme slå fast, at jeg elsker at skyde!

Jeg er meget taknemmelig for de oplevelser jeg har haft igennem de 36 måneder som POMW Projektet varede. Disse oplevelser har både været nationalt som internationalt i mere end 8 forskellige lande på tre kontinenter og 7 forskellige stater i USA.

Jeg har skudt 25 IPSC pistol matcher og været skytte og Range officer ved 18 IPSC matcher over hele verden, og skudt flere end 15 forskellige slags riffelmatcher i USA i denne POMW periode på 36 måneder.

Jeg har gennemlæst, indkøbt og studeret knap 200 bøger, 45+ videoer og serier, flere hundrede kilo brochurer og anvendt internettet meget meget flittigt.

Jeg har talt med hundredevis af helt unikke mennesker over hele verden indenfor deres felt for, at lære og høste deres essens og erfaringer.

Emnerne har været lige fra våbenudviklingens historie, brug, årsager og anvendelse igennem tiden, og det samme indenfor våbensamling og sammensætning, optiklære, opsatser, ammunitionslære, ballistiklære, drivmiddellære og sammensætninger og anvendelse til forskellige formål.

Jeg har læst biografier, lærerbøger for både civile som militære afsendere og modtagere, gun smiths og skytters erfaringer og anbefalinger, og forskellige indgangsvinkler, såsom den videnskabelige, jagtmæssige, krigs- og, sportskonkurrencemæssige, til den praktiske overlevelse til fremtidens forudsigelser og udviklinger indenfor en overskuelig årrække.

Jeg har læst om pistoler, revolvere, jagt- som konkurrencerifler, semi- som fuldautomatiske, langdistance rifler og om specialkonstruerede pistoler og rifler og hvorfor. Ballistiks har jeg læst lige fra de videnskabelige og matematiske formler, sammensætning og udvikling, over computersimuleringsprogrammer til den virkelige afprøvning ude på skydebanen, under forskellige naturforhold og på slagmarken. Samt alt hvad der kan og har indflydelse på træffet. Legenders offentlige eller ikke offentlige træningsmanualer, træningsprocesser og forløb, match- og slagforløb, erfaringer, do & don’ts, største læringer, største successer og største fiaskoer og vigtigste hvorfor. Alt har været både civilt som militært, således intet er udeladt.

Jeg har fået undervisning i Danmark, Europa og USA indenfor pistol, riffel og Longe Range riffel, og jeg har også snuset lidt til Cowboy IPSC shoots og IPSC Three gun, og til deres skydediscipliner. Jeg har skudt på afstande lige fra én yard til knap 2.000 yards. Sammenlagt har jeg skudt mere end 125.000 gode skud i denne periode, plus match- og undervisningsskud, hvilket gør at de 150.000+ gode skud er passeret.

Jeg har haft supergode skyttelegender, som gode som mindre gode skytteinstruktører, på topniveau nationalt som kontinentalt til den absolutte verdenstop igennem en menneskealder, både civilt som militært. Jeg har fået gedigen r.f. af forhenværende og nuværende kontinental- og verdensmestre i forskellige skyttediscipliner, men til min overraskelse, har jeg også skudt lige op med eller slået forhenværende og nuværende kontinental- og verdensmestre i forskellige skyttediscipliner, samt de bedste skytter indenfor forskellige discipliner militært.

Igennem en stor del af POMW projektet, er jeg blevet hånet, forsøgt stillet til skue og latterliggjort, fået stillet spørgsmålstegn, forsøgt undermineret, vildledt og undergravet af lokale som nationale civile skytter og især skytteorganisationsledere i Danmark.

Nogle af disse skytter og ledere har sagt, at det kunne da godt være at jeg kunne blive en OK skytte, – men hvordan pokker ville jeg videregive denne erfaring i POMW projektet, når jeg absolut ingen undervisningserfaring havde!

Før det praktiske forløb i POMW, rådgav en yngre erfaren organisationsleder mig, at han vurderede med sin ultra høje internationale ekspertviden, at POMW projektet ville vare mindst 15 år for blot at nå et OK resultat på nationalt plan. Det viste sig absolut ikke at holde stik… ultra meget langtfra…

Igennem hele POMW projektet, har jeg også oplevet at projektet har givet håb til forandring og ny dynamik i både den civile som militære del i Danmark. Dette har kun været fra skytter i Danmark.

Jeg har aldrig oplevet ikke at blive modtaget med nysgerrighed, åbenhed, venlighed og støtte til POMW projektet, – efter gennemførte tests og diskret referenceindhentning, af de absolutte bedst anerkendte skydelegender i verden, civilt som militært. Det har jeg også oplevet med forhenværende som nuværende civile kontinentalklasse og verdensmestre, men her har jeg også oplevet det modsatte, hvis jeg har skudt lige op med dem eller skudt bedre end dem på dagen.

Det længste test- og udskilningsforløb jeg har gennemført varede 4 måneder. Men det var det hele værd i kompetenceværdi, skydeoplevelser og helt i særklasse unikt i verden. Alle mine tre bedste skydeoplevelser har været udendørs. To af dem har været med LRS riffel og én af dem med IPSC pistol.

Praktisk alle skyde matches jeg har skudt har der været mange hundrede deltagere. Den mindste match jeg har deltaget i var der ca. 60 og det var i Danmark.

I de 36 måneder POMW projektet varede, har jeg aldrig i mit liv sovet så lidt, været så prioriterende og struktureret med mine valg, ressourcer og tid. Og fået så stor opbakning fra min hustru og familie.
I den første sommerferie under POMW, sov jeg ca. 18 timer i døgnet den første uge, ca.12-14 timer i døgnet den anden uge, og ca. 10 timer i døgnet den tredje uge.

Under familie ferier har jeg fået lov til at jeg skyde matches, fået undervisning af skydelegender, men også haft hele familien ude at skyde. Uden min hustrus urokkelige støtte og dobbelt arbejde igennem 36 måneder, har jeg ikke kunne gennemføre POMW projektet til det internationale niveau der er blevet til. Dobbelt arbejde – toplederjob, derefter hjemme som mor. POMW projektet skylder min hustru alt – uden hendes støtte og ”holde fortet”, mens farmand kompromisløst søger at eftervise en tese af Minouchi Sensei, er ikke for tøsedrenge- eller piger. Det er de færreste som kunne have klaret dette. Tre år er lang tid og kun meget få mennesker ville have den menneskelige kvalitet, loyalitet og styrke, som min hustru har. Den er jeg taknemmelig og ydmyg for, – men den går også begge veje.

POMW projektet medførte at jeg familie-, Shindenkan-, som arbejdsmæssigt balancerede ”på kanten af afgrunden”, da eneste fritid – var i et fly, eller ikke eksisterende. POMW projektet skulle klares oveni, alt det andet inklusiv Shindenkan.

POMW opstartede under et længerevarende genoptræningsforløb, efter to operationer med ca. 9 måneder imellem. Først en skulderoperation og derefter en hofteoperation. Det var en ekstra udfordring, som er værd at tage med. Ikke optimalt, men sådan var det, og så måtte man få det bedste ud af det, – og det var ikke så ringe endda, tillader jeg mig selv at synes.

Dertil var POMW projektet allerede 1½ år forsinket til planen. Der er jo ikke ledelses- og fyringsret i en frivillig og ulønnet forening sammenlignet med erhvervslivet. I en forening leder du igennem din person og eksemplets magt. Du har ingen andre muligheder, hvis du vil gennemføre en strategiplan succesfuldt over flere år. Men forstår du dette mindset, er der ingen forskel på forenings- og erhvervslivets struktur og funktion – de er direkte overlappende, bortset fra den økonomiske ressourceudveksling. Her er de modsatrettede.

99,9 % af alle jeg har mødt på min vej, har spurgt hvorfor jeg kompromisløst igennem tre år har gennemført POMW projektet til ende, istedet for at tænke på mine egne behov.

Men du kan ikke gennemføre et kontroversielt projekt halvt,- det er nødt til at være kompromisløst for at mindske risikoen for fejl med resultater og løsningsmodeller. Det er en erkendelse af virkeligheden.

Ved at forstå essensen i et problem eller opgave, vil du også forstå at fokusere og prioritere det vigtigste.

Jeg har aldrig skudt en match uden jetlag, massiv mangel på søvn og gennemsyret træthed. Jeg har kun skudt én match med min egen pistol, ellers har jeg altid skudt match med lånt pistol eller riffel.
Men som én af mine chefskytteinstruktører sagde; ”Så skal en rigtig god skytte kunne skyde med hvad som helst, når som helst, – og det er altså skytten som udgør den primære forskel og ikke våbenet…”.

I mere end 80 % af matcherne har jeg sovet under matcherne imellem mine skydninger. Under en match i USA kom en verdensmester hen til mig og sagde, hvordan jeg kunne sove og stadig performe så godt. Da han fik mit svar ”Jamen jeg er træt…”, rystede han på hovedet og sagde, at jeg var en cool M.F. og tilbød at hjælpe der hvor kan kunne, – og det gjorde han.

Senere har erfarne og krigsvante militære SF etc. gjort det samme under matches og undervisningssituationer. Det har siden bidraget gavnligt for POMW projektet i US relation med åbning af helt unikke døre og netværk, samt mange rigtig gode samtaler og læringsrige erfaringsudvekslinger.

Det højeste antal øvelsesskud jeg har haft på én dag er ca. 2.500 pistolskud. Første gang jeg skød 1.800 pistolskud på 6 timer, kunne jeg dårligt komme ud af sengen dagen efter.

Det højeste antal riffelskud jeg har haft på én træningsdag er ca. 500 skud med flere forskellige rifler og forskellige distancer.

De første 18 måneder af POMW Projektet tørtrænede jeg imellem 1-3 timer hver dag. De efterfølgende 18 måneder af POMW projektet tørtrænede jeg omkring ca. 1 time hver dag. Tørtræning er uafhængig af tid og sted. Det kan du gøre når det passer ind.

Der har været skytteinstruktører i begyndelsen af POMW projektet, hvor jeg ingen sammenhæng og rød tråd kunne finde i deres instruktion, indtil en militær verdenseliteskytte sagde til mig, det er fordi der ingen er!

Selvom jeg har mere end 35 års undervisningserfaring fra den absolutte internationale verdenselites top indenfor kampsport og kampkunst, og knap 25 års erfaring som direktør og topleder indenfor den absolutte top i den internationale forretningsarena, lyttede, inspireres og sugede jeg til mig fra mine verdenselite skytteinstruktører, militært som civilt, når jeg altid her kunne finde en rød tråd og sammenhæng. Det er også klogt, når man gerne vil lære noget og dette skal være 100 % all in.

Generationers skydelegender var heller ikke blege for, at dele essensen af hele deres livs skytteerfaring, og servere dette på et guldfad. Hvilket jeg ydmygt, respektfuldt og taknemmeligt kunne tage imod 100 %.

Jeg kan og kunne ikke lade være med allerede tidligt i forløbet, at sammenligne eliteskytter med vores kampsport og kampkunstindstilling, og nåede hurtigt den konklusion, at flerdobbelte verdensmestre indenfor practical shooting havde en indstilling der var meget lig den traditionelle kampsports verden, mens flerdobbelte verdensmestre indenfor traditionel baneskydning, ikke har en indstilling lig den traditionelle kampsportsverden.

Jeg nåede også den konklusion at meget erfarne ”Tier one” og sammenlignelige special forces chefinstruktører med mindst 15-20 års special forces erfaringer inklusiv mange udsendelser, har en indstilling meget lig den traditionelle kampkunstverden, – og her befandt jeg mig allerbedst.

Jeg kan godt lide, at man fokusere på de 95 % gode resultater og læringsprocesser, frem for de 5 % mere eller mindre fejlskud som gik mindre godt og dermed blev til en læringsproces.

Samme indstilling har de fleste af de mangeårige flerdobbelte verdensmestre indenfor practical shooting.

Den kultur hvor det er management by fear med nedsættende og selvhævdende ordstrømme, modarbejdning og krigsførelse i det skjulte indtil dette bliver åbent, og hvor ledere som skytter ikke behandler andre med respekt, accept og tolerance, er jeg absolut ikke tilhænger af. Istedet for fokus på udvikling og socialt samvær, opleves disse at have fokus i større eller mindre omfang på destruktion og selvhævdelse, mobning og modarbejdning af nye meget aktive skytter, istedet for en anerkendelse, tolerance og støtte af skytters forskelligheder, træningsintensitet og motivationer.

Desværre ses denne adfærd i mange danske skytteforeninger, hvilket alle chefinstruktører har oplevet igennem direkte erfaringer med 19 danske skytteforeninger. I udlandet er der ingen af os som har oplevet dette, bortset fra de sociokulturelle forskelle – men her gælder reglen om ”Skik følge eller land fly”, dvs. det er os der er gæster og vi skal følge og respektere sociokulturen på området.

Nogle ting som har undret mig undervejs;

  • Hvorfor skytteverdenen gør det til en meget kompliceret videnskab at skyde, når skydevåden altid er blevet forsøgt udviklet til så simpelt som muligt et våben, således alle og enhver har maksimal mulighed for succesfuld opfyldelse af deres mål.
  • Når skydesporten er så pragfuld og utrolig simpel,- hvorfor der ikke i langt højere grad er organiseret standardiserede skyttekompetencegivende programmer a la ”Fra novice til superskytte”, således som de fleste andre idrætsgrene har. Hvilket uden tvivl vil bidrage væsentligt til en eksplosiv udvikling af skyttens skydekompetencer fra start, – både til glæde for skyttens oplevelse og succesfølelse, men også skytteforeningens konkurrencemæssige højnelse og udvikling, hvis skytter som forening ønsker dette. Det er i det mindste en valgmulighed.
  • Når skydesporten er så pragfuld og utrolig simpel,- hvorfor der ikke i langt højere grad er organiseret standardiserede skyttekompetencegivende programmer a la ”Fra hjælpeinstruktør til chefinstruktør”, således de fleste andre idrætsgrene har. På denne måde, vil alle skytter lære skydesporten på en struktureret logisk måde, således nye skytter træner på det optimale fra begyndelsen af, i stedet for ingen undervisning, direkte forkert undervisning, flavour of the day undervisning, eller af dygtige skytter som egentlig ikke ved, hvorfor de er dygtige og hvad de egentlig kan og hvorfor.
  • Skydesporten har igennem 150 år været og er meget økonomisk og facilitetsmæssig privilegeret. Hvor andre idrætsgrene har fået 150-170,- DKK i tilskud pr. medlem, har skydesporten nydt godt af 3-4 gange så mange penge pr. medlem. Men har det været godt for skydesporten? Har skydesporten fået maksimalt ud af det? Ikke siden 2.verdenskrig afslutning har der været et nationalt islæt af forsvarsvilje motivation bag skytteforeningerne. Skytteforeningerne er blevet danske kulturbærere. Men offentlighedens stereotype opfattelse af mange danske skytteforeninger i stemning er som en dansk bodega; en gruppe enlige damer og flest ældre mænd med maver, som drikker øl i baren eller spiller billard, samtidig med at de storryger og ser meget usunde ud. Og når der kommer nye medlemmer, skuler de i stedet for at byde velkommen, og rejser sig kun nødtvungent hvis en ny skytte vil skyde, som samtidig bliver belært om, hvor svært det er at skyde og han selv i øvrigt har skudt i 35 år og er hamrende god til det. Og samtidig skal den nye skytte ikke tro han/hun er noget. Harmonerer dette med skytteforeninger og Skytteforbund som dansk moderne kulturbærer?
  • Hvorfor den traditionelle skydesport ikke udvikler sig mere og følger med samfundsudviklingen. Som mange skytter har sagt igennem årtier, at når produktudviklingen virkelig går højt, så kommer der en anden skive eller så skal man skyde flere eller færre skud. Jægerforbundet har løbende tilpasset sig og fungerer som kulturbastion. Det er sket langsomt, men det er sket og aldrig har så mange taget jagttegn, som nu – det er blevet moderne og fashionabelt. Eller for den sags skyld et stagnerende og hensygnende traditionelt vægtløfterforbund, som var hurtig til at stige på Crossfit toget og nu oplever en eksplosiv vækst og er blevet hip igen. Alle ovenstående eksempler har fået et nyt bredere klientel, medlemsskare og opmærksomhed på Danmarkskortet igen. IDAN rapporten fastslår også dette og kommer med adskillige forslag. Men vores oplevelser igennem 19 forskellige skytteforeninger fortæller også, at det er skytteforeninger og forbund slet ikke interesseret i pt., – så det kræver en større kultur- og forandringsmæssig ændring.
  • Udefrakommende som slet ikke kender skydesporten, kan undre sig over rifler og pistoler som ligner noget fra en sci-fi film, læderdragter som minder om 80´er disco beklædning, klap for øjet, som en diametral modsætning til andre skyttediscipliner, hvor skytter kommer i almindeligt tøj og sko, og skyder med rifler og pistoler, som ligner rifler og pistoler. Jeg kan da selv huske hvordan jeg kom galt afsted engang, da jeg skød mod en verdenselite riffelskytte, som havde været verdensmester flere gange. Denne skytte skød i flot og sejt udseende lædertøj med en masse læderremme i dejlige positive farver, mens jeg skød i almindeligt praktisk skydetøj. Af nysgerrighed spurgte jeg om værdien af dette special lædertøj, hvorpå jeg blev mødt med en måben og dyb tavshed. Da jeg spurgte igen, blev jeg mødt af en hovedrysten og ingen forklaringer. Jeg spurgte ikke for at være respektløs, men jeg vidste det ganske enkelt ikke! Måske var det også to forskellige indstillinger og tilgange til skydesporten, som her mødtes; min meget pragmatiske praktisk anvendelige tilgang og den mangeårige traditionelle riffel konkurrenceports tilgang med alle tilladte hjælpemidler.
  • Mange skytteforeninger, forbund eller skytter gør et stort nummer ud at sige at de er sportsskytter, og der slet ikke er nogen sammenhæng til militær. Dette er af politiske årsager. Men sandheden er jo, at det er der! De fleste af skydedisciplinerne er de samme og det er træningsmetoderne også – først baneskydning, derefter transitioner og så IPSC.
  • Dertil har ca. 20 % af alle skytter militær baggrund eller tilknytning i de civile forbund, og siden 1860´erne har der også været en statslig militær og økonomisk sammenhæng her – sådan ca. de første 110 år af forbundenes levetid! Dertil er der også det fællestræk, at skydevåben kan slå ihjel eller skade – uanset om du er civil eller militær skytte.
  • Skydevåben er uanset militært eller civilt brug, målrettet udviklet til at slå ihjel på den mest effektive måde på den kortest mulige træningstid. Dette uanset om det er til krig, sportsskydning eller jagt. Sådan har det altid været i menneskeheden historie. Oftest er de samme våben blevet brugt til jagt og sportsskydning, som i krig. Faktisk er det oftest først civilt, hvorefter det bliver anvendt militært. Hvorfor? Fordi civile våben oftest er de bedste!
  • Det har reminiscens til dengang politikerne sagde at Danmark ikke var indblandet i krigslignende tilstande under NATO/FN udsendelser, mens soldaterne i høj grad oplevede at de var i krig – både åben som guerilla krig. Her kan nævnes Balkan, Irak og Afghanistan. Den officielle politiske kommunikation, troede hverken pressen eller civilbefolkningen på, da verden er særdeles lille i denne moderne verden, og først da Danmark led svære tab igennem en årrække, og andre større NATO lande stod åbent frem og sagde at operationerne var krigslignende tilstande, ændredes den officielle ”Vietnam krig versus civil befolkning” holdning sig, og sandheden og virkeligheden, blev nu ærligt kommunikeret, og nu med endnu større politisk som folkelig opbakning. Jeg kan ikke lade være med at blive stolt over den respekt som danske soldaters ”moderne vikinge” kompetencer, pålidelighed og ry nyder, ligesom Danmark nyder i udlandet, især i USA, – jeg har tilmed oplevet at døre har åbnet sig på den konto. Men på lidt morsom og typisk amerikansk maner havde jeg en samtale med en yderste velinformeret taxa chauffør i New York, som synes at Danmark havde de sejeste vikinge krigere, som var mindst lige så dygtige som de amerikanske soldater, men det han synes var mest fantastisk var, at de alle var opvokset i H.C. Andersen eventyrlandet med Hamlet slotte spredt rundt omkring i landet, og samtidig var verdens lykkeligste folk – det havde han nemlig selv set i Oprah Winfrey showet!

Efter 36 måneders POMW projektet, er min opgave overgået til videregivelse og vedligehold.

For de standardiserede uddannelses og komptencekursus forløb; POMW Pistol Fundamentals, POMW Pistol Intermediate, POMW Instruktør, POMW Skydeleder og POMW Skydekommandør, er dette allerede sket. For POMW Riffel til dels, men for POMW LRS er dette endnu ikke sket.

POMW Pistol Fundamentals er blevet et obligatorisk KYU (farvet bælte) kompetencekursus fra og med TG2 (7-5.kyu), på lige fod med de andre traditionelle Yakami Shinsei-ryu kompetencegivende kurser med en 1.000 årig historie bag.

POMW Pistol Intermediate er en frivillig KYU overbygning fra og med TG2 (7-5.kyu), hvor resultaterne viser en overvejende sandsynlighed for statistisk, at efter endt kursusforløb vil 60 % af deltagerne skyde, Dansk 1. division indenfor mindst én skydedisciplin, 30 % af deltagerne, Dansk 2. division indenfor mindst én skydedisciplin, og 10 % af deltagerne, Dansk 3. division indenfor mindst én skydedisciplin.

En POMW Pistol Intermediate har gennemsnitlig skuderfaringen samlet på knap 2.000 skud, – og mindst 20.000 tørtræningsskud. Iflg. DDS rapport skyder en dansk skytte gennemsnitlig ca. 240 skud pr. år, hvilket betyder at POMW Intermediate skytter omregnet har ca. 8-9 års skytteerfaring.

POMW Riffel er frivillig fra og med TG2 (7-5.kyu) og TG3 (4-2.kyu). POMW LRS er by invitation fra og med TG4+ (1.kyu – 1.dan Sr.).

POMW projektet viser også, at som med al anden sport, så kræver det et konstant kompetencevedligehold, at bibeholde sit allerbedste niveau. Men POMW projektet viser også, at en genskabelse igennem skydetræning af ens bedste kompetenceniveau, ikke er lineær, men en eksplosiv opadgående parabel.
Og når dette sammenlignes med, at enhver POMW skytte har gennemgået et standardiseret uddannelsesforløb og dermed har fået en kompetencegivende standardiseret værktøjskasse, vil en POMW skytte vide nøjagtig, hvad denne skytte skal for at komme op på niveau igen.

Det samme vil også gælde for mig. ”Skyderusten” vil langsomt, men sikkert blive større og større, da jeg ikke skyder på samme internationale niveau som før, da dette kræver internationale matcher, forberedelsesforløb og optimal POMW vedligehold. Det er ikke min opgave mere og min vej.

Mit fokus er på udvikling igennem min funktion som chefinstruktør for Honbu-dojo (hovedskolen), og som kampkunststormester med en 1.000 årig tradition, og en kompetenceværktøjskasse som er afprøvet, udviklet og finpudset på alle planer, og fortsat bliver det.

Men en hyggematch eller to skal det nok blive til engang imellem, med en efterfølgende middag med god vin eller øl til, hvor hele verdenssituationen kan vendes under en åben skyfri og stjerneklar himmel, med supergode ligesindede civile som militære skyttekammerater, som POMW projektet også har medført – det vil jeg bare ikke være foruden.

Denne artikel tilhører en række af afsluttende POMW artikler, og vil besvare spørgsmål som;

Hvordan og hvorfor blev POMW projektet til?

Hvordan blev det opbygget og hvordan var forløbet?

Hvilke oplevelser var de mest lærende – både positivt som negativt?våbenskjold_pomw-2010-2013

Retroperspektivt; Er der noget under forløbet, som kan gøres mere optimalt eller effektivt?

Omgivelsernes indflydelse, Shindenkans indflydelse og deltagernes indflydelse på POMW

Og andre spørgsmål

Warning: Use of undefined constant is_front_page - assumed 'is_front_page' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/8/5/f/jokokan.com/httpd.www/pomw/wp-content/themes/wp-simple/parts/blog-tax.php on line 8 Warning: Use of undefined constant is_front_page - assumed 'is_front_page' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/8/5/f/jokokan.com/httpd.www/pomw/wp-content/themes/wp-simple/parts/blog-tax.php on line 17